Uniavisen
Uafhængig af ledelsen

Politik

Ny overenskomst: Uni-ansatte vil se penge på bordet

LØN - Det private arbejdsmarked er i gang med forhandlinger om løn og goder for de kommende år. Der er penge på bordet for første gang siden krisen, men aftalerne kommer også til at handle om nye rettigheder. Resultatet får også betydning for, hvad der venter de ansatte på universiteterne.

Umiddelbart efter årsskiftet gik forhandlingerne om nye overenskomster for det private arbejdsmarked i gang.

For første gang i flere år er der penge på bordet, siger arbejdsmarkedsforsker, men fagorganisationer og arbejdsgivere skal også forhandle om velfærdsgoder som retten til uddannelse og vilkår for ældre medarbejdere, som gerne vil trappe ned.

De private overenskomster betyder noget for, hvordan lønnen bliver for offentligt ansatte, herunder på universiteterne.

»Som offentligt ansat bør man være nysgerrig på det, der foregår på det private arbejdsmarked,« siger Søren Kaj Andersen. Han er lektor og centerleder ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) under Sociologisk Institut på Københavns Universitet.

»Det skyldes, at vi har en reguleringsordning, der siger, at lønstigningen i det private arbejdsmarked skal være retningsgivende for de offentligt ansatte. Filosofien er, at samfundet lever af de penge, vi tjener på varer og tjenester på det internationale marked – det er gammeldags købmandsskab.«

Show us the money

Den udbredte forventning, siger Søren Kaj Andersen, er, at der i år vil være penge på bordet til lønstigninger.

»For første gang siden krisen er vi i en situation, hvor det er tydeligt, at det går godt i dansk økonomi. Derfor kan vi have en forventning som lønmodtagere om, at der er noget at snakke om, at der er penge på bordet,« siger han.

Dansk Magisterforening har netop – 10. januar – igangsat processen om, hvilke krav medlemmerne vil stille ved de kommende offentlige overenskomstforhandlinger, oplyser forhandlingsdirektør Lotte Spanggaard. Hun siger, at lønforbedringer er et tema, og selvfølgelig vil DM gå efter højere løn til medlemmerne.

»Formodningen er, at mere i løn bliver en højdespringer blandt temaerne, og vi håber også at kunne sikre vores medlemmer mere i lønningsposen,« siger hun.

Det samme siger AC-fællestillidsrepræsentant på Københavns Universitet Thomas Vils Pedersen:

»En reallønsstigning bliver en af de helt afgørende ting.«

Angreb på reguleringsordning

Lotte Spanggaard er dog bekymret for, om der kommer endnu et angreb på reguleringsordningen.

Indtil 2015 betød ordningen, at lønningerne i det offentlige var sikret en automatisk stigning svarende til 80 procent af det, lønningerne var steget med gennemsnitligt i det private erhvervsliv.

I 2015 gennemtrumfede modparten (Moderniseringsstyrelsen) et såkaldt privatlønsværn, der betyder at de offentlige lønninger fortsat kun er garanteret at stige med 80 procent af gennemsnittet af de private lønstigninger – når de eventuelle forhandlede offentlige lønstigninger i øvrigt er trukket fra. Men hvis de offentlige lønninger er steget mere end de private, reguleres de offentlige lønninger ned med 100 procent af differencen.

Indledende øvelser i HK

Hos HK Stat er de også gået i gang med de indledende øvelser op til overenskomstforhandlingerne i 2018.

Forbundet hører medlemmernes mening i løbet af april og maj, og sektorbestyrelsen udtager HK Stats krav på møder lige før og lige efter sommerferien.

»Vi har ikke taget stilling til krav endnu. Men der er nok ingen tvivl om, at løn og fastholdelse af realløn kommer med på listen over krav,« skriver Tom Gotfred, kommunikationschef i HK Stat i en mail.

Rettigheder også i spil

Dansk Magisterforening (DM) er en ud af 25 fagforeninger, der repræsenterer akademikere. Efterhånden som de forskellige forbund melder ind, vil paraplyorganisationen AC lægge planerne for forhandlingerne med staten.

De endelige krav bliver først formuleret i oktober – og kravsudveksling med modparten vil ske i december 2017. Forhandlingerne går i gang i januar 2018, siger Lotte Spanggaard.

»Vi har sagt til medlemmerne ‘kom med alt I har’. Det er en åben proces, hvor vi ikke dikterer, hvad medlemmerne skal stille af krav.«

Det er ikke bare lønnen for de offentligt ansatte, der bliver præget af udviklingen på det private arbejdsmarked.

Forhandlingerne om ny overenskomst kommer også til at handle om rettigheder, siger Søren Kaj Andersen, FAOS:

»De to væsentligste temaer forud for de egentlige forhandlinger er ret til uddannelse og tryghed for ældre medarbejdere, der vil trappe ned. Det sidste skyldes politikernes snak om at ville hæve pensionsalderen. Mens kravet om uddannelse skyldes, at man længe har kunnet se, at mange vil skulle uddanne sig til noget nyt for at have en plads på arbejdsmarkedet i de kommende år.«

chz@adm.ku.dk
clba@adm.ku.dk

0 Skriv kommentar
Del

Deltag i debatten

Seneste