Naturvidenskab jubler over søgning

Det Naturvidenskabelige Fakultet (Nat) udbyder 14 bacheloruddannelser. De seks er i år fyldt op, og fakultetet melder om få ledige pladser på de resterende. 1.263 er blevet tilbudt optagelse, mod 1.043 i 2009.

Nat har endnu ikke beregnet de præcise økonomiske konsekvenser, men det ser lovende ud. De naturvidenskabelige fag modtager typisk et taxametertilskud fra staten på 70.000 eller 100.000 kroner, så et forsigtigt overslag viser, at 200 ekstra studerende vil tilføre Nat 15-19 mio. kroner, hvis de gennemfører deres studier.

Det er det bedste optagelsesresultat i 20 år, og prodekan for uddannelse ved Nat, Henrik Busch, er glad.

»2009 var også det bedste år siden 2000, og vi havde regnet med, at vi ville lande nogenlunde lige så fornuftigt i år. Så vi er glædeligt overraskede,« siger han.

Tre gode grunde

Ifølge Henrik Busch er der tre forklaringer på den store interesse for Nats uddannelser i år. For det første er man som naturvidenskabelig kandidat godt rustet til at få et vellønnet arbejde, og det betyder noget i en tid med usikre konjunkturer.

»Når økonomien er som for øjeblikket, trækker det alt andet lige i retning af uddannelser med sikre erhvervsperspektiver,« siger Henrik Busch.

Han peger også på, at gymnasierne og gymnasieeleverne nu har fået tilpasset sig de ændrede optagelsesregler, der blev indført i 2008. Reglerne forbistrede i første omgang en del gymnasieelever og førte til et lavere optag end ventet i 2008, men nu har de unge indrettet sig og fundet ud af at navigere i systemet og vælge de studieretninger, der åbner porten til universiteterne.

»Den tredje årsag til succesen er, at vi er blevet markant bedre til at kommunikere, hvad vores uddannelser kan, når vi samarbejder med gymnasierne,« siger Henrik Busch.

»Folk ved godt, hvad en uddannelse i jura eller medicin fører til, men det står ikke lige så klart, når det gælder et studium i fysik. Her har vi blandt andet ved hjælp af rollemodeller kunnet vise gymnasieeleverne, hvad man kan blive, når man vælger en naturvidenskabelig uddannelse.«

Spareøvelser trækker ikke spor i optagelsesstatistikken

Det Naturvidenskabelige Fakultet har, som det øvrige KU, i de seneste år været nødt til at fyre ansatte og skære ned på visse fag for at få budgetterne til at hænge sammen. Det har fremkaldt voldsomme protester fra både ansatte og studerende, ikke mindst på det store Biologisk Institut og på Institut for Geografi og Geologi. Herfra udgik i vinteren 2010 flere studenterdemonstrationer rettet mod KU’s ledelse.

Men ufred og splid har tilsyneladende ikke afskrækket de naturvidenskabeligt interesserede unge. Alle Bio-uddannelserne har i år afsat samtlige pladser, og selv om der er få ledige stole på Geologi og Geografi, har også de to fag pæn fremgang i forhold til 2009.

Ledige pladser

For de skuffede, som ikke fik en plads på yndlingsfaget, er der ledige studiepladser på en håndfuld af de naturvidenskabelige fag. Det gælder, som nævnt, Geografi-geoinformatik og Geologi-geoscience.

Henrik Busch, argumenterer for, at disse uddannelser er gangbar valuta på arbejdsmarkedet.

»Hvis man vil have hele verden som sin arbejdsplads, bidrage til at dæmme op for klimaforandringer, naturkatastrofer og oliekatastrofer som f.eks. i Den Mexicanske Golf er geografi og geologi oplagte valg,« siger han. Prodekanen minder også om, at en BA-uddannelse i den nyoprettede uddannelse Naturvidenskab og IT giver adgang til en snes kandidatuddannelser på KU.

chz@adm.ku.dk

Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.