Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Ny KU-politik: hvis ingen kvinde søger, får ingen jobbet

LIGHED – KU vil med en ny handlingsplan sikre en »mere kønsmæssig balance« i forskning og ledelse. Med andre ord skal der flere kvinder på banen. Vedtages planen, får det konsekvenser for universitetets opslag af stillinger.

»Der skal være mindst én person af hvert køn, der har søgt en stilling som videnskabelig medarbejder, før stillingen kan besættes.«

Sådan lyder et af initiativerne i et forslag til en ny ’handlingsplan for kønsmæssig balance’ på Københavns Universitet, som Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) onsdag den 15. januar mødtes for at drøfte. Forslaget, der endnu kun foreligger i en arbejdsversion, skal behandles af universitetsbestyrelsen den 21. januar.

Hvis forslaget vedtages, bliver det dog sådan i praksis, at hvis stillingsopslaget er for smalt formuleret og der derfor kun er meget få ansøgere, skal processen gå om, medmindre man kan dokumentere overfor rektor, at det er forsøgt at få både mænd og kvinder til at søge stillingen. I så fald kan rektor give dispensation til at stillingen besættes alligevel.

»The leaking pipeline«

I dag er der en ligelig fordeling af køn blandt studerende, ph.d.’er og adjunkter, men højere oppe i systemet ser det anderledes ud. Kvinderne udgør en tredjedel af lektorstaben, og på professorniveau udgør kvinderne kun en femtedel.

Handlingsplanens formål er at stoppe hullet i ‘the leaking pipeline’ og sørge for, at alle talenter kommer i spil, uanset køn.

Rektoratet og dekanerne står bag de nye initiativer, som er udformet på baggrund af anbefalinger fra en såkaldt task force af ledelsesrepræsentanter og medarbejdere.

En kvindehandlingsplan

Det er velovervejet, når ledelsen på KU bruger ordet kvindehandlingsplan i stedet for at vælge det mere vidtrækkende ‘mangfoldighed’. Kvinderne udgør en minoritet i forskningsverdenen, og derfor handler initiativet frem for alt om kvinder.

»Noget tyder således på, at der af forskellige grunde er en del (heriblandt formodentlig også talentfulde) kvinder, der vælger universitetsverdenen fra,« står der i forslaget til handlingsplanen. Og det skal der rettes op på.

Ledelsens forslag indebærer, at der skal være et ’ledelsesmæssigt fokus på kønsmæssig balance’ i forskning på KU, at begge køn skal være repræsenteret i stillingsansøgninger og ansættelsesudvalg, og at KU skal brandes som et ‘ligestillingsuniversitet’.

Selv om hensigten med KU’s plan er at hjælpe kvinder frem i en mandsdomineret verden, betyder princippet om, at der skal være ansøgere af begge køn til videnskabelige job, at mandlige ansøgere tilsvarende kan få lettere ved at få foden ind på eventuelle kvindelige enemærker i akademia.

Ingen økonomiske incitamenter fremover

Handlingsplanen er efterkommer af universitets femårige program, ’Mangfoldighed – flere kvinder i ledelse,’ der løb fra 2008 til 2013.

Den tidligere handlingsplan havde en tredelt strategi til at få flere kvinder i forskning og ledelse på KU. Fakulteter og institutter fik økonomisk incitament til at ansatte kvalificerede kvinder i professorstillinger, da en kvindelig ansættelse udløste et ‘bonusprofessorat’ der blev opslået og besat på den helt almindelige måde, hvor både kvinder og mænd søgte og kunne opnå professorstillingen. Samtidig udløste en procentvis øgning i antal nyansatte kvinder en økonomisk belønning fra KU’s kasse.

Derudover udbød universitetet 16 internationaliseringsstipendier til kvinder, svarende til cirka 12 millioner kroner over en femårig periode. Endelig indførte universitetet tværgående mentor- og lederudviklingsprogrammer for kvinder.

Men de kontroversielle pengebonusser og stipendierne er streget fra den nye handlingsplan.

LÆS OGSÅ: Med diskrimination skal ulighed bekæmpes

Folketinget vil også hjælpe kvindelige forskere

KU er ikke alene om at skrue op for indsatsen for at få flere kvinder i forskning. I efteråret 2013 vedtog Folketinget, på opfordring af Det Frie Forskningsråd, at bevilge 70 millioner til kvindelige forskere – et initiativ kaldet ’YDUN-programmet’.

Det Frie Forskningsråd spyttede selv 40 millioner kroner i kassen.

»Programmet er åbent over for alle fagområder, og både mænd og kvinder kan søge programmet, men gennem opnået dispensation fra lov om ligestilling af mænd og kvinder prioriteres kvindelige ansøgere over mandlige i tilfælde af lige kvalifikationer mellem to ansøgere,« skriver Uddannelsesministeriet i ansøgningsopslaget.

LÆS OGSÅ: Folketinget øremærker penge til kvindelig forskning

sofie.hansen@adm.ku.dk

Opdateret 16/1: Oplysningen i tredje afsnit om, at der kan dispenseres er tilføjet efter artiklens udgivelse.

Seneste