Nu er uddannelsesloftet vedtaget – Ikrafttræden bliver ikke udskudt et år

Det står nu klart, at uddannelsesloftet træder i kraft den 1. januar 2017.

Den nye lov betyder, at hvis man har færdiggjort en videregående uddannelse, vil man ikke kunne tage en ekstra uddannelse på samme eller lavere niveau.

Enhedslisten (EL), Alternativet (ALT), Socialistisk Folkeparti (SF) og Det Radikale Venstre (RV) havde ellers i forbindelse med ved 2. behandlingen af lovforslaget imod dobbeltuddannelse stillet forslag om at udskyde lovens ikrafttræden et år, men det blev nedstemt med 20 stemmer for og 75 stemmer imod.

Kritikerne mener, at loven kan være i strid med bekendtgørelsen til bacheloruddannelser ved universitetet, hvor der står, at væsentlige ændringer til kvote 2-kriterier skal varsles med minimum to år.

Mandag den 19. december blev lovforslaget vedtaget med stemmer fra Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Søren Pind er åben for brugerbetaling

Forslaget betyder, at studerende ikke selv vil kunne betale for uddannelse nummer to, men det bliver der måske lavet om på.

Uddannelsesminister Søren Pind (S) vil nemlig se på muligheden for at lade de studerende betale deres uddannelse af egen lomme.

Han skriver til politikerne i Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg, at regeringen er »positivt indstillet over for at se nærmere på muligheden for, at personer selv skal kunne betale for en ekstra heltidsuddannelse.«

Hvad prisen kan forventes at blive for at tage et nyt studie er stadig uvist.

Et bud kunne være, at prisen blev sat efter det beløb, som staten giver i tilskud til de enkelte uddannelser, det såkaldte taxameter. Så vil en uddannelsesplads koste cirka 45-95.000 kroner om året.

Udenlandske studerende fra lande uden for EU kan allerede i dag købe sig en uddannelse på universitetet – de betaler på KU cirka 55.000 kroner per semester for en kandidatgrad i Biologi, mens en jurakandidat er lidt billigere – 75.000 for to semestre.

Uanset prisen vil en beslutning om at indføre ny brugerbetaling i uddannelsessystemet være politisk kontroversielt. Enhedslistens politiske ordfører Pernille Skipper har allerede kritiseret idéen, før den er fremsat som forslag.

»Venner, vi kan da godt se, hvad han [Pind] har gang i! Ikke!? Pludselig bliver regeringens tåbelige uddannelsesloft en murbrækker for brugerbetaling på uddannelse i Danmark,« skriver hun på sin offentlige facebookprofil.

KU-studerende arrangerede 24-timers sit-in

Natten til fredag overnattede en gruppe KU-studerende i protest mod den nye lov foran Christiansborg.

Sit-in’en var arrangeret af antropologistuderende. Omkring 80 personer deltog i dele af eller hele demonstrationen.

De to initiativtagere Casper Frøkjær og Ingrid Høgh Rasmussen fortæller, at protesten blev afholdt for at markere uenighed og indgå i dialog med politikerne.

»Det må helt sikker have gjort et eller andet indtryk på politikerne, at vi sov der i minusgrader. Vi kom eksempelvis i snak med både Christine Antorini (S) og Jacob Engel-Schmidt (V), som begge repræsenterer partier, der støtter op om lovforslaget – men de kom først, efter at vi havde siddet foran Borgen hele natten. De kom for at lytte, og vi gjorde derfor også meget ud af også at lytte til, hvad de havde at sige,« siger Ingrid Høgh Rasmussen.

Studerende fik politikere i tale

Under forløbet kom Eva Flyvholm (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV) og Jacob Mark (SF) med morgenmad, gløgg og kaffe, som de studerende kunne varme sig på.

Efter 21 timer i kulden, da ændringen af lovforslaget ikke var blevet vedtaget, kom også Jakob Engel-Schmidt, som nævnt ovenform og snakkede med de studerende. De blev budt op til kaffe og møde på hans kontor på Christiansborg.

Studerende i klemme

De studerende havde håbet, at lovens ikrafttræden ville blive udsat et år, men uddannelsesloftet kommer til at gælde fra sommeroptaget 2017.

»Det betyder for eksempel, at folk, der er blevet vejledt til at tage en anden uddannelse for at kunne søge kvote 2, ikke vil kunne nå at omlægge deres uddannelsesplan,« siger demonstrant og antropologistuderende Casper Frøkjær.

»Vi må stille os kritiske over for den demokratiske proces, og hvordan den potentielle lov vil fastlåse og sætte rigtig mange mennesker i klemme. Det er helt urimeligt, at der som minimum ikke tages hensyn til dem, der er blevet vejledt efter den gamle ordning,« siger Ingrid Høgh Rasmussen.

Demonstration på Frue Plads

Søndag den 18. december gjorde de studerende et sidste forsøg på at få politikerne på andre tanker.

Ifølge Ritzau samlede 500-600 (hovedsageligt) studerende sig på Frue Plads foran Københavns Universitets hovedbygning til demonstration.

Yasmin Davali, formand for Danske Studerendes Fællesråd, lovede fra talerstolen, at kampen fortsætter, selv om lovforslaget ventes vedtaget 19. december.

uni-avis@adm.ku.dk