Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Nat i nød

Naturvidenskabs langvarige økonomiske rutschetur risikerer at gøre fakultetets kandidater mindre attraktive

Stormen er redet af på Naturvidenskab. Indtil videre. Universitetets dyreste fakultet stod igen i år til at få et klækkeligt underskud. Et lån, færre censorer, en lukning af fakultetets blad samt en reduktion i antallet af stillinger er blandt de tiltag der foreløbigt får regnestykket til at gå op.

Resultatet af årets budgetforhandlinger vakte langt fra glæde på fakultetsrådsmødet tirsdag den 20. januar. Eksternt medlem og rektor på Frederiksberg Gymnasium Jannik Johansen sagde: »Det ville være synd at sige at det er tilfredsstillende. Vi må have løst fakultetets formidlingsproblem og taget hul på fornyelsen af forskerstaben.«

VIP-repræsentant Jens Høegh fra Zoologi mente at det gav fakultetet et moralsk problem at årets budget levner meget lidt til at købe nye computere eller mikroskoper for.
»Pengene til at drive Naturvidenskab for dækker de facto ikke hvad det koster. Jeg tror ikke det er nogen hemmelighed at der indirekte bliver brugt af de eksterne midler til drift, men det er da ikke sikkert det er det Carlsberg har givet penge til.«

Dekan Henrik Jeppesen var godt klar over at de 300 millioner fra eksterne fonde, virksomheder og organisationer som Naturvidenskab modtog sidste år, fik hjulene til at løbe rundt. Han understregede dog at de eksterne forskningsmidler går til aftalte formål og ikke til tilfældige computerindkøb.

Mangel på apparatur
Torben Klein, direktør for Akademiet for de Tekniske Videnskaber og eksternt medlem af konsistorium, mener det kan give universitetet store problemer at Naturvidenskab igen i år må slanke nyanskaffelser væk for at for økonomien til at hænge sammen.

»Det er ikke nogen hemmelighed at kandidaterne fra Naturvidenskab har manglet moderne apparatur under deres uddannelse. Den lave apparaturstandard kan gøre at kandidaterne mangler forudsætninger. Hvis KU får det prædikat, så vælger arbejdsgiveren hellere en kandidat fra et andet, mere velforsynet universitet,« siger Torben Klein.

Naturvidenskab har de sidste ti år skåret kraftigt ned. Mere end 200 stillinger er blevet nedlagt på fakultetet i en periode hvor der paradoksalt nok har været mere og mere fokus på samfundets behov for flere kandidater og mere forskning i naturvidenskab. Men det har ikke givet flere nye computere eller mere moderne apparatur til Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Skæv fordeling
Torben Klein har svært ved at se hvorfor Danmarks Tekniske Universitet eller Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole får godt 10.000 kroner mere per fulde studenterårsværk end på de dyreste naturvidenskabelige fag.

Vicedirektør i Videnskabsministeriet Rene Bugge Bertramsen forklarer at taxameterets størrelse i sin tid har været en politisk beslutning.
»Uddannelse af ingeniører er mere maskin- og laboratoriekrævende end uddannelse af for eksempel geografer og matematikere. Men mange af de naturvidenskabelige fag har selvfølgelig været inde i en udvikling igennem de seneste år der kan gøre det svært at begrunde forskellene i bevillinger,« siger Rene Bugge Bertramsen.
Et taxameterudvalg arbejder i øjeblikket på at forenkle den måde universiteterne får udmålt midler på.

Taxametertyranni
KU’s ledelse må prioritere Naturvidenskabs problemer højere, mener Torben Klein. Men i øjeblikket er det ikke muligt, forklarer prorektor Jørgen Olsen.

»I dag får fakulteterne ifølge en budgetmodel penge efter hvor mange studerende der består eksamener (STÅ). Naturvidenskab er ramt både af deres vigende optag, faldende takster og universitetets generelle budget-reduktioner. Den budgetmodel vi har nu, tror jeg at universitetet kommer til at revidere på væsentlige punkter. Det bliver en af de store opgaver, som ledelsen sammen med den nye bestyrelse kommer til at arbejde med i fremtiden,« siger prorektor.

Tavshedspligt?
Ifølge dekan Henrik Jeppesen må han efter aftale med rektor ikke udtale sig om fakultetets økonomi, men i et brev til rektor fra fakultetet kan man læse at Naturvidenskab også har pladsproblemer.

SEA-ordningen der betyder at universitetet skal til at betale husleje til staten, har nemlige den kedelige effekt for naturvidenskabs vedkommende at det reducerede antal medarbejdere betyder at fakultetet har fået for meget plads.

Præcis hvor de mange kvadratmeter skal findes er endnu uklart.
Men en model for lokalesituationen i 2011 viser at Naturvidenskab til den tid vil have 24.000 nettokvadratmeter for meget. Det svarer til at fakultetet må lukke fx Niels Bohr Instituttet og Zoologisk Institut.

Lån fra KU
Universitetets fælleskasse vil formodentlig give Naturvidenskab et lån på 10 millioner kroner i 2004. Lånet skal dække de mange aftrædelser der er på Naturvidenskab i år. Det betyder at der ikke umiddelbart er afskedigelser i sigte, men til gengæld heller ikke penge til at skaffe det nye udstyr som er hårdt tiltrængt på flere af de naturvidenskabe-lige uddannelser.

På visse fag må post doc’er og ph.d.er kigge langt efter fastansættelse, for igen i år bliver der skåret knap tredive stillinger væk på naturvidenskab.

Seneste