My law story. Ombudsmanden talte fra hjertet om jura

Jurastuderende går ofte op i deres karakterer, fordi de kan betyde meget for, hvor de kan få ansættelse bagefter. Hvor skal de lægge deres ambitionsniveau til eksamenerne, og hvilke karrieremuligheder er der?

Det kan være svært for nogle studerende at gennemskue, og derfor har en ny forening med det æggende navn My Law Story taget initiativ til at invitere forskellige jurister til KU for at fortælle om deres arbejdsliv med faget.

Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen var den første. Han cyklede til de jurastuderendes café ParaKaffen på Søndre Campus, hvor cirka 20 mennesker – de fleste angiveligt jurastuderende – ventede ham sammen med de fem bestyrelsesmedlemmer i My Law Story for at høre ham svare på spørgsmål, der blev formuleret af Kumm Sabba Mirza, ph.d. i retsvidenskab og ekstern juralektor ved KU.

Var glad for Juras faste struktur i 80’erne

»Hvorfor valgte du at læse jura?« spurgte Kumm Sabba Mirza om som det første. Og svaret var overraskende, men åbenhjertigt:

»Jeg havde en smuk kæreste, mens jeg læste klassiske sprog, græsk og latinsk litteratur ved Københavns Universitet. Hun skiftede så fra klassiske sprog til Jura, og jeg fulgte med. Senere slog hun så op med mig, men jeg fortsatte med at læse jura,« sagde Jørgen Steen Sørensen.

Fra første studiedag befandt han sig godt på Jura, sagde han, selv om han siden gymnasieårene havde set sig selv på de klassiske sprogstudier.

»Jeg blev hurtigt glad for de fleste fag på Jura, især for fagene i offentlig ret, mens jeg ikke havde så meget interesse for de privatretlige emner. Desuden virkede jurastudiet dengang som en fortsættelse af gymnasietiden. Man havde faste lektier for, og det var nemt at finde ud af. Det var sikkert mere gammeldags struktureret dengang uden fx gruppeprojekter. Det passede godt til mit modenhedsniveau på det tidspunkt,« sagde Jørgen Steen Sørensen, der blev cand.jur. i 1990 og altså var studerende i 1980’erne.

Fastlæg ambitionsniveauet tidligt

Hvis han skulle give et råd videre til dagens jurastuderende, så er det at få fastlagt sit ambitionsniveau tidligt i forløbet.

»Find hurtigt ud af, om du ’bare’ vil have et arbejde for at kunne få en god fritid eller om du vil gøre karriere bagefter og bruge mere af dit liv på det. Hvis du vælger karrierevejen, skal du arbejde stenhårdt for at få gode karakterer på Jura,« sagde Jørgen Steen Sørensen.

Han fandt selv ud af, at han ville gøre karriere, så han var nødt til at knokle for karaktererne. Han fik et studiejob i Justitsministeriet, og endnu en gang faldt han virkelig godt til med det samme. Det gav ham inspiration til at hænge i for at få høje karakterer.

»Derfor vidste jeg relativt tidligt i min studietid, hvad der krævedes af mig, og det er vigtigt,« sagde Jørgen Steen Sørensen.

Svært at balancere en juridisk karriere

Han blev da også ansat direkte i Justitsministeriet efter KU. Der arbejdede han fra 1990 til 2007 – med forskellige, mindre afstikkere undervejs – inden han også blev Rigsadvokat fra 2007, Forligsmand fra 2010 og folketingets Ombudsmand fra 2012.

»Jeg kender ingen i jurabranchen, der er kommet let til noget. De virkelig dygtige, jeg har mødt, arbejder benhårdt og overlader intet til tilfældighederne, og sådan har jeg også altid haft det,« siger Jørgen Steen Sørensen.

Han har fået børn, og det kræver god evne til planlægning.

»Sandheden er, at det ikke er let at få balanceret en juridisk karriere med et familieliv, men jeg har altid haft et højt energiniveau og har kræfter tilovers, også når jeg er kommet hjem efter en 11 timers arbejdsdag. Alligevel er realiteten, at dagligdagen er meget klemt,« sagde Jørgen Steen Sørensen.

I dag arbejder han som Ombudsmand 10-11 timer om dagen, fortalte han, og han har mere fritid i dag, end han har haft tidligere i karrieren.

Kandiderede til at dumpe i svære fag

På studietiden havde han også en god fritid. Han kom til at bo på Nordisk Kollegium, og det blev hans univers; hans lille verden som han beskrev det. Han deltog ikke i så mange fællesskaber på selve studiet, for han kunne få opfyldt alle sine sociale behov på kollegiet. Han gennemførte studiet på normeret tid plus et halvt år – og det var nok på grund af det gode studieliv på kollegiet, der optog ham, fortalte han.

Hvad var det vanskeligste ved din studietid? ville Kumm Sabba Mirza også gerne vide.

»Det var de svære fag, som for mig var de formueretlige fag. Jeg måtte kæmpe meget med dem, og selv om jeg ikke har prøvet at dumpe på jurastudiet, så har jeg kandideret til det på grund af dem,« svarede Jørgen Steen Sørensen.

Hvad var dit forhold til karakterer? lød endnu et spørgsmål.

»Interesseret,« lød Jørgen Steen Sørensens korte svar, »for dengang som nu er karakterne fra studiet ret styrende for ens videre forløb, så man gør klogt i at overveje sit ambitionsniveau: Ønsker man at arbejde som jurist eller ønsker man sig en karriere – for så skal man have gode karakterer.«

Skaf erfaring i en ung alder

Et andet tip fra den erfarne jurist handlede om at skaffe sig forskellige erfaringer undervejs:

»Der er mange muligheder i at være jurist. Prøv som ung at lave så meget forskelligt som muligt. Det er nemmere at vælge rigtigt på den lange bane, hvis man har prøvet noget forskelligt undervejs,« sagde Jørgen Steen Sørensen.

Til sidst kunne tilhørerne stille deres spørgsmål til Jørgen Steen Sørensen. Et af dem lød:

Mange studerende har stress eller er depressive i dag. Hvordan oplevede du det problem?

»Jeg er selv født med et højt humør og er ikke tilbøjelig til at blive depressiv, men det er et vigtigt problem, du peger på. Man talte ikke om stress dengang. Stress var et tabu. Min fornemmelse er dog, at stressproblemerne er større i dag på grund af fremdriftsreformen. Mange af mine medstuderende kunne tillade sig at bruge syv til otte år på deres studie. Det kan de ikke i dag. Jeg tror, det grundlæggende var lettere at være studerende dengang,« sagde Jørgen Steen Sørensen.