NEKROLOG: Marsmandens store fodspor

Torsdag den 17. februar 2005 døde Jens Martin Knudsen, 74 år gammel. Jens Martin Knudsen var lektor i fysik ved Københavns Universitet og adjungeret professor i planetfysik ved Aarhus Universitet.

Jens Martin Knudsen var uddannet som folkeskolelærer i Silkeborg.
Videbegærligheden og lysten til at grave dybere fik ham til at fortsætte på studenterkursus i København, og derefter med magister-studiet i Fysik ved Københavns Universitet.

Dette blev efterfulgt af et givtigt, toårigt ophold 1962-64 på M.I.T., Massachusetts Institute of Technology, hvor Jens Martin stiftede bekendtskab med en dengang helt ny teknik: Mössbauer spektroskopi.

Herefter vendte han hjem til Københavns Universitet til en lektorstilling i fysik som han varetog til det sidste, også efter pensioneringen ved 70 års alderen i 2000.

Jens Martin var en ildsjæl der helt og fuldt brændte for de tanker og ideer han mente er rigtige. Som ung lektor mente Jens Martin at den vigtigste opgave han kunne udføre, var at yde en indsats i ulande ved at hjælpe dem i gang med at etablere en naturvidenskabelig uddannelse på universitetsplan.

Det blev til et par år i Tyrkiet (1966-67) og derefter cirka fem år i Brasilien (1969-73). Her blev erfaringen fra MIT nyttig: Mössbauer spektroskopi var som nævnt et nyt felt; det er en relativt billig og overkommelig teknik som kan anvendes på mange forskellige problemstillinger – og Jens Martins arbejde blev blandt andet at bidrage til etableringen af en Mössbauer-gruppe i Brasilien.

Elsket af de studerende
Gennem sit liv på Københavns Universitet har Jens Martin Knudsen med succes undervist i de fleste kurser på fysikstudiet, fra begynderkurser til de mere avancerede kurser på 2.del. Det har givet ham en dyb indsigt i mange sider af fysikken og samtidig et stort antal venner blandt fysikere over hele Danmark.

Men størst indflydelse har Jens Martin Knudsen haft blandt sine studerende.
Jens Martin var meget afholdt; det vil ikke være forkert at sige højt elsket af de studerende. Hans dør stod altid åben. Ikke alene for de allermest talentfulde studenter, men også de måske lidt svagere studerende kunne altid finde et råd. Når de studerende forlod Jens Martins kontor, var det blevet mere klart for dem at der også er en plads til dem her i livet.

Som underviser var Jens Martin en legende. Han besad i sin undervisning og i sin formidling den uhyre sjældne evne at kunne tryllebinde sine tilhørere, uanset hvilket emne han talte om.

Jens Martin brugte ofte at sætte tingene lidt på spidsen for at gøre sin pointe helt klar: Han fortalte at hvis han skulle skrive en ny Danmarkshistorie, ville den komme til at indeholde fire kapitler, èt om hver af følgende personer: Tycho Brahe, Ole Rømer, H.C. Ørsted og Niels Bohr.

Resten af Danmarks historie ville være at betragte som ubetydelige fodnoter. Disse fire personer vil blive husket så længe civilisationen varer. De har gennem deres forskning skabt den egentlige baggrund for Danmarks velstand.

Desuden var deres arbejde med til at frigøre Europas intellektuelle liv fra snærende bånd skabt for eksempel af kirke og statsmagt.

Der er ingen tvivl om at Jens Martin Knudsen mente at den naturvidenskabelige forskning er en af de vigtigste drivende kræfter i historien.

Han hævdede at det vi kalder den vestlige civilisation tog sin begyndelse med Tycho Brahes opdagelse af en supernova den 11. november 1572.

Denne opdagelse og de systematiske målinger Tycho Brahe herefter igangsatte, blev startskuddet til den naturvidenskabelige metode. Da en gruppe studerende og kolleger den 11. november sidste år fejrede den vestlige civilisations 432 års fødselsdag, var det dog i høj grad til ære for Jens Martin selv.

Stor opdagelse
Også som forsker har Jens Martin Knudsen sat sit præg på Universitetet, ikke mindst gennem Mars-projekterne; men før disse blev en anden betydningsfuld opdagelse gjort: Jern-nikkel-legeringer er af enorm betydning (rustfrit stål).

I alle lærebøger om metallegeringer kunne man læse at jern- og nikkelatomerne er anbragt på deres pladser i krystalgitteret på en fuldstændig tilfældig måde. Ved hjælp af Mössbauer spektroskopi opdagede Jens Martin imidlertid en jernmeteorit hvor jern og nikkel havde anbragt sig i et fuldstændig regelmæssigt mønster.

