Når frisk luft er en mangelvare

For seks år siden gik det op for Matthew Johnson, at han kunne noget med luftrensning, som ingen andre kunne.

Matthew Johnson er professor i kemi ved Københavns Universitet (KU), og han har studeret indholdet i de højere luftlag i 25 år.

Han ved alt om, hvordan atmosfæren renser luften og neutraliserer forurening, og den viden har han anvendt til at udvikle en luftrenser, der både forbruger mindre energi og kræver mindre vedligehold end konkurrenternes. Det var næppe sket, hvis ikke Matthew Johnson havde bevæget sig uden for sin teoretiske komfortzone på universitetet.

»Jeg er kemiker og arbejder med noget, som er abstrakt og teoretisk, og jeg havde aldrig kunnet udvikle luftrenseren, hvis jeg havde siddet alene. For at kunne skabe noget nyt skal man ud og involvere sig i andre mennesker og i forretninger,« siger Matthew Johnson.

Et hverdags virkelighedsproblem

Det var en tur til Sverige i 2008, der først fik ham til at indse, at der var et uløst problem, som han kunne bruge sine teorier til at få løst.

Egentlig var han bare taget ‘hinsidan’ i jagten på en ozongenerator, han skulle bruge til nogle eksperimenter i sit laboratorie. Han fandt ozongeneratoren hos firmaet O3 Technology AB i Malmø. Det viste sig, at virksomhedens direktør, Jan Arlemark, vidste alt om kravene til luftrensning, fordi han ofte arbejder med den problemstilling i industrivirksomheder.

Det var et helt nyt tankesæt for Matthew Johnson, men han var ikke sen til at tage handsken op, og det endte med, at Jan Arlemark blev hans medopfinder på luftrenseren.

Matthew Johnsons eget perspektiv på emissioner mangler til gengæld oftest hos de bygningsingeniører og teknikere, der arbejder med at installere og vedligeholde luftrensere, mener han. Det vigtige er dog, at der finder et møde sted, så problemerne kommer frem.

»Jeg kan lide at finde problemer i virkeligheden, som jeg kan bruge mine abstrakte teorier til at få løst. Det var netop i løbet af samtalerne med Jan Arlemark, at det gik op for mig, hvad bygningsingeniører og teknikere er på udkig efter, når de skal rense luften inde i bygninger. Det var dét, der fik mig ind i et nyt arbejdsfelt,« siger Matthew Johnson.

Succes i Vestjylland

Derefter udviklede han en helt ny type luftrenser, som han sammen postdoc Jimmy Heimdal, der var ansat på Kemisk Institut ved KU, fik installeret i en container. De endte i Vestjylland med at stå oppe på taget af LM Windpower, der fremstiller glasfibervinger til vindmøller, for at rigge deres luftrenser til for virksomheden. Han husker det som en god tid.

»Vi var deroppe hver dag, og det regnede, og det blæste, og det var i januar og februar, og der var sne, men vi fik banket luftkanalerne sammen. Mig giver det bare mere energi at arbejde på den måde,« siger Matthew Johnson, mens han griner ved mindet.

Artiklen fortsætter under billedet

Matthew Johnson – professor i kemi på kemisk Institut ved KU

LM Windpower havde brug for hjælp til at håndtere fabrikkens udledninger af styren, der er sundhedsskadelige dampe, som kommer fra produktion med glasfiber.

Det viste sig, at Matthew Johnsons luftrenser kunne rense over 90 procent af den styren, der var i udstødningsluften fra fabrikshallens ventilationsanlæg. Det oplevede Matthew Johnson som et gennembrud, og han kan huske, han tænkte:

»For Søren, nu har vi noget, der fungerer i stor skala i et industriområde, og vi kan bevise, at det virker,« siger han. Det var i begyndelsen af 2012.

Endelig kom investorerne

Så kom investorerne, og i sommeren 2012 blev den danske virksomhed ’Infuser’ grundlagt. Den har underskrevet en global licensaftale med KU om at udnytte patentet, og derfor har den tilladelsen til at producere luftrenseren til hele verden. Og i slutningen af 2015 ser verden ud til at ligge åben for Matthew Johnsons luftrenser.

»I Chile har et solkraftværk lige bestilt et meget stort anlæg fra Infuser til at rense den nitrogenoxid, der som en brun og giftig sky kommer ud fra solkraftsværkets lager af flydende salt, der ellers skulle gemme den rene solenergi som varme til om natten. Og i London har et andet, nyt firma, Airlabs, planer om at bygge en slags busskure i Oxford Street, hvor vi skal rense luften indeni for nitrogenoxid,« siger Matthew Johnson.

Nemmere at vedligeholde

Det særlige ved Matthew Johnsons luftrenser er, at den hverken bruger store mængder energi eller kræver ret meget vedligeholdelse til for eksempel at udskifte mekaniske filtre eller luftfiltrene med aktivt kul i. Det problem har andre luftrensere.

I stedet skaber den frie radikaler, der eksisterer i nogle sekunder, hvor de når at neutralisere giftige stoffer i luften og omdanne dem til partikler. Ved hjælp af statisk elektricitet fjerner luftrenseren partiklerne til allersidst i processen.

Det lyder enkelt, men ingen havde gjort det før, indtil Matthew Johnson fik idéen til det engang i 2008. I 2009 fik han den første prøvemodel af luftrenseren til at køre i laboratoriet, og allerede da kunne han se, at teknologien virkede. Men i begyndelsen kunne han ikke finde investorer til at gå med i projektet.

De kom ikke, før successen hos LM Glasfiber var i hus. De skulle først se resultaterne med luftrenseren. Matthew Johnson er til gengæld glad for at have arbejdet ‘ude i den virkelige verden’ med at få sine teorier til at udrette noget i praksis.

anfj@adm.ku.dk