Naturvidenskab hitter

Det er populært at uddanne sig på Københavns Universitet. Og noget tyder på at den tendens er kommet for at blive. I hvert fald hvis man skal tro hvad tallene for dette års optag af studerende viser.
I alt har næsten 10.000 studerende Københavns Universitet som deres 1. prioritet i deres valg af studiested, og det er 1.200 flere end sidste år og en fremgang på to procent. Det samlede antal ansøgninger til universitetet er steget med syv procent. I alt er lidt over 6.000 blevet optaget på Københavns Universitet i år, en fremgang på tre procent i forhold til sidste år. Claus Nielsen, chefkonsulent i den Centrale Studie- og Erhvervsvejledning, er grundlæggende glad for resultatet af årets søgning til Københavns Universitet.

»Der er mange der har søgt hvor vi faktisk har de ledige studiepladser i år, og det er dejligt.« Dermed vil han ikke sige at traditionelt populære studier som for eksempel psykologi ikke bliver søgt massivt mere, for det gør de, men han aner måske et lidt anderledes ansøgningsmønster hos de unge.

Robotter og bedre åbent hus
Det mønster viser sig blandt andet ved at de naturvidenskabelige fag for første gang i mange år er med på de studerendes hitliste når der skal vælges fremtidigt studie. Ifølge Jens Erik Vang, der er chefkonsulent på Det Naturvidenskabelige Fakultet, er ti procent flere end sidste år blevet tilbudt en studieplads på en naturfaglig linje. Det glæder blandt andre Torben Mogensen, der er studieleder på datalogi hvor der i årevis har været en nedgang af antallet af studerende.

»Vi har gjort en del arbejde for at synliggøre instituttet. Vi har haft folk ude på gymnasierne og fortælle om faget, vi har gjort meget for at forbedre vores Åbent Hus-arrangementer og blandt andet ladet studerende vise deres ting frem og haft robotter til at køre rundt, ligesom vi har publiceret vores resultater fra studerende og forskere i tidsskrifter og blade. Folk kan måske se nu at det ikke er så tørt og kedeligt et fag som nogle har troet,« siger han. Desuden har Torben Mogensen lige sat de nye studerende til at udfylde et spørgeskema der måske kan give et mere præcist praj om hvorfor de har valgt datalogi, men svarene er endnu ikke blevet samlet sammen.

Sproginteressen skyldes kultur
Også fag som moderne fremmedsprog har haft større søgning i forhold til sidste år. På tyskstudiet er der over dobbelt så mange som sidste år der har haft nabolandets sprog som første prioritet. Noget der svarer til en stigning på over 100 procent. Lene Schøsler, der er viceinstitutleder på Engelsk, Germansk og Romansk, tror det skyldes at de unge er ved at få øjnene op for Tyskland som et kulturelt interessant land. »De unge strømmer til Berlin, og gamle forestillinger om arbejdsløshed og grå beton er afløst af en interesse for det liv og den kultur der er i byen. De unge ser pludselig muligheder i at kunne flytte dertil og arbejde.« Lene Schøsler mener på mange måder det er kulturen i og fra et land som de unge tiltrækkes af når de vælger et sprogfag, og så oplever hun at unge er mere idealistiske end tidligere. Den store stigning der også har været på spanskstudiet i år, bunder ifølge hende blandt andet i at unge gerne vil arbejde for humanitære organisationer og lave hjælpearbejde i for eksempel Sydamerika.

Øknonomi i bedring
På økonomistudiet på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er der i år 25 procent flere ansøgere der har økonomi som første prioritet i forhold til sidste år. Det glæder studieleder Peter Erling Nielsen der dog ikke kan sige noget konkret om hvorfor tilgangen er så stor. »De sidste tre år har vi i alt brugt 450.000 kroner på reklame for studiet, men det er først i år vi oplever det store søgning, så det er ikke til at sige om det er det ene eller det andet der virker.« Det Biovidenskabelige Fakultet har også oplevet stor interesse for sine 8 uddannelser og har oplevet en stigning i ansøgertallet på ti procent i forhold til sidste år. Fakultetet har brugt omkring 700.000 kroner på kampagnen ’Boglig viden er død… hvis ikke den sættes i spil’ der har haft til formål at gøre unge interesserede i fakultetets uddannelser, og kampagnen har tilsyneladende virket. »Omkring 10.000 skolelever har besøgt os for at deltage i faglige foredrag og øvelser inden for fødevarer, sundhed, veterinærmedicin og natur og miljø. De unge har fået lov at bruge vores faciliteter, eller vi har fremstillet undervisningsmaterialer som de unge har kunnet bruge for eksempel om fremtidens fødevarer,« siger kommunikationschef Jacob Søby Bang, der har stået i spidsen for kampagnen.