Ny regering, samme skuffelse

Kristiske røster vil hævde, at symbolikken ikke ligefrem var subtil.

Da Magnus Pedersen, formand for Danske Studerendes Fællesråd, 23. november tog plads på Finansministeriets trappe foran cirka 120 protesterende, var han hurtig til at sige, at de fremmødtes flammende fakler signalerede de lyse ideer som god uddannelse genererer. Ideer, som besparelser truer med at kvæle. Og det var ikke sidste gang, ildmetaforerne blev hevet frem.

Årsagen til den symbolske flammetur er regeringen og Enhedslistens finanslovsforslag. Som Information kunne dokumentere den 8. november, vil forslaget, trods forbedringer for erhvervsskolerne og et loft over gymnasiernes klassekvotient, medføre besparelser på 600 millioner på uddannelsesområdet, hvilket blandt andet rammer universiteterne hårdt.

»Jeg er dybt skuffet,« sagde Magnus Pedersen til Universitetsavisen. »Regeringen var gået til valg på løfter om investeringer og kvalitetsløft, og nu får vi i stedet besparelser.«

Studenterrådets formand Bjarke Lindemann Jepsen var enig. »Man føler en frustration og en afmagt. Jeg forstår godt, hvis mange er skuffede efter valgkampens signaler.«

’En mærkelig følelse’

De fremmødte KU-studerende, som Universitetsavisen fik talt med, genkender den oplevelse.

Selv om humanisten Lotte Bøllehuus sammen med to veninder under gåturen til Finansministeriet var engageret i den ganske muntre kærlighedserklæring ‘Du er mit drømmestudie’ – smukt fremført på melodien fra et af tidens pophits – understregede hun arrangementets alvor:

»Det er lidt smil gennem tårer, fordi vi er så glade for vores studier, er det vigtigt at understrege det uacceptable i besparelserne.«

Fysikstuderende Kasper Prindal Nielsen stemte på Enhedslisten ved sidste valg og havde håbet på markante ændringer efter regeringsskiftet.

»Derfor en er det også med en mærkelig følelse, man står her, kun tre-fire måneder efter valget,« sagde han. »Men vi er jo utilfredse og det er derfor, vi er her i dag.«

Enhedslistens uniordfører støtter protest

Lotte Bøllehuus mener, at der have været flere fremmødte, hvis den siddende regering havde bestået af Venstre, De Konservative og måske Dansk Folkeparti.

»De havde sikkert haft endnu større besparelser og endnu større løftebrud. Men jeg tror også, at mange måske har mere tiltro til, at vi kan komme i dialog med den nye regering. Vi tror, det bliver bedre.«

Enhedslistens universitetsordfører Pernille Skipper, var – selvom hendes parti har været med til at udarbejde finanslovsforslaget – mødt om for at vise sin støtte til protesten.

»Selv om vi har fået nogle gode tiltag igennem, er jeg dybt skuffet over, at vi ikke er lykkedes med at gennemføre den politik, vi ønskede, på universitetsområdet. Derfor er det vigtigt, at vi er her i dag. Uanset hvem der sidder i Statsministeriet, skal vi fortsat vise, at vi kræver forandring.«

Fakkeloptoget var tænkt som en tydelig illumination af dette krav. Men med den tilbagevendende understregning af følelsen af skuffelse, er det fristende, at genoverveje protestens centrale symbolik.

Ikke en sørgemarch

For processionen af fakkelbærende skikkelser ligner også et sørgeoptog. Efter ti år med VKO i den universitetspolitiske skurkerolle var mange studerendes håb – ikke mindst på grund af valgkampens løfter – at sparekniven ville blive lagt i skuffen. Det er den ikke blevet.

Så er protesten i virkeligheden en endegyldig begravelse af håbet om en prægnant, positiv ændring af uddannelsespolitikken?

Det afviser Magnus Pedersen: »Det er bestemt ikke en sørgemarch. Det skal understreges, at vi har fået flere enkeltsejre på gymnasierne og erhvervsskolerne, og vi både tror på og vil arbejde for at få det nødvendige kvalitetsløft.«

Studerende selv lyseslukkere

Arrangørerne fortæller også, at protesten allerede har fået uddannelsesminister Morten Østergård i tale, og at han har erkendt besparelserne på uddannelse. Studenterpolitikerne har ikke mistet kampgejsten.

»Vi vil stille politikerne det minimumskrav, at midlerne per studerende i 2013 er de samme som i 2011. Det skal ikke forringes med så meget som en krone,« sagde Magnus Pedersen.

Foran finansministeriet brændte faklerne da også klart og lystigt, hvilket bestemt var et plus for protestens intenderede symbolik. Sådan noget kan imidlertid være svært at holde helt styr på. I hvert fald når man, som en af arrangørerne, både idealistisk skal gøre det klart, »at politikerne ikke skal få lov til at slukke vores lyse ideer,«
men samtidig også – af sikkerhedshensyn – må bede de fremmødte om slukke deres fakler, inden de går hjem.

Men ok. Det virkede trods alt som om, det var pænt svært at kvæle protestflammerne i den medbragte vandbalje på Christaniacyklen.

uni-avis@adm.ku.dk