Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Uddannelse
MUSIKVIDENSKAB - Annemette Kirkegaard er ked af, at debatten om fyringerne på Musikvidenskab puster til en forestilling om, at faget er delt i to lejre.
Før ferien fyrede KU en del af sine undervisere i musik på faget Musikvidenskab. Det satte gang i en principiel diskussion af, hvad universitetsstuderende i musik i grunden skal kunne.
Kritikken fra underviserne lød, at uddannelsen er ved at udvikle sig væk fra at være et studium i musik, hvor de studerende mestrer sang, hørelære og klaver, til at blive et mere klassisk humanistisk snakkefag med fokus på kulturteori og akademiske metoder. De fastansatte forskere trækker faget i den akademiske retning, og de deltidsansatte musikundervisere forsøger at beholde musikudøvelsen.
Men lektor i musikvidenskab Annemette Kirkegaard mener, at det er en misforståelse at tro, at Musikvidenskab består af en teoretisk og en praktisk gruppe undervisere.
»Det er et meget fortegnet billede, for det er ikke rigtigt, at der er to lejre,« siger hun.
Ifølge Annemette Kirkegaard integrerer den aktuelle studieordning fra 2012 netop musikteori og praksis bedre end man nogensinde har gjort det på uddannelsen. Og hun noterer sig, at uddannelsen, som den ser ud nu, er blevet akkrediteret uden anmærkninger.
»Det er en uheldig italesættelse, at vi, de ansatte med forskningsforpligtelse, ikke beskæftiger os med musik,« siger Annemette Kirkegaard. »Vi laver ikke andet. Vi lektorer er uddannet og ansat i musikvidenskab.«
Hun gør opmærksom på, at de studerende i stigende grad har fået mulighed for at aflevere bachelorprojekter og specialer med en praktisk komponent, fx en performance med en tilhørende analyse.
»Det er en udbygning af forbindelsen mellem teori og praksis med en forpligtende eksamen,« siger hun.
Annemette Kirkegaard, som selv begyndte at studere musikvidenskab i 1975, vurderer, at diskussionen om mængden af praktisk undervisning på hendes fag er blusset op cirka hvert tredje år.
»Soloundervisning er dyr,« siger hun, »og den har altid været en anstødssten. Vi ville gerne have flere penge, men Musikvidenskab er som så mange uddannelser klemt økonomisk, selv om faget er en succes. Kandidaterne har en af Humanioras højeste beskæftigelsesprocenter, hvilket langtfra altid er tilfældet på de universiteter, hvor man har valgt ikke at integrere teori og praksis i en musikfaglig universitetsuddannelse.«
Annemette Kirkegaard siger, at gruppen af lektorer og professorer med forskningsopgaver også er blevet beskåret voldsomt i de senere år. Alene siden 2001 er antallet af videnskabelige medarbejdere blevet reduceret fra 16 til syv. Ikke ved fyringer, men fordi man har ladet stillinger stå ubesatte.
Men et er de økonomiske vilkår og de faglige rammer, som studieordningen
udstikker for at få musikken til at leve på Musikvidenskab. Noget andet
er studiemiljøet, som spiller en lige så stor rolle.
Og her er Annemette Kirkegaard bekymret for fremtiden for faget, som snart forlader det gamle charmerende skrummel af en bygning i Klerkegade og flytter i mindre og mere strømlinede rum på KUA.
»Uanset studieordning har der altid udspillet sig et rigt lydliv i Klerkegade. Nogle gange til naboernes ærgrelse,« siger hun.
Meget af det sjove ved Musikvidenskab – de studerendes melodigrandprix fx – udspringer af, at de studerende har brugt bygningen og skabt et særligt studiemiljø. Men KUA2 har ikke de samme kroge, eller samme gode plads.
»Det har været inspirerende, og der har været plads til kreativitet i Klerkegade,« siger Annemette Kirkegaard. » Jeg vil håbe at der trods alt kan skabes et levende studiemiljø på KUA.«
chz@adm.ku.dk