Nye tal: Fem facts om kønsfordelingen på KU

Hvor mange kvindelige professorer er der egentlig på KU? Og hvordan ser det tal ud i forhold til på andre danske universiteter?

Spørgsmål som disse bliver besvaret i en rapport, der hvert år udgives af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Rapporten hedder Danmarks Talentbarometer og redegør for kønsfordelingen på de danske universiteter. Vi har kogt den nye rapport ned til fem væsentlige facts for den kønspolitiske interesserede.

Rapportens kønskategorier består udelukkende af ‘mand’ og ‘kvinde’, så queer-studerende og -ansatte må gætte sig til, hvilken heteronormativ kategori, de er blevet placeret i.

1. De fleste studerende er kvinder

… men de færdiguddannede bliver ikke i det akademiske miljø. Selv om hele 61 procent af de kandidatstuderende på Københavns Universitet er kvinder, gælder det kun 25 procent af professorerne.

Mænd og kvinders succesrate i et akademisk karriereforløb krydses allerede omkring ph.d.’en, hvor næsten lige så mange kvinder som mænd færdiggør deres grad.

Det samme billede tegner sig på flere andre danske universiteter. RUC skiller sig ud ved at have flest kvinder på adjunktniveau – som det eneste universitet i Danmark.

På samme måde er der så mange kvinder, der vælger at studere på RUC og som færdiggør deres kandidatuddannelse, at kun hver tredje kandidat-dimittend er en mand.

2. Humaniora har flest kvindelige professorer

… og der er færrest inden for de teknisk og- naturvidenskabelige fag.

Om de humanistiske fag er mere attraktive for kvinder, eller om de humanistiske ansættelsesudvalg blot kæmper kvindekampen, besvares ikke i rapporten fra Uddannelsesministeriet, men 36 procent af professorerne på de danske universiteter inden for humaniora er kvinder.

I den anden grøft er hele 85 procent af de professorer, der beskæftiger sig med naturfag på alle danske universiteter, mænd, og blot 15 procent er kvinder. Der er dog en stigning i andelen af kvindelige forskere fra 2007 til 2017 fra 27 procent til 34 procent. Alligevel er der fortsat næsten dobbelt så mange mandlige som kvindelige forskere samlet set på de danske universiteter.

I alt var der i 2017 573 mandlige professorer på Københavns Universitet og 192 kvindelige.

3. Der er flest mandlige VIP’er

… og hermed menes der naturligvis ikke, at flest mænd er en Very Important Person. Selv om der er sket en jævn stigning i andelen af kvinder blandt det videnskabelige personale (det er den slags VIP’er, vi taler om) fra 2007 til 2017, er der stadig flest mænd ansat som VIP’er. I 2017 udgjorde kvinder lidt mere end en tredjedel af det samlede videnskabelige personale på KU; der var 1.925 mænd og 1.133 kvinder.

Med 42 procent kvinder tager RUC rekorden som det danske universitet, der har flest kvindelige VIP’er ansat. DTU har færrest. De fleste danske universiteter har haft en jævn stigning i andelen af kvinder, mens mændene har siddet mere stabilt på forskertronen på DTU. Her var  andelen af kvinder 23 procent i 2017.

4. Kvinder ansættes oftere i stillinger, der ikke har været slået op

… men mænd ansættes generelt oftere end kvinder. Der er en svag tendens til, at kvinder i højere grad ansættes i stillinger, der ikke har været slået op, end i stillinger, der har. Det gælder både stillinger på adjunkt- og professorniveau. I perioden 2015-17 blev 1.393 ud af 5.418 stillinger besat uden være offentligt slået op. Det svarer til 26 procent af alle besættelser i perioden.

I både opslåede og ikkeopslåede stillinger ansættes en kvalificeret mand dog lidt oftere end en kvalificeret kvinde. Til de job, der blev slået op, var der i 38 procent af stillingerne ingen kvalificerede kvindelige ansøgere. 16 procent af stillingerne tiltrak ingen kvalificerede mænd. Til de opslag, hvor der var kvalificerede ansøgere af begge køn, blev lige under halvdelen (46 procent) besat af kvinder.

5. Mandlige forskere får flere forskningsbevillinger

… hvis man tager udgangspunkt i bevillinger fra de tre eksterne fonde under Uddannelses- og Forskningsministeriet, Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Frie Forskningsfond og Danmarks Innovationsfond.

Fra Danmarks Grundforskningsfond var der i 2017 59 igangværende bevillinger. Heraf var kun 12 bevillingsmodtagere kvinder. Samme år modtog Danmarks Frie Forskningsfond i alt 2.103 ansøgninger om støtte til den samlede pulje på 988 millioner kroner. Der var gevinst for 360 ansøgere, hvoraf 31 procent var kvinder.

Kilde: Danmarks Talentbarometer 2018