Nye regler for forskeres bijob på vej

Københavns Universitet (KU) vil nu skabe åbenhed om hvilke bijobs forskerne har i private industrivirksomheder.

Et udvalg med Sven Frøkjær, dekan på Det Farmaceutiske Fakultet, i spidsen har formuleret de nye retningslinjer som er blevet diskuteret på det seneste møde i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) den 27. maj.

»Reglerne skal sikre offentlighedens tillid til KU som uafhængig forskningsinstitution ved at skabe åbenhed om hvad forskerne laver og sikre dem mod at komme unødigt i knibe ved at de deklarerer hvem de arbejder for uden for universitetet. Reglerne skal være så fleksible at de ikke forhindrer forskerne i at interagere med samfundet, men de skal sikre at det foregår i fuld åbenhed,« siger Sven Frøkjær.

De nye regler betyder at alle medarbejdere i fremtiden skal have forhåndsgodkendt al bibeskæftigelse af dekanen på det fakultet vedkommende er ansat på.

Retningslinjerne betyder ifølge Sven Frøkjær at en medarbejder ikke kan være ansat på KU og samtidig udbyde undervisning på en anden uddannelsesinstitution der konkurrerer direkte med KU om samme uddannelse. Det vil heller ikke være muligt at arbejde på fuld tid for en privat virksomhed mens det til gengæld vil være i orden at udføre konsulentopgaver på deltid.

Fingrene væk fra fritiden
Bjarne Andresen, lektor på Niels Bohr Institutet og suppleant for DM/VIP i HSU, er ikke begejstret for at KU vil til at blande sig i hvad medarbejderne laver i fritiden.

»Jeg er meget betænkelig ved enhver restriktion på den del af vores liv som ligger uden for de 37 timer om ugen som KU har købt af os. KU bør ikke blande sig i om jeg sover, ser tv eller driver eget firma. De har ikke købt min sjæl; dens pris er meget højere end min nuværende løn,« siger han.

Han tilføjer dog at det er et indlysende krav at bibeskæftigelsen ikke må forhindre den ansatte i at udføre sit arbejde for KU.

Bjarne Andresen mener at den ansattes retsstilling er usikker i de nye retningslinjer. Har en ansat fået et nej til at bijobbe, er eneste udvej at appellere til sin leders nærmeste foresatte, men det virker usandsynligt at denne vil underkende den lavere rangerede leders beslutning eftersom han/hun selv har ansat vedkommende.

»Det er totalt omkostningsfrit for KU at udstede et forbud. Byrden ligger udelukkende på den ansatte. Hvis der skal være indskrænkninger for vores fritidsvirke, må det koste KU noget mærkbart,« siger han.

Uheldige sager
Ifølge Sven Frøkjær er den direkte anledning til at lave nye retningslinjer at det gamle KU og den tidligere Landbohøjskolen (Life) og Det Farmaceutiske Universitet (Farma) havde deres egne retningslinjer for bibeskæftigelse før fusionen i 2007.

Der har også været flere enkeltsager hvor KU-forskeres uafhængighed er blevet betvivlet i medierne. Senest blev fedmeforskeren Arne Astrup hængt ud i Politiken fordi han fungerede som rådgiver for og ejede aktier i virksomheden Neurosearch og samtidigt udtalte sig i rosende vendinger om testresultaterne af firmaets kommende nye slankepille i medierne.
Sven Frøkjær understreger at de nye retningslinjer ikke tager stilling til om det er i orden at medarbejderne ejer aktier og eventuelt i hvilket omfang.

To forskere fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på KU blev ligeledes i forbindelse med de seneste overenskomstforhandlinger beskyldt for at lave analyser der var fordelagtige for arbejdsgiverne hvilket Dagbladet Information kædede sammen med at centret er delvist finansieret af arbejdsgiverorganisationerne.

Kollektivt problem
Peter Sandøe, professor på Life og medlem af Praksisudvalget på KU, mener at fælles regler er ønskværdige eftersom afsløringer af at en forsker ved KU har skjulte privatøkonomiske interesser som kan så tvivl om vedkommendes objektivitet, er et kollektivt problem der kan påvirke alle forskeres troværdighed negativt.

»Troværdigheden er et fælles gode som vi sammen skal værne om,« siger Peter Sandøe.
Han påpeger at Københavns Universitet er et varemærke som er forbundet med billedet af den gamle, solide akademiske institution. Det har alle forskere en pligt til at beskytte, mener han.

Praksisudvalget vil derfor til efteråret afholde en konference hvor man vil gå i dybden med hvad der skal betragtes som god videnskabelig praksis når forskere samarbejder med private virksomheder.

Ja tak til regler
Ifølge Tina Lewis, erhvervschef på Life, oplever fakultetet et pres for at øge samarbejdet med erhvervslivet. Det sker gennem ny lovgivning og øget styring fra ministeriets side via udviklingskontrakten. Det kræves også direkte at fakultetet har en virksomhed som samarbejdspartner når der ansøges om forskningsmidler fra blandt andet Højteknologifonden. Tina Lewis understreger at Life også selv har som målsætning at øge erhvervssamarbejdet.

Fakultetet har allerede en fire år gammel hovedregel der siger at en forsker kan eje 25 procent eller op til 500.000 kroner af aktiekapitalen i en (spin-off) virksomhed. En ansat der samarbejder med en virksomhed hvori han eller hun har en særlig personlig eller økonomisk interesse, kan heller ikke deltage i forhandlinger eller i afgørelser hvor der kan være risiko for at det kan påvirke medarbejderens dømmekraft.

Tina Lewis ser gerne at KU går videre og udformer en decideret politik for kontrakter og overførelse af viden samt en håndbog for god skik når man samarbejder med erhvervslivet.

»Med disse dokumenter i hånden kan vi oplyse vores samarbejdspartnere om de præcise regler og samtidig indgå i et gensidigt frugtbart samarbejde. Det er jo for at sikre forskernes troværdighed hvilket også er i virksomhedens egen interesse,« siger hun.

Ifølge Jens-Peter Lynov, vicedirektør for forskning og innovation, vil KU gå til brancheorganisationen Danske Universiteter og rejse spørgsmålet om forskere må eje aktier. Han håber at universiteterne kan blive enige om fælles retningslinjer man kan præsentere for videnskabsministeren.

Jens Oddershede, talsmand for Danske Universiteter og rektor på Syddansk Universitet, vil gerne se på hvad organisationen kan gøre for at skabe fælles fodslag.

»Det er bedre at universiteterne selv når til enighed end at der kommer et diktat fra Folketinget eller ministeren. Jeg er dog usikker på om det kan lade sig gøre da der er store og meget forskellige interesser i det her,« siger han.

clba@adm.ku.dk