Notat afslører hvordan KU vil gennemføre fremdriftsreformen

Slut med mulighed for orlov til kandidatstuderende, halveret orlov til bachelorstuderende.

45 beståede ECTS-point per år, hvis man vil beholde sin studieplads.

Automatisk tilmelding til kurser, hvis man tøver med at vælge.

Det er nogle af de vilkår, som studerende om kort tid skal uddanne sig under på Københavns Universitet. I hvert fald hvis universitetet gennemfører planerne i et notatudkast, der torsdag skal færdigdiskuteres i KU’s Uddannelsesstrategiske Råd og derefter sendes til godkendelse hos rektor.

Studenterrådet føler sig kørt over

Af notatet fremgår det, at en del af KU’s Uddannelsesstrategiske Råd – studiechefer og prodekaner – har holdt en ’24 timers-workshop’ og drøftet, hvordan de skal håndtere reformens krav.

Ingen af studerende repræsentanter deltog imidlertid i workshoppen, og meldingen fra Studenterrådet er, at studenternes input er fraværende i de lækkede planer. Ifølge næstformand i Studenterrådet Laura Kofod har »processen været enormt hurtig og inddragelsen af studerende mildest talt ringe.«

Torsdag viste Studenterrådet sin utilfredshed ved at tromme et større antal studerende sammen og i flok dukke op og deltage på et møde, hvor KU’s Uddannelsesstrategiske Råd skulle drøfte de mange forslag til studiereform.

De studerende har fire pladser i rådet i forvejen, men torsdag deltog 79 studerende, hvoraf altså størsteparten ikke var inviterede.

»Det bliver ikke med studenterstemmer, at det her bliver indstillet til ledelsen,« sagde Cecilie Goll Knudsen, medlem af KUUR for Studenterrådet, på mødet.

Mødelederen, prorektor Lykke Friis, anerkendte, at notatet var skrevet under stort tidspres, men forsvarede indholdet.

»Vi kan ikke sidde og beslutte, at vi ikke vil følge regler, der er vedtaget i Folketinget,« sagde hun.

Studienævn mister opgaver, administrationen skal pukle

De nye regler kommer til at sætte de studerende under pres, og eftersom en del studerende ikke er i stand til at leve op til de krav, der gælder i dag, vil de nye, skrappere studiekrav vælte læsset for flere.

Derfor forventer KU også »et øget og meget stort antal merit- og dispensationssager,« fra studerende i de kommende år. I forvejen har KU et problem med at få ekspederet denne type sager i rette tid, hvilket har været et stort tema hen over sommeren i Uniavisen.

Forfatterne til studiefremdrifts-notatet foreslår, at studienævnenes arbejde lettes ved at de får frataget opgaver, som i stedet fremover skal klares administrativt. Studienævnene skal med andre ord have mindre magt end i dag. Og embedsmænd og kontorfolk skal have endnu mere travlt.

Mindre orlov til studerende

I dag er det muligt for studerende at holde et års orlov både på deres bacheloruddannelse og på kandidatdelen. I fremtiden får de studerende kun ret til et halvt års orlov på BA-delen. Orlovsmuligheden til kandidatstuderende bliver helt skrottet.

»Da orlovsperioden ikke bliver fratrukket den studerendes studietid i opgørelserne, der indgår i studietidsmodellen, kan det blive svært at opfylde kravene om studietider og dermed få store økonomiske konsekvenser for universitetet, hvis de nuværende regler opretholdes. Det er derfor nødvendigt at begrænse muligheden for at få orlov uden særlig begrundelse,« står der i notatet fra KUUR.

Det vil gøre det langt sværere for studerende at komme i praktik eller tage på uddannelsesrejser, mener medlem af Studenterrådet Caroline Klint. Og det er efter Studenterrådets mening en skam.

»Vi ved alle sammen, at erhvervslivet efterspørger studerende med den type erfaringer,« siger Caroline Klint.

Ledelse ikke mindre spændt for end studerende

Reformen betyder, at studerende vil ikke i fremtiden have så gode muligheder, som de har i dag, for selv at planlægge og sætte tempoet for deres studieliv. Det vil mange givet betragte som en forringelse.

Ironisk nok er ledelsen på Københavns Universitet presset på omtrent samme måde, som de agter at presse de studerende. Fremdriftsreformen skal eksekveres hurtigt; allerede i efteråret 2014 skal KU have indført en model, der gør de studerende 7,6 måneder hurtigere.

Det er et stort problem at bygge en studieadministration på et universitet med 40.000 studerende og seks fakulteter om i så højt et tempo, og meldingerne fra administrationen er, at man faktisk ikke rigtig ved, hvordan det skal ske.

Hvis KU ikke når målet, koster det universitetet penge i form af tabt ‘færdiggørelsesbonus’ fra staten. »KU kan i worst case scenariet miste op til 345 mio. kr.« står der i notatudkastet fra KU’s Uddannelsesstrategiske Råd. (Beløbet er per år).

Fremdriftsreformen er ikke endeligt vedtaget af Folketinget, fordi dele af den stadig er i høring. KU’s ledelse betragter dog hovedpunkterne som en done deal.

Studenterrådets modstand mod at indskrænke mulighederne for at tage orlov fra studierne, deles af folketingsmedlem for Enhedslisten, Rosa Lund. Hun har 14. november stillet uddannelsesministeren følgende spørgsmål:

»Hvordan forholder ministeren sig til, at flere universiteter i øjeblikket arbejder på at begrænse de studerendes orlovsmuligheder med heraf følgende forøget risiko for, at studerende, der har brug for en uddannelsespause, må frafalde deres studier i stedet for at tage orlov?«

chz@adm.ku.dk

Dokumentation: Det omtalte notat kan downloades fra denne artikel som pdf.