Nye vinkler på klimaet

Hvad har iskerner, italiensk malaria, afrikanske landbrugsstrategier og arktiske folks ‘perceptive universer’ med hinanden at gøre? De er alle en del af det kludetæppe der udgør klimaforskningen på Københavns Universitet. Fredag den 11. april afholdt Københavns Universitets klimapanel et seminar på H.C. Ørsted Instituttet om ‘det komplekse klima’.

Seminaret var en del af en lang række aktiviteter som KU afvikler i perioden op til universitetets store internationale klimakongres i marts 2009, og bestod af korte foredrag fra 11 forskere fra forskellige fagområder med hver sin indgangsvinkel til global opvarmning. Og havde man som publikum håbet på lette svar på klodens klimaproblemer, gik man forgæves. Sikre fremtidsprognoser var der heller ingen af. Til gengæld fik man på seminaret et overfladisk billede af klimaforskningens mange aspekter og en masse bud på hvad klimaforskning også kan være.

Naturvidenskaben

Det er unægteligt naturvidenskaben der rager op i den offentlige klimadiskurs, og seminaret lagde da også ud med oplæg fra nogle af KU’s naturfaglige forskere der har fingeren på pulsen af den globale opvarmning. Blandt dem var Eigil Kaas som er professor i klimadynamik og involveret i EU-projektet ENSEMBLES, Europas flagskib inden for klimamodellering.

Professor Claus Felby fra Skov og Landskab på det Biovidenskabelige Fakultet forsker i bæredygtig bioenergi og ifølge ham bliver en af de største udfordringer at finde balancen mellem behovet for biobrændsel, behovet for fødevarer og miljøhensyn. Biobrændstof er et af de mest omdiskuterede emner i klimadebatten på grund af stigende fødevarepriser og den truende fødevarekrise, men ifølge Claus Felby er diskussionen galt afmarcheret.

»I dag er det kun omtrent 0,5 procent af klodens dyrkbare areal der bruges på at fremstille bioenergi, så det er slet ikke der problemet ligger«, sagde han. Diskussioner om klimaforandringer foregår oftest på landkrabbernes præmisser, men det gjorde dagens repræsentant for de våde elementer, professor i marinbiologi Katherine Richardson, sit til at ændre på. Hun var en del af sidste års Galathea-ekspedition og mener at KU i høj grad står i spidsen for forskning i havets rolle i klimaudviklingen.

»Der findes 50 gange så meget CO2 i havet som i atmosfæren, så hvordan pokker vil man beregne hvad der sker i atmosfæren hvis man ikke ser på havet?«, spurgte hun.

Skæve vinkler

Sammensætningen af oplægsholdere gav flere skæve vinkler på klimaproblematikken. En af dem kom fra professor Bent Halling Sørensen fra Institut for Farmaci og Analytisk kemi som gav sin vurdering af de farmaceutiske konsekvenser af klimaforandringerne.

Den globale opvarmning kan medføre øget forekomst af høfeber, flere tilfælde af hudkræft, samt hjerte- og lungesygdomme forårsaget af pludselige varmebølger, ligesom man i Europa allerede har set udbrud af tropesygdomme som malaria som lægerne ikke er specielt gode til at behandle.

»Der har aldrig været penge i at udvikle medicin til den tredje verden, og der er et stort behov for at udvikle nye lægemidler«, sagde Bent Halling Sørensen.

Netop den tredje verden var udgangspunktet for geografiprofessor Anette Reenbergs oplæg. Hun forklarede hvorledes man ved hjælp af empiri fra Sahelzonen i Vestafrika forsøger at forstå hvilke strategier afrikanske bønder har til at tilpasse sig klimaforandringerne.

»Det er primært vindforholdene der vækker den største bekymring for afrikanerne, og selv om de sjældent opfatter ændringer i landbrugsstrategier som klimatilpasninger, er bønderne i høj grad bevidste om klimaændringerne«, understregede Anette Reenberg.

Også juraprofessor Anita Rønne havde udviklingslandenes perspektiv med i sit foredrag. Med øget velfærd i ulandene øges også efterspørgslen efter den energi som er koncentreret i ustabile regioner, og som primært bruges af den vestlige verden. Derfor er der både behov for international regulering af energiforbruget, konventioner om bæredygtighed, samt internationale konfliktløsningsorganer som den Internationale Domstol, sagde hun.

Humaniora er fremtiden

Som den eneste humanist på seminaret var lektor Frank Sejersen fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på udebane. Han mente dog at humaniora har en vigtig rolle at spille.

»Vi kan ganske vist ikke præstere klimacentre, men det betyder ikke at der ikke ligger klimarelevant viden på humaniora«, sagde han. »Klimaændringerne berører sociale og kulturelle universer og medfører drastiske samfundsændringer som humaniora kan bidrage med en tolkning af. For eksempel har klimadebatten stor betydning for arktiske folk som hvirvles ind i et forestillingsunivers hvor de skal vælge om de vil tage aktivt del i begivenhederne eller stå udenfor som statister«, sagde Frank Sejersen som forudså en større rolle for humaniora fremover.

»Efter klimatopmødet i København når man indser at det er tid til at handle, vil humaniora komme mere med i spillet. Jeg tror snart humanisterne kommer på overarbejde«, sagde han. Trods de mange forskellige vinkler på emnet var der én ting oplægsholderne kunne blive enige om, nemlig at man skal være forsigtig med at drage for hurtige konklusioner og lægge sig fast på en enkelt forklaring på klimaets udvikling.

Og netop nuanceringen af klimadebatten så Jørgen Peder Steffensen der er glaciolog ved Niels Bohr Instituttet, som et af universitetets vigtigste ærinder: »Det er universitetets opgave at modbevise nogle af de påstande der kommer frem i pressen som ofte er historieløse og mangler fagligt grundlag«, sagde han og forsøgte at mane eventuelle paranoide tilhørere til besindighed.

»I 1875 var det koldere end de foregående 10.000 år. Det er vigtigt ikke at overfortolke, og de der siger at temperaturstigningerne i det 20. århundrede ikke var specielle har ret. Men det kan de blive. Ændringer i atmosfærens CO2-indhold er altid kommet efter ændringer i klimaet, men det nye er at nu kommer CO2 ind i atmosfæren før klimaet ændrer sig.«

ser@adm.ku.dk