Nye trivselstal: Næsten halvdelen af de unge har haft stresssymptomer

Maya Egesholm-Thomsen sad på læsesalen og var ved at skrive eksamen, da hun fik sit første angstanfald.

Hun havde følt stressen komme kravlende i flere måneder, men pludselig boblede den over og sendte hende ud på en parkeringsplads, hvor hun så kunne sidde og prøve at få vejret.

»Vi havde gang i nogle store projekter på studiet, og jeg fik svært ved at overskue tingene. Normalt bliver jeg nedtrykt, når jeg er stresset. Men lige der havde jeg kørt så meget på med forskellige ting, at det pludselig ramlede, så jeg overhovedet ikke kunne mærke min krop. Jeg kunne slet ikke få vejret og hele min krop rystede,« siger hun.

Det var tredje semester af antropologistudiet, og hun havde meget om ørene. Men stresssymptomerne blev ved med at være der. Så hun tog konsekvensen, søgte orlov fra studiet og tog et halvt år på højskole:

»Jeg havde brug for en ægte pause fra studiet. Der var mange af mine venner, som besluttede sig for at læse på halv tid. Men jeg tænkte, at hvis jeg skulle have stress ud af min krop, så blev jeg nødt til at lave noget helt andet. Ellers havde jeg en fornemmelse af, at det ikke ville gå væk,« siger hun.

En følelse af utilstrækkelighed

Maya er ikke alene. En ny undersøgelse fra Ungetrivselsrådet peger på, at 28 procent af de unge har søgt læge eller været sygemeldt fra deres uddannelse på grund af stress. Hele 41 procent af de adspurgte 1.870 unge svarer, at de har oplevet stresssymptomer i løbet af det sidste halve år.

Ungetrivselsrådet er et netværk af 18 organisationer, som arbejder med unge på tværs af landet. Rådet har til formål at øge trivslen blandt unge i og omkring uddannelsessystemet og sætte det stigende problem på den politiske dagsorden.

Julie Lindmann, forperson for Danske Studerendes Fællesråd (DSF), siger, at hun er chokeret over tallene fra undersøgelsen.

»Når vi taler om unges stress og mistrivsel, har vi en tendens til at sige: Nå ja, det er også meget sundt at være lidt presset inden en eksamen. Og det er rigtigt nok. Men det er jo ikke det, vi ser her. Tallene viser, at det er så alvorligt, at en stor del af de unge har været nødt til at søge hjælp, fordi de har haft så alvorlige stresssymptomer,« siger hun.

Ifølge Julie Lindemann er det svært at stille en simpel diagnose på årsager eller løsninger til de udbredte problemer med mistrivsel og stress. Det er mere komplekst, siger hun. Men et fællestræk er, at de unge ikke føler, at de kan leve op til de høje krav, som både samfundet og de selv stiller.

For eksempel svarer 53 procent af de unge, at de er helt eller overvejende enige i, at de kun er gode nok, hvis de får topkarakterer på deres uddannelse.

»Jeg tror, vi har en ungdomsgeneration lige nu, som føler sig enormt utilstrækkelig. De føler ikke, at de kan være tilstrækkelige i nogen som helst aspekter af deres liv. Hverken i studiejobbet, med venner og familie eller i frivilligt arbejde. De spænder sig selv så hårdt for, at de til sidst ikke føler, at de kan komme op til overfladen og trække vejret,« siger Julie Lindmann.

Universitetet skal være bedre til at oplyse om hjælp

Selvom de unge er stressede som aldrig før, så har de svært ved få hjælp, når det går galt. Det viser tallene fra Ungetrivselsrådet også. 48 procent af de adspurgte oplever ikke eller i mindre grad, at de har nem adgang til professionel hjælp.

Og her burde universiteterne være bedre til at være åbne omkring, hvor de studerende kan søge hjælp, mener Julie Lindmann, som opfordrer universiteterne til at se den opgave som »et oplysningsarbejde«. Det gælder særligt for de generationer af studerende, som er startet på universitetet under den globale coronakrise. De har i forvejen en dårlige tilknytning til universitetet og deres medstuderende og er derfor i større risiko til at udvikle stress, siger hun.

»Mange steder kan man godt føle sig lidt alene med sine frustrationer. Det gælder især de nye corona-generationer, som ikke rigtig har fået en ordentlig introduktion til universitetet. Hvordan ved de, om det er Studenterrådgivningen, de skal gå til, eller hvor skal de søge hjælp? Har de overhovedet nogen relation til deres undervisere, som de kan dele deres bekymringer med?« siger Julie Lindemann.

I dag er Maya Egesholm-Thomsen tilbage på antropologi på Københavns Universitet, hvor hun nu læser på femte semester. Men stressen har hun ikke fået bugt med helt, og der skal stadig ikke meget til, før hun er tilbage til i en sindstilstand, hvor alt føles uoverskueligt. Derfor er hun i gang med at søge hjælp hos Studenterrådgivningen.

»Nu har jeg indset, at det noget, der bliver ved med at være der. Derfor er jeg også nødt til at søge hjælp. Jeg kan ikke overskue at blive ved med at studere, hvis jeg har så mange negative følelser forbundet med det. Ellers er jeg nødt til at finde noget andet at lave, men det har jeg heller ikke lyst til. Jeg kan jo godt lide at studere, når jeg har det godt. Men det er bare virkelig svært at studere, når man har det dårligt,« siger hun.