Musikvidenskabs forskere laver ikke andet end musik, mener lektor

Før ferien fyrede KU en del af sine undervisere i musik på faget Musikvidenskab. Det satte gang i en principiel diskussion af, hvad universitetsstuderende i musik i grunden skal kunne.

Kritikken fra underviserne lød, at uddannelsen er ved at udvikle sig væk fra at være et studium i musik, hvor de studerende mestrer sang, hørelære og klaver, til at blive et mere klassisk humanistisk snakkefag med fokus på kulturteori og akademiske metoder. De fastansatte forskere trækker faget i den akademiske retning, og de deltidsansatte musikundervisere forsøger at beholde musikudøvelsen.

Men lektor i musikvidenskab Annemette Kirkegaard mener, at det er en misforståelse at tro, at Musikvidenskab består af en teoretisk og en praktisk gruppe undervisere.

»Det er et meget fortegnet billede, for det er ikke rigtigt, at der er to 
lejre,« siger hun.


Ifølge Annemette Kirkegaard integrerer den aktuelle studieordning fra 2012 netop
 musikteori og praksis bedre end man nogensinde har gjort det
 på uddannelsen. Og hun noterer sig, at uddannelsen, som den ser ud nu, er blevet 
akkrediteret uden anmærkninger.



»Det er en uheldig italesættelse, at vi, de ansatte med 
forskningsforpligtelse, ikke beskæftiger os med musik,« siger Annemette 
Kirkegaard. »Vi laver ikke andet. Vi lektorer er uddannet og ansat 
i musikvidenskab.«



Hun gør opmærksom på, at de studerende i stigende grad har fået
 mulighed for at aflevere bachelorprojekter og specialer med en 
praktisk komponent, fx en performance med en tilhørende analyse.



»Det er en udbygning af forbindelsen mellem teori og praksis med en 
forpligtende eksamen,« siger hun.


VIP’er har også måttet holde for

Annemette Kirkegaard, som selv begyndte at studere musikvidenskab i 1975,
 vurderer, at diskussionen om mængden af praktisk undervisning på hendes
 fag er blusset op cirka hvert tredje år.



»Soloundervisning er dyr,« siger hun, »og den har altid været en
 anstødssten. Vi ville gerne have flere penge, men Musikvidenskab er som så
 mange uddannelser klemt økonomisk, selv om faget er en succes. Kandidaterne har
 en af Humanioras højeste beskæftigelsesprocenter, hvilket langtfra altid er tilfældet på de universiteter, hvor man har valgt ikke at integrere teori og praksis 
i en musikfaglig universitetsuddannelse.«



Annemette Kirkegaard siger, at gruppen af lektorer og professorer med forskningsopgaver også er
 blevet beskåret voldsomt i de senere år. Alene siden 2001 er antallet af 
videnskabelige medarbejdere blevet reduceret fra 16 til syv. Ikke ved 
fyringer, men fordi man har ladet stillinger stå ubesatte.



Musikvidenskab næres af sit studiemiljø



Men et er de økonomiske vilkår og de faglige rammer, som studieordningen
 udstikker for at få musikken til at leve på Musikvidenskab. Noget andet
 er studiemiljøet, som spiller en lige så stor rolle.

Og her er Annemette
 Kirkegaard bekymret for fremtiden for faget, som snart forlader det gamle
 charmerende skrummel af en bygning i Klerkegade og flytter i mindre og mere 
strømlinede rum på KUA.



»Uanset studieordning har der altid udspillet sig et rigt lydliv i 
Klerkegade. Nogle gange til naboernes ærgrelse,« siger hun.

Meget af det 
sjove ved Musikvidenskab – de studerendes melodigrandprix fx – 
udspringer af, at de studerende har brugt bygningen og skabt et særligt
 studiemiljø. Men KUA2 har ikke de samme kroge, eller samme gode plads.



»Det har været inspirerende, og der har været plads til kreativitet i Klerkegade,« siger Annemette Kirkegaard. »
Jeg vil håbe at der trods alt kan skabes et levende studiemiljø på KUA.«


chz@adm.ku.dk