Nuttede blæksprutter er gode forskningsdyr

Sepiablæksprutter er nysgerrige. Bag akvarieglasset i deres bassin i Øresundsakvariet i Helsingør hænger de gerne ud i øjenhøjde med museets gæster. Deres syn er lige så godt som menneskets, og det er tydeligt, at de betragter museumsgæsterne.

Dyrepasser Kristian Vedel hos Øresundsakvariet ved Københavns Universitet (KU) får samme behandling, da han ser på dem. Museet har fået sepiablæksprutter til at parre sig og få flere hundrede babyblæksprutter to gange inden for et år. Han har erfaring med, hvor opmærksomme de er på deres omgivelser.

En dreng gør et hop på gulvet foran deres bassin.

Se også galleri: Sepiablæksprutter i Øresundsakvariet

»Så du det! Den dér løftede sin fangarm skråt op foran sig for at lave en markering. Det er et advarselssignal, fordi drengen hoppede. De gør det også, når en anden blæksprutte kommer for tæt på deres territorium,« fortæller han om deres liv i bassinet.

Opdrættede havdyr betyder bedre forskning

De nuttede blæksprutter er populære blandt museumsgæsterne, men de er også noget særligt for museets medarbejdere.

Succesen med blæksprutternes yngel er lidt af en præstation ifølge Kristen Vedel. Han håber, at flere forskere vil benytte sig af sepiablæksprutterne, da de er velegnede som forsøgsdyr.

Han forklarer, at når det gælder havdyr, så dør opdræt af yngel normalt af infektioner og sygdomme. Marinbiologiske forskere må derfor først fange mange af deres dyr til forsøg i havet, og i akvariernes bassiner er 95 procent af dyrene fanget i havet. Det giver forskerne udfordringer.

»Havdyr tager ofte skade af at blive indfanget, og ingen ved, hvilke skader dyrene har, og hvordan skaderne påvirker et forsøg. Der er heller ingen, der ved, hvor gamle de indfangede dyr er, og det giver også en usikkerhed i forsøgene. Alle de problemer undgår forskerne, når de arbejder med opdrættede dyr,« fortæller han.

Sepiablæksprutten er endda særlig god at avle på.

»Vores blæksprutter er tiende generation og kun 10-15 cm lange på grund af indavl imod 35-40 cm i vild tilstand. Ved indavl af sepiablæksprutter er der kun den ene bivirkning, at de bliver mindre. Så har de brug for mindre plads og mindre føde, og det er til fordel for forskerne,« siger Kristian Vedel.

Studerende og forskere arbejder i akvariet

Han påpeger, at der er en bunke interessante emner, som marinbiologiske forskere kan studere hos blæksprutterne.

»Det kunne være deres gode syn, deres sociale og territoriale adfærd, deres adfærd omkring deres yngel eller deres evne til at camouflere sig efter omgivelserne. Sepiablæksprutterne er lige så intelligente som en huskat, de kan lære sig selv nyt på baggrund af deres erfaringer, og de har dyreverdenens tykkeste nervebaner,« fortæller han.

17 studerende fra Marinbiologisk Sektion på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet arbejder allerede med projekter i Øresundsakvariets laboratorie. En studerende postdoc fra Aarhus Universitet, der har været tilknyttet laboratoriet, har lige vist ved forsøg, at sepiablæksprutter kan høre de meget dybe lavfrekvente toner, som rovdyr laver, når de jager dem.

anfj@adm.ku.dk