Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Nogle gange er mandag en rigtig møgdag, men andre gange...

KLUMME - Med et fortvivlet blik i øjnene står han der, den stakkels grå mand. Mens han misser med øjnene og undrer sig over hvordan i alverden han er havnet der, åbnes den ene MacBook efter den anden. Så går han i gang. Den ene tætskrevne Power Point-slide afløser det næste, mens han monotont læser højt. Han ænser slet ikke, at de studerendes ansigter snart har fået et mærkværdigt blåt skær fra skærmene …

Som studerende oplever vi desværre, at kvaliteten af vores undervisning er svingende. Sjældent er det fordi, vores undervisere ikke er fagligt kompetente til at løfte opgaven. Snarere gælder det, at mange forskere ikke har indset, at undervisning er en essentiel del af deres job, og derfor sidst har opkvalificeret deres pædagogiske evner på et halvdags seminar engang før murens fald. Andre er slet ikke nået så langt, og mener da bestemt, at Power Point er et glimrende pædagogisk middel – uanset hvordan man bruger det!

Et tragikomisk eksempel på dette er en historie, fortalt af en fælles bekendt. Hun har i dette semester haft obligatorisk undervisning kl.13-16 hver fredag. Eller … det troede hun i hvert fald. Men i sidste uge fortalte underviseren under en slet skjult fnisen, at undervisningen slet ikke var obligatorisk, men at hun havde løjet for at sikre sig, at alle studerende kom til timerne. Undskyld kære fru professor! Hvis din undervisning er så kedelig, at du er nødt til at true de studerende med en dumpekarakter for at få dem til at komme, ja så er det måske på tide at kigge efter et nyt job.

Alle over en kam

Selvfølgelig er vi klar over, at der sidder mange professorer derude, som elsker at møde de studerende, og som giver en fremragende undervisning. Hvilket er fantastisk. Men for at sikre at universitetets ansættelsesudvalg ikke kun vælger at ansætte nyt videnskabeligt personale ud fra forskningskriterier, der kan give penge i kassen, må vi sikre, at de studerende bliver hørt.

Det skal ikke være en tilfældighed, at undervisningskompetencerne er gode hos en forsker. Derfor mener vi, at det vigtigt, at det er de studerende, som har deres dagligdag i forelæsningssalene og hands-on erfaring med undervisning anno 2012, der bliver taget med på råd i ansættelsessamtalerne. Derfor startede vi i foråret vores kampagne De Studerende i Ansættelsesudvalg!.

Engagement på alle niveauer!

Kampagnen for studerende i ansættelsesudvalg startede med et Sociologisk Fagråd, der var ualmindeligt glade for deres undervisere i kvantitative metoder. Instituttet stod pludselig over for ansættelsen af to nye forskere, hvilket jo var glimrende. Dog var der et lille problem. Man kunne frygte, at disse nye forskere blot skulle høvle eksterne forskningsmidler hjem – uden blik for undervisningen. Der er nemlig penge i kvantitativ forskning.

Med det in mente, og en viden om at kvantitativ metode er et svært tilgængeligt fag for de fleste studerende, besluttede vi os for at gøre noget og sikre en god pædagogisk undervisning inden for feltet på længere sigt.

Den idé var SAMF-Rådet og Studenterrådet heldigvis med på. Og da studenterpolitikken i København fejrede 100-års jubilæum i 2012 med en kampagne om medbestemmelse, var det et oplagt projekt at sikre medbestemmelse i ansættelsesprocessen.

Habermas og Henrik Dahl råbte dekanen op

Derfor gik vi til vores lærebøger for at se hvad de store teoretikere på Samf havde at sige til den sag.

Hvad ville Habermas fx sige til, at de studerende skulle sidde med i ansættelsesudvalget? »Mere herredømmefri dialog,« selvfølgelig! Hvad med Foucault? »Hvor der er magt, er der modmagt!« Hvad så med den folkelige sociolog Henrik Dahl? Han ville selvfølgeligt svare, at »hvis ansættelser var en bil, så ville dekanen lade de studerende styre den!«

Med disse, og mange andre teoretikere i ryggen, plastrede SAMF-Rådet vores campus, CSS, til med plakater, og gik i gang med at samle underskrifter for at de studerende kunne komme med i ansættelsesudvalgene, ikke kun på Sociologi, men på hele Samf.

Efter et par uger fik vi dekanen på Samf i tale, og han var mildest talt en smule modvillig. Ikke den store overraskelse, da de høje herrer plejer at køre den slags selv. For hvad skulle de studerende nu lave i disse udvalg?

En sms til forskel

Et semester senere var der intet nyt fra ledelsen, og vi besluttede derfor at kigge på hvordan andre fik deres ønsker igennem. Derfor lavede vi endnu en kampagne, denne gang inspireret af en dansk minister – Bjarne Corydon, da en god sms åbenbart kan flytte bjerge…

Vi skrev derfor på vores plakater »Kære Ralf (Hemmingsen – rektor, red.) vi vil gerne have de studerende med i ansættelsesudvalgene,« hvortil Ralf ‘svarede’: »Nå, så skulle I da vist have gået på RUC.« På andre plakater var svarene noget mere pragmatiske: »Har jeg ikke allerede afskaffet al undervisning?« eller, »I sidder jo bare på Facebook hele tiden, alligevel. Til den sidste med modsvaret fra de studerende; ”HVAD??? Hvem har fået Eduroam til at virke?”. En kendt sag for de fleste.

Om ikke andet gik ’sms’en’ rent ind. Samf-dekan Troels Østergaard tog sagen med videre til et fællesmøde for dekanerne, og så gik det hurtigt. Dekanerne blev enige om, at det nok var en god idé at inddrage de studerende i ansættelsesprocessen, og rektor Ralf Hemmingsen var ligeledes positivt stemt.

Så skete det! Mandag den 10. december fik vi den dejlige nyhed, at fra sommeren 2013 skal de studerende sidde med i ansættelsesudvalgene på hele KU! Det understreger to vigtige ting; 1) Uddannelse skal og vil blive prioriteret. 2) Det er de studerende, der er eksperter på hvad god uddannelse er!

Samtidig viser det, hvor vigtigt det er, at vi står sammen om vores problemer som studerende, og at vi kan samarbejde effektivt både i fagrådene, fakultetsrådene og i studenterrådet. Åh. Vi elsker mandage!

Seneste