Ny udstilling minder os om at sanse – og indsamle – naturen

En meteorit fra Glostrup, en plantesamling fra Sydvestgrønland, 467 blomster og planter fra Dronning Ingrids have, ravfossiler fra skandinaviske skove, en sydamerikansk rovbille med en øloplukkerpenis, 280 millioner år gamle spiralformede hajtænder, ametyster fra Amazonas og et uddødt træ fra Påskeøen.

Den nye udstilling på Statens Naturhistoriske Museum (SNM) er mangfoldig, hvad angår både temaer og ting. Og man skal huske at læse beskrivelserne grundigt for at få historierne bag de mange udstillede fund. De er heldigvis ikke så lange og godt formidlet.

På overfladen fremstår SNM’s nye udstilling Vilde Vidunderlige Verden som en lidt blandet landhandel, hvor man både fysisk og tematisk zigzagger ind og ud af geologiske, zoologiske og botaniske verdener. Men læser man mellem linjerne på de mange forklarende tekster, tegner der sig et billede af en metaudstilling, som handler om vigtigheden af at indsamle naturen.

Det første rum, man træder ind i, indeholder to arkivreoler fyldt med udstoppede dyr, glaskolber, reagensglas og andre forskningsremedier. Mellem reolerne afspilles et videoloop af en kittelklædt person, der går rundt i et laboratorium med lige så store og bugnende reoler. Godt så. Vi er med forskeren på arbejde.

Dronningens imponerende flora

I næste rum er der tre montrer. I den første er udstillet en meteorit, hvor et tilhørende videoklip fra TV2 Lorry viser et indslag med seksårige Melina, der har fundet en mærkelig sort sten i skolegården. I den anden knejser en gejrfugl, der blev udryddet som art, fordi den udstoppede fugl kunne sælges dyrt. Den sidste montre viser en plantesamling fra Sydvestgrønland, som en folkeskolelærer har indsamlet i sin fritid. Altså tre forskellige årsager til at indsamle dele af naturen: Den barnlige nysgerrighed, profithungeren og hobbyprojektet.

Resten af udstillingen er svøbt i samme metalag, hvor fortællingen om fundene er lige så interessant som de udstillede effekter. En anden god historie får man ved en træmontre med fladmaste blomster. I 1995 gik Brian Christensen og Philip Skou på hortonomuddannelsen på Landbohøjskolen. På tredje semester havde de fået til opgave, at de skulle samle 100 forskellige planter.

I stedet for at plyndre Frederiksbergs omkringliggende haver, valgte de at kontakte Dronning Ingrid. Hun var nemlig usædvanligt glad for sjældne blomster, som hun i slothaven i Graasten havde ladet plante i stor stil. De to unge studerende fik efter flere ugers ventetid lov til at komme til Sønderjylland med en saks. Her indsamlede de 467 forskellige planter og blomster under nøje opsyn fra dronningen. Udstillingen viser et udpluk af blomsterne, mens resten kan ses online i museets digitale arkiv.

Store ekspeditioners sidegevinster

I næste rum får jeg lejlighed til at få en snak med den konstituerede museumsdirektør Nina Rønsted, som jeg fanger ved siden af isbjørnekranierne. Hun bekræfter, at udstillingen handler om at vise, hvor vigtigt det er at gå ud i naturen og indsamle data.

»Museet gemmer på over 14 millioner genstande, og det er nogle af dem, vi gerne vil vise frem nu. Det handler selvfølgelig om at fremvise de enkelte genstande og fortælle deres historier, men vi vil også gerne illustrere, hvordan der hele tiden opstår nye sammenhænge og opdagelser på tværs,« siger Nina Rønsted og peger på montren ved siden af os.

Vi vil gerne illustrere, hvordan der hele tiden opstår nye sammenhænge og opdagelser på tværs

Nina Rønsted, konstitueret museumsdirektør, SNM

»Tag de her isbjørnekranier. Museet har en samling på knap 700 isbjørnekranier, som er indsamlet gennem 200 år. Ny forskning viser, at isbjørnehanner i Østgrønland over tid har mistet knoglemasse på grund af klimaforandringer og miljøforurening. Men det havde man ingen idé om, at man kunne bruge kranierne til at studere, da man begyndte at indsamle dem i sin tid,« siger Nina Rønsted.

Hun fortæller, at når man råder over en samling med så meget data, kan man gøre mange af den slags tilfældige fund. Af samme årsag er museumsdirektøren også bekymret for, at mennesker stopper med at indsamle naturen, som man har gjort tidligere.

»I 70’erne holdt man op med at foretage de her store ekspeditioner og begyndte at lave mere videnskab i laboratoriet, og det er synd. Jeg har for eksempel lavet et projekt, hvor vi kiggede på mos i Grønland som indikator for luftforurening, fordi mosset opsamler alle mulige luftpartikler. Her kunne vi identificere begivenheder som søslag, og hvornår minedriften begyndte. Men i 70’erne stoppede tidslinjen, fordi ingen havde indsamlet data. Derfor er udstillingen også en påmindelse om, hvor vigtigt det er at blive ved med at gå ud i naturen og indsamle,« siger Nina Rønsted.

Dronten er darling

Museumschefens yndlingsgenstand er en model af dronte, som er en ikke-flyvende fugl, der uddøde i 1600-tallet. Man har ikke vidst, hvordan den så ud, men gennem velbevarede kranier og gamle tegninger har man brugt computermodellering til at skabe et realistisk bud. Jeg går tilbage til montren og betragter den sagnomspundne fugl og forstår godt museumsdirektøren. Den ligner noget fra en Disneyfilm.

Og apropos Disney noterer jeg med glæde, at det sidste rum i udstillingen er indrettet til, at børn og barnlige sjæle kan få afløb for det, som de har haft lyst til gennem hele udstillingen: at røre. Her er nemlig indrettet et rum fyldt med taktil stimulation i form af udstoppede dyr, et mikroskop med tilhørende insektkryb og udstyr til at male. En lille tavle fortæller, at der er ’Halequiz’ klokken 10.30, ’Saml et løveskelet’ klokken 11.30 og ’Tæt på skildpadder’ klokken 12.30.