Når en bille ikke kan spolere optimismen

Forskere fra alle afkroge af planeten vil strømme til klimakongres på Københavns Universitet til marts. De fleste af dem vil vælge luftvejen, og deres fly vil tegne fede spor af drivhusgasser på en allerede vandaliseret himmel.

Hvorfor holder Københavns Universitet (KU) og dets IARU-partnere ikke bare klimakongres over Skype?

»Vi kunne godt have talt sammen over Skype,« siger formanden for organiseringskomitéen, Niels Elers Koch.

»Men skal man virkelig have den intense dialog, er man nødt til at møde hinanden. Danida har givet tilskud på 1,2 millioner kroner så kongressen får mulighed for at invitere 80 forskere fra udviklingslande, folk som ikke ellers havde fået dækket udgiften ved at deltage. Og det er godt at det ikke bare er os fra den nordlige halvkugle der mødes om det her. Som en af vores hovedtalere, Dr. Balgis Osman-Elasha fra Sudan, siger i al sin gribende enkelhed: ‘Det er jer der med jeres rige livsstil gør at vi bliver endnu fattigere.’ Hvis du hører det over Skype, så gør det bare ikke samme indtryk som hvis budskabet bliver leveret og dokumenteret over tre intensive dage.«

»Ambitionen med kongressen på KU er at beslutningstagerne på det store topmøde til december har det absolut bedste videnskabelige grundlag at arbejde med. I lyset af det har vi vurderet at det var værd at samle folk her,« supplerer Torben Timmermann som er chef for KU’s klimasekretariat.

Vi befinder os i sekretariatets hovedkvarter i den såkaldte Professorvilla i gården bag KU’s hovedbygning. Villaen rummer i dag kun professorer i det omfang de kommer på visit. Til gengæld er her rigeligt med plakater og info-materiale i isblå og pink forsynet med smagfuldt stiliserede isbjerge.

En bille der tipper læsset
»Hvis du havde spurgt mig for fem år siden om min mening om klimaspørgsmålet, ville jeg have sagt: Nå ja, det bliver nok løst af lande der er større end os. Men det politiske topmøde til december her i København bliver faktisk afgørende,« siger Niels Elers Koch.

Årsagen er at tingene spidser til. Vi er begyndt at opleve ‘tipping points’, at mindre ændringer i klimaforholdene udløser voldsomme skub til de økologiske systemer. Niels Elers Koch er skovekspert og finder et skoveksempel frem til understregning af sin pointe.

»Der er en bille i det nordlige USA der hedder Mountain pine-billen,« forklarer han. »Fordi temperaturen er steget lidt, har den kunnet kravle over Rocky Mountains hvorefter den er begyndt at gnaske sig igennem al skov i Nordcanada. På grund af billen forsvinder et skovområde svarende til at vi fældede Danmarks skovareal 500 gange. Bum. Det går hurtigt nu.«

»Vores viden er blevet større,« siger Torben Timmermann. »Og det er sket inden for en kort årrække. 2007-rapporten fra FN var den første der konkluderede at klimaforandringerne med mere end 90 procents sandsynlighed er menneskeskabte og fører til de her udfordringer. Vi står på mere sikker grund i dag.«

Hvilket er en anden måde at sige på at vi er mere sikre på at vi er på spanden.

Grønne tasker og praktiske problemer
»Som kongresdeltager får man som regel en taske med program, kort, og så videre. Vi forærer også deltagerne et pas til offentlig transport i København. Ofte får man en stor taske, og det er folk ligesom blevet vant til. Men det vil vi ikke have,« siger Niels Elers Koch. »Det skal være økologiske materialer, og de skal ikke være fløjet hertil. Vi har fundet en specielt bæredygtigt produceret taske til kongressen.«

»Taskerne bliver sejlet hertil,« siger Torben Timmermann. Når kongressen er overstået, indsamler vi de overskydende hvorefter de får lov at gøre fyldest som skoletasker i den tredje verden.

»Ud over budgettet, så skal der være styr på alle de små ting,« siger Niels Elers Koch. Klimakongressen på KU koster ikke, trods omfanget, universitetet mange penge. Rige sponsorer har spyttet i kassen, og skulle budgettet alligevel vise sig at briste, er kongressen sikret med en underskudsgaranti på finansloven. Nogle gange er det rart at være på samme side som tidsånden.

Forskningens optimistiske natur
På ny gør den træspisende bille sit indtog i samtalen. Når de billeangrebne træer dør og rådner, frigiver processen nemlig store mængder CO2.

»20 procent af kuldioxidudslippet skyldes rydningen af verdens skove. Og det er deprimerende,« siger Niels Elers Koch. »Men i stedet for at synke ned i en depressionsfase, skal vi jo bruge kongresser som den i marts til at finde ud af hvad der er af løsninger.«

Universitetsavisens udsendte bliver alligevel tynget af de dystre nyheder og udsigten til klimatisk kollaps. Hvordan begrunder man egentlig efterhånden optimismen?

»Det ligger vel i forskningens natur. Man leder inden for sit felt efter løsninger på samfundets problemer,« siger Niels Elers Koch.

Klimakatastrofen kalder ellers næsten på det mest defaitistiske i vores natur.

»Det er et valg,« siger Niels Elers Koch. »Er bægeret halvt fuldt eller er det halvt tomt?«

I det her tilfælde er det vel overfyldt.

»Pointen er at der er muligheder,« tilføjer Torben Timmermann. »EU har fremlagt nogle af dem. Hvis vi vil holde temperaturstigningerne under to grader, så er der ting vi må gøre. Det er jo det, vi gerne vil have resten af verden med på. Hvis forskere rundt om var enige om at der ikke var mere at gøre, så kunne man lige så godt stoppe. Men det er jo ikke tilfældet.«

Niels Elers Koch sammenfatter formålet med den vel nok største kongres i KU’s historie: »Det er den videnskabelige befolkning på verdensplan der prøver at hjælpe politikerne.«

christoffer@zieler.dk

FAKTABOKS