Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Når det lykkes at skrive

SKRIVEOPHOLD - 15 mennesker i et rum. 15 computere på et bord. Kopper, vandflasker, småkager … duften af kaffe, lyden af fingre der tapper på tasterne. Jeg er på Writing Retreat - og jeg skriver!

Det startede med at Sally Mitchell var på besøg på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier. Sally arbejder på Queen Mary, University of London, hvor hun koordinerer et Thinking Writing team. Deres arbejde går ud på at få skriveprocesser indarbejdet i universitetspædagogikken. Forskning viser nemlig at der er tæt sammenhæng mellem at skrive, at tænke og at lære, så ideen er at gøre skriveprocesser til en del af universitetsundervisernes pædagogiske repertoire. Det kan gøres på mange måder – en af dem er writing retreats. Og sådan ét inviterede Sally mig med til.

De andre deltagere på dette retreat er ph.d.-studerende fra Queen Mary, University of London. De kommer fra helt forskellige fag: filmvidenskab, medicin, jura, drama. Det, vi har fælles, er ønsket om for at give skrivningen et boost, og at vi alle gerne vil lære hvordan man kører sådan et Writing Retreat. Flere har deltaget i retreats før, og de siger at lige præcis de dage har været de mest produktive i deres forløb.

Kelly Peake fra Thinking Writing teamet er facilitator. Hun byder velkommen og forklarer konceptet. Vi skal skrive i to dage, hver dag fra 9.30 til 16.30. Der vil blive sørget godt for os: kaffe, te, vand, snack, frokost – vi skal ikke tænke på andet end at skrive. Dagene har en helt fast struktur: Vi sætter os et mål, vi skriver en time, vi reflekterer over hvordan det gik. Så sætter vi nye mål, skriver, reflekterer …. Meget struktureret, meget enkelt. Vi er blevet opfordret til ikke at tage læsestof med og til ikke at gå på nettet. Vi kan tjekke referencer etc. senere. I disse to dage skal vi have flow i skriveprocessen – holde fokus – skrive.

Mål for en time

Vi starter med at fortælle sidemanden, hvad vi vil nå i løbet af den første time. Min sidemand, Joe, arbejder med palæstinensiske noveller og han har brug for at afklare strukturen i sit sidste kapitel. Hans mål er simpelthen at skrive løs – velvidende at meget af det vil være pladder, men det er ok, for hans erfaring er at pladderet skal på papir før det interessante kommer. Mit mål er at skrive referater fra nogle interview. Det virker realistisk, synes jeg.

Jeg vil bare lige finde filerne med de første interview jeg skrev … øh … hvor er de? … jeg klikker rundt på c-drev, usb-stik, underlige mapper, filnavne der ikke siger mig noget … mærker snerten af panik … jeg har jo sagt hvad jeg ville nå i den første time … benene begynder at bevæge sig, jeg letter mig en smule fra stolen. Men jeg bliver siddende ved computeren.

Det vil være for pinligt at gå, for pinligt bare at klikke rundt i filer og ikke skrive noget. Så jeg begynder at skrive på nogle andre interview. Det skal jo også gøres. Nu tapper mine fingre tapper lystigt af sted sammen med de andre.

Refleksion

Så er der gået en time. Vi samles ved det store bord, nu skal vi reflektere. Jeg forklarer sidemanden, at jeg ikke helt nåede det, jeg havde sat mig for, men at jeg alligevel fik skrevet noget relevant. Han er også tilfreds, han havde arbejdet sig ind på nogle pointer. Nogle af de andre ved bordet fortæller, at de opdagede, at den idé, de skrev ud fra, virkede underlig og uforståelig, så de er nu ved at revurdere deres pointe.

Joe skriver i hånden, forklarer han, for så passer rytmen bedre med hans tænkning – når han skriver på computer, skriver han hurtigere end han tænker, og så bliver skrivningen abrupt, og i pauserne fristes han til at tjekke e-mail, surfe på nettet etc. Det er også ligesom mindre færdigt når man skriver i hånden, og – tilføjer han med et skævt smil: så virker det mindre farligt. Der nikkes rundt om bordet.

Vi har alle forskellige teknikker til at få skrivningen i gang. Elizabeth fortæller at når hun skal redigere i sin tekst, printer hun den i anden font, for ser teksten ny ud, og hun kan bedre læse den med friske øjne.

Ved slutningen af første dag opfordrer Kelly til, at vi læser og giver respons på en andens tekst. Som hun siger: det gør ikke noget at man ikke har forstand på emnet, man kan sagtens forholde sig til teksten alligevel. Men den opfordring går åbenbart lige lovlig tæt på: næh, jeg er ikke liiige så langt, at andre kan læse det, lyder det fra flere. Men et par modige (eller erfarne) beslutter at udveksle tekster. De får så instruktion i at bede om fokuseret feedback – det er ikke alt ved teksten, der skal gives feedback på, men det som skribenten er mest usikker på eller mest nysgerrig efter. Det skal lige tilføjes at efter retreatet har flere udvekslet tekster.

Fast struktur og identitet

Det bliver to meget produktive dage. Men hvorfor? Den skotske skriveforsker Rowena Murray har forsket i writing retreats. Hun peger på to grunde til at de virker: den stramme struktur og det sociale samvær. Den stramme struktur holder én til ilden: man skal formulere sine mål for andre, og man reformulerer dem jævnligt, derfor kan man bedre holde fokus, og det øger produktiviteten.

Og det at man sidder i det samme lokale som andre, der skriver, giver helt enkelt en følelse af at være en del af et fællesskab, det giver energi, og det er med til at opbygge en identitet som skriver.

Og så lagde jeg mærke til en ting mere, der hjalp mig: Kelly havde nogle enkle skriveopgaver som hjalp til at fokusere. Fx: brug tre minutter på at skrive, hvad du ønsker, din læser skal få ud af din tekst. Eller brug tre minutter på at skrive om noget, du mener, er vigtigt og som du ikke helt forstår. De tre minutters skrivning gav et effektivt boost i min skriveproces. Det føles som et lille mirakel at bruge tre minutter på et enkelt spørgsmål og så mærke tågen lette og teksten tage retning.

På Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier er man blevet interesseret i disse writing retreats, og man vil nu på forsøgsbasis invitere et antal af instituttets forskere til et writing retreat. Når vi har fået flere erfaringer, vil vi overveje at udbyde dem til andre, lyder det fra viceinstitutleder, Denise Gimpel.

Læs mere:
Murray, Rowena (2001): Integrating Teaching and Research Through Writing Development for Students and Staff in: Active Learning in Higher Education 2001; 2; 31
Murray Rowena and Newton, Mary (2009): Writing Retreat as structured intervention: margin or mainstream? In: Higher Education Research and Development, 28:5, 541-553

Seneste