Normeret studietid kommer ikke af pisk, men af fornuftige studieforhold

Den nye ’fremdriftsreform’ har endnu en gang sat fokus på de sløve studerende på de danske universiteter. Hvorfor er vi universitetsstuderende så længe om at blive færdige, specielt os på humaniora?

Lad os kigge på nogle tal for, hvad det er for vilkår, vi har for at studere på normeret tid:

Et års fuldtidsstudier er normeret til 60 ECTS-point. ECTS er en tidsenhed, der er defineret i studieordningerne ved, at 60 ECTS svarer til et års fuldtidsstudier, eller 1.650 studenterarbejdstimer. Det betyder altså, at man som studerende skal bruge 825 timer på sit studie hvert semester.

Efterårssemestret starter den 1. september og afsluttes som regel med aflevering af to hjemmeopgaver – den billigste og mest almindelige eksamensform – omkring den 2. januar. Den præcise dato varierer fra institut til institut, og den kan ligge allerede i midten af december.

Det betyder, at man som studerende har omtrent 18 uger til at lave 825 timers arbejde. Det svarer til 45,8 arbejdstimer om ugen, selvfølgelig forudsat at man ikke holder fri til jul. Og det er altså kun de timer, der bruges på selve studierne. Forårssemestret er ikke anderledes.

Studerendes tid skaber KU’s studiemiljø

Derudover har mange et erhvervsarbejde ved siden af studierne, hvilket kan skyldes, at man ønsker erfaring på jobmarkedet, eller at man ikke har råd til at betale husleje og købe mad og transport for det, man får i SU. Et værelse kan snildt koste 4.000 kroner i sig selv. Den udbetalte SU er på cirka 5.500 kroner. 1.500 kroner om måneden rækker ikke til internet, mad, transport, bøger, forsikring og andre udgifter. Det er en væsentlig grund til, at mange føler et behov for erhvervsarbejde.

Lad os lægge cirka ti timers erhvervsarbejde til studietimerne. Det giver lidt over 55 timer om ugen.

Og lad os da, for en god ordens skyld, tage frivilligt arbejde på universitetet med: Der skal sidde studerende i studienævn, institutråd, akademisk råd og bestyrelse. Fagrådene, fakultetsrådene og studenterrådet skal fungere. Ledelsen på KU taler også om et godt studiemiljø, hvilket indbefatter studenterdrevne kaffebarer og sociale arrangementer. Det giver en arbejdstid, der rækker udover de 55 timer. Det kan være svært at sige, hvor meget tid der bliver brugt på sådanne aktiviteter, men lad os sige små tre timer. Så bliver det ugentlige timetal 58. Det er vistnok 20 timer mere end de 38 timer, som regeringen mener, at vi skal arbejde om ugen.

For få undervisningstimer straffer mønsterelever og belønner SU-ryttere

Og hvad sker der så på de 28 uger om året, vi har undervisning? Som det ser ud nu på humaniora, kan man stort set kun vælge at tilmelde sig kurser på 15 ECTS. Der vil typisk være to – tre timers undervisning om ugen på disse kurser. Altså cirka 70 undervisningstimer per semester. Skal de studerende bruge 825 studietimer per semester, betyder det 10,7 timers forberedelse til hver undervisningstime.

En del af disse timer vil naturligvis blive brugt til eksamenslæsning, men det er ikke realistisk, at underviserne kan gennemgå og diskutere 10,7 timers læsning af svært akademisk stof på en enkelt undervisningstime. En time, der i øvrigt af tradition kun varer tre kvarter.

Det betyder dels, at de studerende, som ønsker at leve op til studieordningens krav, er tvunget til at selvstudere i meget høj grad uden tilstrækkelig mulighed for faglig vejledning.

Det betyder også, at det er muligt at komme igennem med en brøkdel af det timetal, der kræves og loves af studieordningerne, fordi eksamensformerne af økonomiske årsager ikke kan tjekke de studerende tilstrækkeligt.

Studerende mangler tiltro til universitetet

Resultatet er, at de dovne studerende, som vælger de fag, hvor det er nemmest at komme uden om at læse fuld tid, bliver belønnet for ikke at bruge den normerede tid på de kurser, de er tilmeldt. Og at de engagerede studerende, der gerne vil have den uddannelse i verdensklasse, de er blevet lovet, bliver straffet, fordi de forsøger at leve op til de krav, som uddannelsen stiller. De føler sig svigtet af universitetet, der ikke lever op til sine forpligtelser.

Og netop tiltroen til, at universitetet prioriterer de studerende, er meget lav. En af mine medstuderende forklarede engang sin forsinkelse således:

»Universitetet prioriterer ikke mig, så hvorfor skulle jeg prioritere universitetet?«

Den holdning er selvsagt ikke god for gennemførelsestiden. Men vi oplever, at kursusudbuddet er begrænset og ufleksibelt, og at bureaukratiet er skruet sådan sammen, at det kan være umuligt at overskue, hvad man skal gøre for at komme til udlandet, komme i praktik eller tage kurser på andre fag.

Alt sammen noget, som man som studerende skal bruge endnu en mængde tid på, og som også forårsager forsinkelser og fjerner tiltroen til universitetet.

Forslag til forbedringer

Hvad kunne man så gøre for at forbedre vilkårene og gøre det muligt at gennemføre studier på normeret tid? Mine forslag er hverken nye eller revolutionerende, men det gør dem ikke mindre aktuelle:

1. Lad eksaminerne fylde det meste af januar og juli, således at arbejdsbyrden spredes ud på flere uger.

2. Minimer ferier. Seks uger om året er nok til alle andre. Hvorfor skal vi have fire måneder?

3. Udbyd flere mindre kurser på 5, 7,5 eller 10 ECTS, så det er muligt at tilpasse den tid, man bruger på studiet, til den tid man har til rådighed.

4. Indfør flere undervisnings- og vejledningstimer per ECTS, så man kan nå at gennemgå og diskutere stoffet.

5. Prioriter en strømlinet administration, der er i stand til at vejlede om og behandle dispensationer, meritter og praktikansøgninger. Vi har brug for en administration, hvor den studerende, og ikke systemet, er hovedprioriteten.

Giv os, hvad I lover

Alt i alt mener jeg ikke, at idéen om at studietiden skal nedsættes, så den svarer til det normerede, nødvendigvis er dårlig. Tværtimod. Men indsatsen skal rettes mod at gøre det til en realistisk mulighed at gennemføre på normeret tid.

Det betyder, at der skal være sammenhæng mellem de timetal, der er i studieordningen, og de undervisningstimer der udbydes. Det betyder, at det skal være muligt at sprede studiet ud på hele året. Det betyder, at der skal være plads til at blive forsinket på grund af et erhvervsarbejde, som er nødvendigt for at kunne bo i en storby. Og det betyder også, at der skal være tid til at sidde i studienævn, institutråd, fakultetsråd eller KUs bestyrelse eller at være aktiv i sit fagråd eller i kaffebaren, som skaber det studiemiljø, der motiverer andre til at følge undervisningen.

Det handler om, at de studerende skal have, hvad de bliver lovet i studieordningerne. Det handler om, at de studerende skal have en arbejdstid, der svarer til, hvad folk på arbejdsmarkedet har. Det handler om, at et effektivt uddannelsessystem i verdensklasse ikke kommer med pisk, men ved at få uddannelserne til at passe til de krav og muligheder, de studerende har.

Hvis KU ville gøre noget ved de problemer, der er i uddannelsesstrukturen, ville vi som studerende igen kunne føle, at prioriteringen af de studerende er andet end varm luft.

uni-avis@adm.ku.dk