Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Nature: Thybo-fyring udtryk for skadelig virksomhedskultur på KU

RY - Den gode nyhed er, at KU er kommet i tidskriftet Nature igen. Den dårlige er, at det er i form af en ledende artikel, der revser KU for fyringen af professor Hans Thybo.

»Danmarks førende universitet risikerer at styrdykke i international anseelse, hvis det er ude af stand til at fremsætte mere overbevisende grunde til at skille sig af med en af sine bedste forskere.«

Sådan lyder det i en leder fra den 14. december i det verdensførende videnskabelige tidsskrift Nature om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitets beslutning om at fyre geologen Hans Thybo.

Småtskåren ledelse

Det er anden gang på to uger, at Nature tager fyringssagen op. Den 6. december afslørede tidsskriftet, at den væsentligste årsag til afskedigelsen af Thybo – som er, at han lagde urimeligt pres på en postdoc – blev modsat af selvsamme postdoc.

Denne gang skriver Nature – og det er altså tidsskriftets officielle mening udtrykt på lederplads – at en form for virksomhedskultur har vundet indpas på skandinaviske universiteter til skade for forskning og universitetsledelse.

Og denne virksomhedskultur kæder Nature direkte sammen med beslutningen om at fyre Thybo af årsager, som Nature betegner ‘petty in the extreme’, altså udtryk for ekstremt pedanteri eller smålighed.

»… Hans uomtvistelige succes inden for geoforskningen – støttet blandt andet med midler fra olie- og gasindustrien – imponerede ikke forskningsledelsen, som tilsyneladende var mere optaget af hans stil og idiosynkrasier,« skriver Nature.

Det hele er universitetslovens skyld

Nature beskriver Thybo-sagen som et institutionelt problem, hvis kerne er en ændring af universitetsloven i 2003, der betød, at danske universiteter fik bestyrelser, der styres af et flertal af såkaldt eksterne medlemmer, som ikke selv er academics, altså universitetsforskere.

Disse nye ledere har ifølge Nature »berøvet forskere og studerende muligheden for at træffe afgørelser om de ting, de ved mest om, og den resulterende hierarkiske struktur har medført reel og gentagen bekymring for forskningsfriheden.«

(For KU’s vedkommende er påstanden om en bestyrelse ledet af ikke-forskere dog en tilsnigelse, idet de eksterne medlemmer er bedre uddannede end de interne. Fire (af seks) eksterne medlemmer har forskningsgrader, enten ph.d.(ækvivalent)- eller doktorgrader (formanden er dr.med.). Og et af bestyrelsesmedlemmerne, Kari Melby, er ansat som prorektor for forskning ved det tekniske universitet i Trondhjem, Norge, mens Novo-koncerndirektør Mads Krogsgaard Andersen har været adjungeret professor).

Selvopfyldende profeti

Hvad Københavns Universitets anseelse angår, behøver et toneangivende forskningsmedie som Nature sådan set kun hævde, at den er for nedadgående for at få ret.

Redaktør for THE-universitetsranglisten Phil Baty bekræftede 12. december for Uniavisen, at kontroverser som Thybo-sagen kan skubbe KU ned ad ranglisterne for verdens ledende universiteter.

En del af udregningen af et universitets placering i forhold til andre universiteter baserer sig nemlig på skudsmål fra forskere rundt om i verden, og deres vurdering kan godt afhænge af, hvad de fx læser i Nature.

KU og Hans Thybo forhandler i øjeblikket om en mindelig løsning på fyringssagen.

Uniavisen har kontaktet Nature for at bede om en uddybende begrundelse for sammenkædningen af lovgivning og Hans Thybos fyringssag.

chz@adm.ku.dk

Seneste