Ny overenskomst sikrer både lønstigninger og større frihed

Der var tilfredshed at spore over hele linjen, da en ny treårig overenskomst for 200.000 ansatte på det statslige område blev præsenteret i Finansministeriet 11. februar.

Aftalen sikrer generelle lønstigninger på 6,37 procent til alle ansatte i staten.

»I fællesskab har vi landet en rigtig god aftale, som finder sted inden for ansvarlige økonomiske rammer, men som også giver nogle rigtig gode vilkår for vores ansatte. Det har vi en fælles interesse i,« lød det blandt andet fra finansminister Nicolai Wammen (S), da aftalen blev præsenteret.

Overenskomstaftalen indeholder også en ny fritvalgsordning, lignende den som allerede findes på det private område, hvor ansatte har mulighed for selv at vælge om noget af lønstigningen skal udbetales som pension, ekstra fridage eller som penge på lønkontoen.

Janne Gleerup, der er forperson i fagforeningen DM, som repræsenterer en stor del af forskere og øvrige ansatte på universiteterne, er meget tilfreds med den nye aftale.

Det bugner med stresssygemeldinger på KU især efter administrationsreformen. Og der får vi nu nogle bedre værktøjer til at få kigget på det

Ingrid Kryhlmand, HK-fællestillidsrepræsentant på KU

»Vi er lykkedes med at få nogle flotte resultater, helt grundlæggende ved at sikre de generelle lønstigninger til medlemmerne. Samtidig får vi skabt nogle forbedringer, der styrker et mere bæredygtigt arbejdsliv, hvor der er mere fleksibilitet og mulighed for selv at øve indflydelse på arbejdslivet,« siger Janne Gleerup til Uniavisen.

Udover fritvalgsordningen fremhæver hun forbedrede rettigheder i forbindelse med barselsorlov og mulighed for fri på barns tredje sygedag. Det sidste er dog ikke en rettighed, men en mulighed.

Foruden de generelle lønstigninger afsættes der 250 millioner kroner til lokal løndannelse på statslige arbejdspladser. Det er dog ikke et initiativ, som er groet i DM’s baghave.

»Vi gik efter at få mest muligt på de generelle lønstigninger, men der er også kommet en øget andel på lokalløn. Men vi er så lykkedes med at styrke transparensen i forhold til de lokale løndannelsesprocesser,« siger Janne Gleerup.

Flere penge til soldaterne

Ved præsentationen af aftalen understregede Nicolai Wammen det store fokus på et særligt lønløft til soldater, som har været vigtigt for regeringen.

Lønløftet giver 275 millioner kroner oveni de generelle lønstigninger, som skal fordeles blandt ansatte i Forsvaret.

Pengene er blevet taget fra den resterende del af de statsansatte, som altså kunne have fået bedre lønvilkår, hvis ikke soldaterne skulle tilgodeses.

Men det er alligevel en prioritering, som Janne Gleerup finder fair.

»Under de omstændigheder, som kendetegner vores samtid, var vi indstillet på at finde en løsning i fællesskab, som kunne tilgodese forsvarsgrupperne. Så det har været en fælles beslutning. Det har ligget arbejdsgiver (staten, red.) utrolig meget på sinde, at soldaterne fik noget ekstra. Vi har modsat holdt hårdt på, at det ikke er det eneste, vi skal sikre i den her overenskomst, og det har man også anerkendt fra arbejdsgivers side med de mange forbedringer, vi har fået med,« siger Janne Gleerup.

Fokus på stress

Med den nye overenskomst kommer der også et øget fokus på at forebygge og nedbringe arbejdsrelateret stress.

I 2024 viste en analyse fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd, at arbejdsrelateret stress årligt medfører, at arbejdsudbuddet falder med 55.600 fuldtidsbeskæftigede, hvilket giver et velstandstab på 54,6 milliarder kroner om året.

Derfor har det for DM været vigtigt, at den nye aftale også indeholdt løsninger på det område.

»Vi har fået forhandlet nogle nye initiativer ind, hvor arbejdsgiver sammen med os bliver nødt til at finde nogle nye veje i forhold til at kunne få et arbejdsliv, som vi rent faktisk kan holde til at være i over lang tid,« siger Janne Gleerup.

På KU er Ingrid Kryhlmand, HK-fællestillidsrepræsentant og næstformand i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU), også glad for det øgede fokus på at nedbringe stress blandt universitets ansatte.

»Det bugner med stresssygemeldinger på KU især efter administrationsreformen. Og der får vi nu nogle bedre værktøjer til at få kigget på det,« siger Ingrid Kryhlmand til Uniavisen.

De nye værktøjer omhandler blandt andet en styrkelse af lokale samarbejdsudvalgs arbejde med sund arbejdskultur og øget uddannelse af ledere i psykisk arbejdsmiljø.

Forbedring af lektortillæg

På universitetsområdet hæfter Janne Gleerup sig også ved, at der er aftalt en forbedring af lektortillægget. Det er ifølge hende ikke kun et spørgsmål om kroner og øre, men også om signalværdi.

»Det er vigtigt, at vi signalerer vigtigheden af, at vi har den stærke forskning og de stærke videregående uddannelser i det her samfund. Og at vi får en anerkendelse af værdien af det akademiske arbejde og de samfundsvitale bidrag, som bliver produceret af forskere og undervisere, hvoraf mange er ansatte i lektorstillinger,« siger DM-forpersonen.

Den nye overenskomstaftale skal til afstemning blandt medlemmerne i de faglige organisationer, og hvis den bliver stemt igennem, træder aftalen i kraft 1. april.