Narrefisse i ørkenen

Ikke uden for sindets køretekniske anlæg, i hvert fald.

Pigerne romantiserer fremtidens ægteskaber, de holder uskyldige stævnemøder i storcentre, de smægter, de drømmer, de skuffes, de svigtes, de ruger, de elsker. Men de får så lidt socialt råmateriale – mænd – at arbejde med. Derfor overskriftens forslag til en alternativ titel.

Ikke at det er den pink bogs skildrede kvinder, der er problemet, (selv om de faktisk er forbavsende lydige, gudfrygtige og dydige). Bogen er nemlig især en samfundskritik, som bør svie i modtagerlandet.

Det er det sexfikserede ørkenland, der ikke giver sine borgere, hvad de behøver. Alsanea skildrer et samfund, der har klemt benene så hårdt sammen om sexlivet, at man bliver blå i hovedet af at læse om det.

Kulturmobbeoffer

Saudi-Arabien er en af de ret få stater, som det er kulturelt okay for danske politikere at kalde navne (Nordkorea, Kina og USA er vel er de eneste andre lande, man må hade ukritisk i den danske debat).

Til gengæld ved vi ikke andet om saudierne, end at de er onde ved kvinder og ’har let til terror’, på samme måde som finnen i gamle dages fordomsplagede geografi plejede at ’have let til kniven’.

Så bogens berettigelse, og årsagen til at man tilgiver en noget raslende oversættelse, er at den fortæller os noget, vi umuligt kunne erfare på egen hånd. Her er et kig under sløret eller, om man vil, ned i Saudi-Arabiens sunni-underbukser (det sidste er ikke en religiøs reference – rolig! – slå det op).

Nogle gange er det et rørende kig, andre gange stærkt irriterende.

Pigerne fra Riyadh er noget så besynderligt som kvinder i Saudi-Arabien, der tænker selv, træffer (visse) beslutninger og er skrupliderlige. Derfor er bogen læseværdig.
chz@adm.ku.dk

Universitetsavisen har læst to bøger fra hver sin ende af et pink paradigme. Læs også: Mutters i mørket.