Naturens grønne vagthund

Bliver man en mere kompetent biolog af at tælle bævere i sin fritid?

Det mener Louise Holst Hemmingsen, der er specialestuderende på Biologi og frivillig i Danmarks Naturfredningsforening. Hun har stort set altid været aktiv, og selvom det har gjort, at hun er blevet forsinket på sit studie, har det aldrig været irrelevante ting, hun har beskæftiget sig med.

»Selvom jeg ikke har fået point for alt det, jeg har lavet, har jeg aldrig spildt tiden,« fortæller hun.

Hvad er Danmarks Naturfredningsforening?

Danmarks Naturfredningsforening er en privat forening, men den laver det arbejde, som staten egentlig burde gøre, fortæller Louise.

»Vi er en slags naturens grønne vagthund, fordi det er os, der står med en løftet pegefinger, hvis der er noget, der ikke bliver overholdt – eller noget, der burde være et større fokus på.«

For Louise er biodiversitet en hel central problemstilling i arbejdet med og for naturen.

»I DN vil man gerne bevare den genetiske diversitet, og rent konkret er medicinalindustrien også afhængig af, at der fortsat er mangfoldighed i naturen. Det er svært at værdisætte betydningen af biodiversitet.«

Uvurderlig praktisk erfaring

Louise Holst Hemmingsen er en af omtrent 40 studerende i DN, og hun fortæller, at man engagere sig alt efter, hvor presset man er på studiet.

»Man får jo ikke særlig meget praktisk erfaring på studiet, så det er uvurderligt at kunne komme ud og bruge det, man lærer, til noget,«

Louise var selv med i organiseringen af Wilhjelmkonferencen, som fandt sted den 5. november, og dette år har konferencen netop temaet biodiversitet. Den biologistuderende er heller ikke i tvivl om betydningen af det frivillige arbejde for de studerendes fremtidige arbejdsliv:

»Den praktiske erfaring, de studerende får i bioregistreringsudvalget, kan de jo bruge, hvis de kommer ud i et konsulentjob. Så det er egentlig en form for udvidelse af de kurser, vi har på studiet.«

LÆS: Reportage fra Wilhjelmkonferencen.

Bævertælling

Dette bioregistringsudvalg tager på udflugter om foråret eller sommeren, og har blandt andet samarbejdet med Gentofte og Københavns Kommune. I sommeren 2010 var udvalget eksempelvis to uger i Jylland, hvor de var oppe og registrere diversiteten i floraen. Og hvordan foregår det så?

»Man tager ud og afgrænser et vist område og ser, hvad man kan finde. Det fungerer så som repræsentant for diversiteten i den lokale flora,« forklarer Louise den langsomme reporter.

»Vi har også været på weekendture, hvor vi for eksempel har lavet bævertælling i Nordjylland. Her skal der en gang om året laves statusrapport over, hvor mange bævere, der er i området. Sidste år var det næsten alle, der så bævere, så det var en succes,« griner Louise.

Større vertebrater og andre popdyr

»Nu skriver jeg speciale om biodiversitet og naturbevaring i Honduras. Jeg arbejder mest med større vertebrater [f.eks. pattedyr, krybdyr og fugle, red.] og andre popdyr,« griner Louise.

»Med popdyr mener jeg populærdyr, som folk godt kan lide. Lidt ligesom katte og hunde, men bare vilde katte og hunde. Jeg har for eksempel sat fotofælder op i Honduras, hvor jeg har fået billeder fra en ozelot.«

Ozelotten er en vildkat, der kan blive op til en meter lang, og som de fleste kan forholde sig til. Alle er vel enige om, at de nuttede dyr ikke burde udryddes.

Køllesværmere, pigsvampe og rovfluer

Louise mener, man bliver nødt til at fokusere på dyrearter, som folk, der ikke »nørder natur,« kan forholde sig til.

Det er ikke nok at fokusere på køllesværmere, pigsvampe og rovfluer, selv om de kan være betydningsfulde for et miljø.

»I mit speciale ser jeg på, hvordan turismen har indflydelse på biodiversiteten, og derfor har jeg været nødt til at fokusere på store dyr, der er populære og som folk kender,« fortæller Louise.

Biller og strategi

»Det kan være vigtigt at undersøge biller og deres betydning for planter i det lokale miljø, og det er vigtigt for de biologer, der arbejder med det, men det er sværere at påvirke befolkningen.«

Man skal have den brede befolkning med, hvis man vil komme nogen vegne, for i sidste ende kræver ændringer som regel en politisk beslutning.

»Det er ikke altid nemt at forholde sig til biller, så der er også et strategisk element i mit emnevalg. For at få gennemført noget er man nødt til at tænke på, hvordan alle andre tænker,« slutter Louise Holst Hemmingsen.

amlr@adm.ku.dk

Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.