Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Nye regnemodeller giver naturen en stemme i dansk økonomi

Værdi — Hvad er en hasselmus eller en vibe værd? Og hvilke konsekvenser vil kommende reformer have for den grønne omstilling? Det har danske forskere netop lanceret to modeller, der kan svare på.

I mere end syv år har Peter Birch Sørensen, professor i økonomi på Københavns Universitetet, grublet over, hvordan man kunne få miljøpåvirkning ind i dansk økonomi. For hvordan værdisætter man rent spildevand, gåture i skoven og den lille, brune hasselmus i en økonomisk sammenhæng?

Det har han forsøgt at svare på i samarbejde med andre forskere på KU, Aarhus Universitet, DREAM (Danish Research Institute for Economic Analysis and Modelling) og Danmarks Statistik. Det færdige resultat er to regnemodeller, der netop er blevet lanceret. De hedder henholdsvis Danmarks grønne BNP og Grøn REFORM-modellen.

»Naturen er vores eksistensgrundlag. Vi forsøger ikke at opgøre den totale værdi af naturen, for den er uendelig. Hvis den ikke var der, så var vi her heller ikke. Men vi prøver at værdisætte nogle veldefinerede ændringer i miljøtilstanden,« siger Peter Birch Sørensen.

Nyt bruttonationalprodukt

Traditionelt bruges BNP til at måle den samlede økonomiske aktivitet i et samfund. Men det har indtil nu aldrig medregnet den miljøpåvirkning vores forbrug af varer og tjenester har. Peter Birch Sørensen kalder det grønne BNP for et »miljøkorrigeret BNP«, som blandt andet værdisætter tab i biodiversitet, udledning af drivhusgasser samt luft- og vandforurening.

Hvis miljøindsatsen skal prioriteres, er man nødt til at prøve at værdisætte de goder, som naturen og miljøet giver os.

Peter Birch Sørensen

»Ser man på det grønne BNP over tid, vil man kunne se om den økonomiske vækst er sket på bekostning af miljøet,« siger han.

Det er altså en måde at vurdere, hvordan vores økonomi påvirker naturen og klimaet, og det er ikke småpenge, der er tale om. Ifølge forskeren forurener og skader vi den danske natur for omkring 250 milliarder kroner årligt.

»Hvis miljøindsatsen skal prioriteres, er man nødt til at prøve at værdisætte de goder, som naturen og miljøet giver os,« siger han.

En grøn simulation

Hvor det grønne BNP kigger bagud for at se på den udvikling i økonomi og miljø, der har været, ser Grøn Reform-modellen frem i tiden. Reform-modellen er en såkaldt »miljø- og klimaøkonomisk simulationsmodel« for den danske økonomi, som betyder, at den kan vurdere, hvordan et politisk udspil eller en reformændring vil påvirke miljø og klima.

»De modeller, vi har i dag, medregner typisk ikke drivhusgas og andre forurenende stoffer i forbindelse med den økonomiske aktivitet. Med vores model kan man se de reelle klima- og miljøkonsekvenser ved en politisk reform,« siger Peter Birch Sørensen.

»Man vil også kunne anvende den til at sige, hvilke indgreb i økonomien, der kan sikre, at vi opfylder vores klimamål i 2030.«

De danske regnemodeller er tidligere blevet kritiseret for ikke at medregne CO2-udledning på tværs af landegrænser. Fx har estiske forskere kritiseret, at store dele af den danske biomasse kommer fra fældet skov i Estland, mens det i det danske CO2-regnskab blev vurderet som en grøn energikilde.

Det kan den nye model ifølge Peter Birch Sørensen godt skelne imellem, og den vil derfor kunne give et billede af grænseoverskridende CO2-udledning.

Internationalt gennembrud

Den grønne reform-model er den største økonomiske model, der hidtil er blevet lavet i Danmark. Finansministeriet har både fremlagt modellen for den amerikanske centraladministration og OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development). Sidstnævnte har sågar fremhævet modellen som et forbillede for andre lande.

Peter Birch Sørensen forventer, at Finansministeriet og en række andre ministerier og institutioner vil begynde at bruge modellen i løbet af 2023. Han forklarer, at modellen kan bruges på tværs af ministerier, så man forhåbentlig kan få integreret miljø- og klimahensyn i den økonomiske politik.

»Der har været en tendens til, at planlægningen af den økonomiske politik og klima- og miljøpolitikken har foregået i forskellige kasser og systemer, der har haft svært ved at tale med hinanden,« siger han.

Seneste