Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Nye dagpengeregler kan koste undervisere

Bliver reglerne for supplerende dagpenge strammet, må mange deltidsansatte sige farvel til universiteterne. Det vil give mangel på undervisere særligt på Humaniora

2008 blev skudt i gang med varsler om stramninger i dagpengesystemet fra regeringen. Varsler der afstedkom voldsom debat og endnu engang satte fokus på de time- og kontraktansattes vilkår på universiteterne.

Regeringens forslag er en del af en større plan der skal få flere i arbejde. Forslaget indebærer at det fremover kun skal være muligt at modtage supplerende dagpenge i 26 uger.

I dag kan ansatte med opsigelsesvarsel modtage supplerende dagpenge i 52 uger, mens ansatte uden opsigelsesvarsel kan modtage ydelsen uden tidsbegrænsning. Regeringen mener at den nuværende ordning er for lukrativ, og at den bliver brugt forkert.

»For nogle mennesker er det jo en behagelig måde at leve livet på. De har måske et undervisningsjob, og så får de supplerende dagpenge ved siden af,« udtalte beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen(V).

Det billede kan Karin Wolgast ikke genkende. Hun er ekstern lektor på tysk og teatervidenskab og desuden formand for DVIP – en sammenslutning for deltidsansatte – på Humaniora.

»Virkeligheden er at det ikke er nogen behagelig tilværelse. Det er faktisk meget, meget anstrengende,« siger hun.

Ifølge hende ligger problemet ikke hos underviserne, men i hele den måde systemet er skruet sammen på, og det mener hun ministeren overser med sit forslag.

»Han lokaliserer problemet hos den enkelte deltidsansatte universitetslærer, men ser ikke at den universitetspolitik der har været ført i en årrække, har gjort det nødvendigt for institutionerne at få undervisningsbehovet dækket på den måde,« lyder hendes kritik.

Undervisere tvinges ud

De deltidsansatte er en vigtig del af normeringen flere steder på Københavns Universitet. Særligt på Humaniora hvor de varetager omkring 40 procent af undervisningen.

De er ikke berettigede til pension, løntillæg, sygepenge med videre, og derfor er de billige i drift for universitetet. Men en stor del af dem kan ikke leve af deres undervisning og modtager derfor supplerende dagpenge.

Hvis ministerens forslag om stramninger i dagpengereglerne bliver vedtaget, er det ikke kun denne gruppe det vil ramme, men hele universitet, mener Karin Wolgast.

»Jeg forudser at mange af os ikke vil kunne blive i vores metier hvis reglerne strammes. Men undervisningsbehovet består jo, så man må antage at der er nogle andre der så skal løfte den opgave.«

Hvem det i så fald skal være, kan hun ikke svare på. De eksterne lektorater var oprindeligt tiltænkt personer med en fast stilling uden for universitet der som bibeskæftigelse underviste i et fag.

Når en erhvervsjurist forelæser i erhvervsret på Det Juridiske Fakultet, bliver ordningen brugt efter hensigten, men andre steder på universitet er det faste stillinger der i dag er lagt om til deltidsansættelser.

»Jeg ved ikke om ministeren efter at have trængt de deltidsansatte ud forestiller sig at der vil dukke en masse mennesker op som har en praksisbetonet stilling et andet sted, og som kan og har lyst til at gå hen på universitetet to timer om ugen og holde forelæsning. Hvis det er tilfældet, tror jeg hurtigt det vil vise sig at det ikke holder,« lyder Karin Wolgasts forudsigelser.

Omvej til bedre vilkår

Med dagpengestramninger vil universitetet og i særdeleshed Det Humanistiske Fakultet måske komme til at stå i en situation hvor de ikke kan få dækket undervisningsbehovet. På Tysk, hvor Karin Wolgast selv underviser, bliver to tredjedele af undervisningen i dag dækket af deltidsansatte.

»Det er ikke nogen hemmelighed at tyskfaget ville brase fuldstændigt sammen hvis ikke vi eksterne undervisere var der,« fortæller hun.

Og situationen er ifølge hende den samme på mange andre fag.

Med den dystre udsigt til mangel på arbejdskraft er det måske netop nu at de deltidsansatte har mulighed for at lægge pres på universitetet for at få forbedret deres arbejdsvilkår. Karin Wolgast afviser ikke at forslagene til stramninger i dagpengesystemet på den måde i sidste ende kunne gå hen og få en positiv effekt. Men det er ikke den vej hun ønsker at gå.

»Hvis Claus Hjort Frederiksens ønsker at få de højere læreranstalter til at anlægge en bedre personalepolitik, er der mere direkte måder at opnå det på; måder der ikke i første omgang lader enkeltindivider betale for et problem der er strukturelt skabt,« siger hun.

Dansk Magisterforening deler opfattelsen af at det ikke er den enkelte deltidsansatte der skal lægges yderligere pres på, men derimod systemet.

»Beskæftigelsesministeren burde hellere forsøge at regulere arbejdsgivernes adfærd. Regeringen bør indføre et særligt arbejdsgiverbidrag for de arbejdsgivere der gør brug af systemet med supplerende dagpenge. Det vil fremme deres incitament til at udbyde flere stillinger på fuld tid,« udtaler formand Ingrid Stage i et interview i Magisterbladet.

Regeringens forslag bliver for tiden forhandlet med de øvrige folketingspartier. Både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er som udgangspunkt skeptiske over for at skære i dagpengeperioden.

Rødvin og eddike skal sætte fokus på deltidsansættelser

Af Tania Maria Johannesen

HAPPENING – De deltidsansatte på KUA besluttede sidste år at indstifte en årspris for at skabe mere opmærksomhed omkring deres arbejdsvilkår.

Den 14. januar blev prisen uddelt for første gang. Den ene halvdel af prisen – en flaske rødvin – gik til Kirsten Refsing, dekanen på HUM, mens en flaske eddike blev tildelt rektorkollegiets formand, Jens Oddershede. Begge priser var begrundet i udtalelser om de deltidsansatte som prisvinderne er kommet med.

Mens Kirsten Refsing har givet udtryk for opbakning til de deltidsansattes kamp for bedre arbejdsvilkår ved at sige at universitet ikke skal acceptere at der går 50-60 år før vilkårene bliver bedre, fik Jens Oddershede sin tvivlsomme præmie for en udtalelse i Information om »at ingen er tvunget til at tage sådan et job.«

Men debatten er ikke bare sort og hvid. Jens Oddershede modtog eddiken med et smil og en kommentar om at han er fortaler for at universiteterne opretter faste undervisningsstillinger uden forskningspligt som man ser det i blandt andet Tyskland og USA.

Og selvom der var rødvin til Kirsten Refsing, mener de deltidsansattes sammenslutning at en tidshorisont på seks-tolv år som hun har talt om, er al for lang tid at vente på almindelige rettigheder som pension, sygepenge og lignende.

Seneste