Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Arbejdsmiljø
Fyringer — Prikkerunden er overstået på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, der i alt siger farvel til over 100 medarbejdere. Fællestillidsrepræsentant undrer sig over, at ledelsen ikke greb tidligere ind.
Konsekvenserne af de massive besparelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE) på Københavns Universitet rammer nu for alvor.
Torsdag 20. november blev en lang række medarbejdere – både videnskabeligt (VIP) og administrativt (TAP) ansatte – afskediget på SCIENCE.
Uniavisen har talt med Nynne Christensen, der er fællestillidsrepræsentant for AC-TAP på SCIENCE, om den specielle dag.
»Det var en svær dag i går. Det var en hård dag, det var en lang dag. Det er svært at sige farvel til kollegaer, som har lavet et rigtig godt stykke arbejde,« siger hun til Uniavisen.
Nynne Christensen ønsker ikke at oplyse, præcis hvor mange medarbejdere, der er afskediget, men hun fortæller, at med de frivillige fratrædelser og andre afværgeforanstaltninger mister fakultetet mere end 100 medarbejdere.
Inden fyringsrunden var det meldt ud, at 46 ansøgninger om frivillige fratrædelser og seniorordninger var blevet godkendt, ligesom det nuværende ansættelsesstop på fakultetet har betydet, at 20 stillinger er blevet nedlagt.
Underskuddet på SCIENCE lyder på lidt over 100 millioner kroner om året. De annoncerede besparelser skal efter planen sikre et fakultetsbudget i balance fra 2027.
I et internt nyhedsbrev lyder det fra dekan på SCIENCE, Bo Jellesmark Thorsen, at der er store forskelle på, hvor hårdt institutterne rammes af besparelserne.
Uniavisen har søgt aktindsigt i den præcise fordeling af besparelserne på de forskellige institutter, men det er blevet afvist af KU.
LÆS OGSÅ: Biologi boykotter rektor: »Vi ser ingen grund til, at han kommer«
Jeg er lidt træt af, at det igen og igen meldes ud, at man ’ændrer’ og ’omstrukturerer’. Man kan ikke skære så mange medarbejdere, uden at man er nødt til at forringe
Underskuddet skyldes i høj grad øgede driftsomkostninger i forbindelse med de store prestigebyggerier Niels Bohr Bygningen og det nye Statens Naturhistoriske Museum.
SCIENCE-dekanen har til Uniavisen tidligere forklaret, at de årlige driftsomkostninger til de to nye bygninger beløber sig til 89 millioner kroner årligt.
Den nye Niels Bohr Bygning endte med at blive mere end tre milliarder kroner dyrere end planlagt. Det går ud over huslejen, som er opgjort til at blive 150 millioner kroner dyrere end beregnet i forhold til det oprindelige budget. Det fremgår af et sagsnotat til møde i Universitetsbestyrelsen 1. oktober 2024.
Huslejen dækkes samlet af KU, som lejer Niels Bohr Bygningen af staten, der ejer den nye bygning.
Men regningen for de høje driftsomkostninger står SCIENCE selv med. Besparelserne på fakultetet skyldes altså særligt netop disse øgede driftsomkostninger.
LÆS OGSÅ: Rektor om besparelser på SCIENCE: Der er ingen vej udenom
Som Uniavisen tidligere har beskrevet, har ledelsen i flere år været klar over, at driftsomkostningerne ville stige betragteligt, når SCIENCE skulle tage den nye Niels Bohr Bygningen i brug.
Derfor har fakultetet løbende lagt penge til side. Men efterhånden som ibrugtagningen af skandalebyggeriet ad flere omgange blev udskudt, endte man til sidst med at bruge af opsparingen.
LÆS OGSÅ: Skal SCIENCE virkelig fyre forskere på grund af en regnefejl?
»Det er jo ikke meningen, at man skal spare op og være formuende på et universitet. De midler, vi har, skal bruges på forskning og uddannelse. Så vi gik i gang med at bruge af vores opsparing, hvilket resulterede i, at vi i en nogle år har haft et overforbrug,« lød forklaringen fra dekanen på SCIENCE, Bo Jellesmark Thorsen, til Uniavisen tilbage i maj.
Derfor undrer Nynne Christensen siger over, at man ikke tidligere igangsatte nogle afværgeforanstaltninger, når ledelsen var klar over, at der ventede en kæmpe regning.
»Jeg kan ikke helt forstå, at man ikke allerede der, begyndte at gøre noget. Så havde vi jo måske ikke skullet sige farvel til så mange i går,« siger hun.
Hun understreger dog, at fyringsrunden – situationen til trods – »forløb godt«.
Nynne Christensen kender ikke den nøjagtige fordeling af afskedigelser mellem det videnskabelige og administrative personale.
Men de administrative folk, der blev fyret i går, var i høj grad forsknings- og undervisningsnære TAP-ansatte.
»Der røg jo en stor del af det rent administrative personale i forbindelse med administrationsreformen, så der var ikke mange at tage af,« siger Nynne Christensen.
Derfor kan det ifølge tillidsrepræsentanten heller ikke undgås, at fyringsrunden får konsekvenser for forskningen og især uddannelserne på fakultetet.
»Derfor håber jeg også, at vi fremover i respekt for de meget dygtige medarbejdere, vi har mistet, kommer til at snakke om, hvordan vi forringer vores uddannelser. Og jeg håber, man tillader sig at bruge ordet ’forringer’. Jeg er lidt træt af, at det igen og igen meldes ud, at man ’ændrer’ og ’omstrukturerer’. Man kan ikke skære så mange medarbejdere, uden at man er nødt til at forringe,« siger Nynne Christensen.
LÆS OGSÅ: Vi studerende bliver også ramt af fyringer på SCIENCE