Meteoritten har engang været en smeltet del af en asteroide og størkningen er foregået ved en afkølingshastighed omkring en grad på en million år.

Jens Martins opdagelse af en sådan ordnet fase i jern-nikkel-legeringer gav genlyd i vide kredse og også en del protester, men resultatet kan ikke længere anfægtes.

Vejen til Mars
Under sit flerårige ophold i Brasilien fik Jens Martin lejlighed til at sammenligne farven af planeten Mars med farven af den brasilianske røde jord. Kunne der ligge noget dybere bag denne fælles farve? Den røde tropejord i Brasilien er skabt gennem tusinder af år ved årlig skiften mellem regntid og tørtid. Er det røde støv på Mars mon skabt ved lignende processer?

Denne overvejelse blev begyndelsen til et helt nyt forskningsfelt i Danmark. Da der omkring 1990, både i Rusland og USA, opstod planer om en ubemandet mission til Mars, foreslog Jens Martin at man burde udvikle et Mössbauer spektrometer der kunne tåle denne rumfærd; for derved ville man få meget detaillerede oplysninger om Mars’ geologiske udvikling, inklusive det store spørgsmål om der er – eller har været – vand på Mars.

Med sin karakteristiske beskedenhed tilføjede Jens Martin et forslag om et langt enklere (og billigere) supplerende eksperiment der består i at opsamle magnetiske støvpartikler på permanente magneter af forskellig styrke og studere partiklerne med et kamera.

Dette eksperiment kom med på Mars Pathfinder missionen i 1997 og, i mere sofistikeret form, på NASA’s 2004 mission, hvor nu også det langt mere ambitiøse Mössbauer eksperiment kom med.

Det var en stor glæde for Jens Martin at opleve den succesfulde landing af de to rovere, Spirit og Opportunity, selvom han på grund af sin svære kræft–sygdom ikke selv kunne være med i kontrolcenteret. Da det første Mössbauer spektrum optaget på en anden planet blev sendt tilbage til Jorden, var Jens Martin blandt de allerførste som fik det at se.

Jens Martin forblev indtil sin død et meget aktivt medlem af den danske Mars-gruppe som han var med til at præge med sin personlighed, med flittigt arbejde på fortolkninger af data, og med ideer og inspiration.

En skattet foredragsholder
Jens Martin Knudsens forhold til det at søge efter sandheden var båret af en dyb respekt for den naturvidenskabelige metode – en metode der gennem en kombination af teori og eksperiment giver os en dyb indsigt i naturen.

Jens Martins søgen og undren gjaldt i næsten lige så høj grad de vilkår hvorunder menneskene lever. Velkendt er Jens Martins optagethed af de filosofiske – og de religiøse – konsekvenser af menneskenes dybere og dybere indsigt i Universets oprindelse og udvikling.

Disse interesser og overvejelser og hans dybe indsigt i naturvidenskab, samt hans uomtvistelige talent for at udtrykke selv komplicerede ideer og tanker klart og forståeligt, gjorde ham til en skattet foredragsholder over hele Danmark.

Jens Martins studenter var de første til at værdsætte hans indsats og sørge for at den blev påskønnet: studenterne har indstillingsret til ‘Årets Harald’ (årets underviser) som han fik tildelt i 1990.

Siden fulgte i 1997 Jens Rosenkjær-prisen og Tycho Brahe-medaljen. H.C. Ørsted-medaljen i sølv og et ridderkors blev tildelt i 2000.

Kronen på pristildelingerne blev Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs guldmedalje som Jens Martin fik overrakt i efteråret 2004.

Et lys i mørket
Gennem hele sit professionelle virke havde Jens Martin en uvurderlig støtte i sin hustru Anne. Hun har fulgt ham både til Boston, Ankara og Brasilia og på foredragsturneer rundt i Danmark.

Anne delte sin mands engagement i ulandsproblematikken og i omsorgen for unge mennesker. Stærkest kom det til udtryk da parret adopterede en forældreløs dreng i Brasilien. Ulykkeligvis følger der ikke med alle børn garanti for et lykkeligt forløb, og Anne og Jens Martin måtte opleve den sorg at deres dreng døde fra dem inden han var blevet rigtigt voksen.

Jens Martin Knudsens aktiviteter drejede sig ikke alene om forskning og undervisning. Et gammelt ordsprog, som Jens Martin af og til citerede, illustrerer på udmærket måde hans daglige liv og færden:

»Kæmp ej mod alverdens mørke, men tænd et lys.« Det gjorde Jens Martin for rigtig mange af os. Vi vil savne ham.

Jens Als-Nielsen, professor, NBI; Poul Hjorth, lektor, Institut for Matematik, DTU; Morten Bo Madsen, lektor, NBI og Finn Berg Rasmussen, lektor, NBI.