Nu vil HK’ere være med til at skaffe forskningsmidler

Hvis du vil undgå at stå forrest i køen, når fyringssedlerne skal deles ud, må du selv skaffe pengene, der skal til for at drive din afdeling, dit institut eller dit forskningscenter, og på den måde gøre dig uundværlig på din arbejdsplads.

Det må de administrative HK’ere på Københavns Universitet (KU) sande efter de seneste års store fyringsrunder og administrative besparelser på universitetet, hvor de ofte har stået tilbage som taberne.

De har nu taget konsekvensen og udformet et nyt efteruddannelsesforløb, der skal klæde dem på til at fungere som fundraisere og til at styre forskningsprojekterne fra start til slut.

»Erfaringerne viser, at det er HK’erne grønthøsteren kører henover, når der skal spares i staten, så tanken er at forhindre, at det er os der bliver prikket igen og igen ved at blive dygtige til at skaffe penge,« siger idémanden bag projektet Hans-Jørgen Mogensen.

Han har selv stor erfaring med at søge midler fra forskningsråd og fonde fra sit arbejde som EU-medarbejder på Niels Bohr Institutet.

Styr på pengene

De første HK-ansatte begyndte i januar i år på den nye projektkoordinatoruddannelse, der udbydes i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol med økonomisk støtte fra Statens Center for Kompetenceudvikling.

Undervisningen strækker sig over 12 gange i løbet af tre måneder, afsluttes med en mundtlig eksamen og udløser ti ECTS-point.

Fokus er på projektstyring og fundraising. Det drejer sig om alle aspekter i processen med at ansøge, budgettere og administrere forløbet – lige fra pengene søges og til projektet er afviklet.

For eksempel lærer kursisterne at være opmærksom på, hvilke fonde der kan være relevante at søge, hvornår de har ansøgningsfrist, hvordan man skruer en god ansøgning sammen, hvad formalia er, og om de mange og vidt forskellige krav, der findes til budgettering og afrapportering.

Holdet har også været på studietur til Bruxelles, hvor de blandt andet mødte den danske EU-parlamentariker Britta Thomsen (S) samt besøgte lobbykontorer, da det også er vigtigt at kende til de mange muligheder, der ligger i EU’s forskningsprogrammer og ikke kun de danske statslige og private fonde.

I første omgang er der tale om et pilotprojekt, men professionshøjskolen overvejer, om modulet skal udbydes permanent.

Ofre for DJØF’iseringen

Hans-Jørgen Mogensen forklarer, at efteruddannelsesforløbet også handler om, at HK’erne skal have papir på deres kompetencer.

HK´erne har i mange år stået for den økonomiske styring af forskningsprojekterne, men de oplever mange steder på KU, som det også sker på mange andre offentlige arbejdspladser, at de bliver fortrængt af akademiske medarbejdere som jurister og økonomer i den proces, der er blevet døbt ’djøfiseringen’.

Hans-Jørgen Mogensen understreger dog, at det ikke handler om at tage brødet fra DJØF´erne, men om at fastholde, at der også skal være plads til HK´erne.

Håbet er således, at projektet vil medvirke til, at det nye lag af akademiske ledere for alvor får øjnene op for, at HK’erne er en ressource.

»Det er ikke, fordi det er synd for os, men vi vil gerne gøre opmærksom på, at vi har noget mere og andet at tilbyde. Vi har ofte en mere praktisk og serviceorienteret tilgang til tingene, så KU sidder faktisk på en diamantmine, som man slet ikke udnytter ordentligt. Der er masser af HK’ere, som kan rigtig, rigtig meget og langt mere, end de får lov til,« siger han.

Hjælp til forskerne

Hans-Jørgen Mogensen påpeger, at forskerne på KU har brug for al den hjælp, som de overhovedet kan få, så det er også en fordel for dem og universitetet, hvis HK´erne får et større ansvar.

Han henviser til, at der i øjeblikket findes cirka 6.000 tilskudsbaserede forskningsprojekter på KU, hver enkelt med sit eget regnskab, der sluger tid at holde ajour.
Ifølge Forskerundersøgelsen fra 2012, hvor forskerne blev spurgt om deres arbejdsvilkår, oplever mere end halvdelen af dem, at de bruger for meget tid på administration. Cirka 46 procent svarede, at de bruger for meget tid på at søge eksterne midler.

»Forskerne arbejder utrolig meget, så det vil være en aflastning, hvis vi løser de opgaver for dem, som de strengt talt ikke behøver sætte sig ind i. Vi kan selvfølgelig ikke skrive hele det forskningsmæssige i en ansøgning, men vi kan lave alt det andet og fjerne alle stenene på vejen i et projekt,« siger han.

Hans-Jørgen Mogensen tilføjer, at det er langt mere effektivt, at en HK´er på et institut eller et center holder styr på, hvilke fonde der er relevante at søge, hvornår de har ansøgningsfrist samt sætter sig ind i de mange individuelle regler, som fondene har i forbindelse med ansøgning, budgettering og afrapportering, frem for at den enkelte forsker gør det.

»Det er min erfaring, at mange forskere kommer for sent i gang med at søge, og de har heller ikke tid til at følge med i, hvad der kommer af nye fonde. Hvis de ved, at en HK’er klapper dem venligt på skulderen og spørger om den her fond ikke var noget at søge, når de er ved at mangle penge, så kan de koncentrere sig om deres forskning,« siger Hans-Jørgen Mogensen, der allerede har fået henvendelser fra andre danske universiteter, der er interesseret i projektet.

clba@adm.ku.dk