Nyhedsoverblik: Studerende kritiserer Østergaard for støtte til talentlinjer

Studerende kritiserer Østergaard for støtte til talentlinjer

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) skal erkende omfattende kvalitetsproblemer på de danske universiteter, før han kan drømme om at tilføre flere ressourcer til de dygtigste studerende. Sådan siger Danske Studerendes Fællesråd, som raser over flere universiteters planer om at lave særlige talenthold for de dygtigste studerende til Berlingske Tidende. »Det er vanvittigt, og det virker som om, man ikke er klar over tilstandene på universiteterne. Ministeren må trække i arbejdstøjet, og han er nødt til at erkende, hvor dårlige forhold der er på flere danske universiteter, før han koncentrerer sig om talenthold,« lyder det fra formand Jakob Ruggaard.

Færre og færre fra Norden læser medicin i Danmark

I begyndelsen af 00’erne var der ramaskrig over studerende fra Norge og Sverige, der optog pladser på de danske medicinuddannelser, skriver Politiken. Et notat fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser viser, at andelen af nordiske studerende ved medicin er faldet fra 27 til 5 procent fra 2005 til i år. 2006 var året, hvor flest nordiske studerende blev optaget på lægestudiet i Danmark. 402 blev optaget. I år er tallet 73. På veterinærmedicinuddannelsen var 2006 også rekordår med 87 optagne (49 procent af alle), mens der i år kun blev optaget ni studerende. Ifølge notatet består stramningerne blandt andet i, at svenskerne ikke som danske studerende kan få en højere samlet karakter, hvis de har flere højniveaufag end påkrævet.

De unge fravælger sabbatår og går lige til biddet

26 procent af årets nyoptagne har fået deres adgangsgivende eksamen i år, viser nye tal fra Uddannelsesministeriet. »Vi vil gerne have, at de unge holder lidt mindre sabbat, end de har for vane, fordi de så kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet, og dermed går fra at være SU-modtagere til at være skatteydere,« fortæller ministeren i Information. Hele 73 procent af de optagne er i år startet senest to år efter, og det er samme andel som de sidste tre år, men ministeren tror, at den SU-reform, som træder i kraft næste år, vil få flere til at rubbe neglene. »Når vi indfører den såkaldte toårsregel med SU-reformen, så betyder det, at man sætter sig selv noget bedre rent SU-mæssigt ved at starte hurtigt efter sin ungdomsuddannelse,« siger Morten Østergaard.

Højt snit tvinger unge til karaktertaktik

De stigende adgangskvotienter, der justeres efter ansøgernes karaktergennemsnit, har presset de kommende studerende ud i et karakterræs på gymnasierne, der aldrig er set før, fortæller Gorm Leschly, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, som kalder årets karakterkrav »groteske.« Det skriver Berlingske Tidende. »Studiemiljøet på gymnasierne er i dén grad præget af et stigende fokus på karakterer, der er kommet inden for de seneste år. Flere elever klager over deres karakterer, hvis de ikke er gode nok, og der er opstået den tendens, at mange er begyndt at vælge fag ud fra taktik. De går simpelthen efter de fag, de ved, vil sikre dem det højeste gennemsnit,« siger han.

Vilde adgangskrav skaber ens studerende

Camilla Schwalbe, forbundsformanden for Dansk Socialdemokratisk Ungdom (DSU), har foreslået regeringen at hæve kvote-to-optaget på de videregående uddannelser fra de nuværende 10 procent til 50 procent. »Størstedelen af de unge med tårnhøje karaktersnit har haft et ensidigt fokus på uddannelse og karakterer, men det kommer til at devaluere andre værdier, som udlandsrejser, praktik og erhvervserfaring, som vi mener bør vægte lige så højt som karakterer. Sådan ser det ud alle andre steder end i uddannelsessystemet, og det skal laves om,« siger Camilla Schwalbe til Berlingske Tidende.

Dobbelt så mange unge for vild i adgangskrav

Hver ottende ansøger opfyldte i år ikke adgangskravene, og det tal har været støt stigende siden 2008, hvor adgangskravene til de videregående uddannelser blev strammet, så ansøgerne skulle have bestemte fag på et vist niveau. Både studerende og vejledere opfatter kravene som indviklede. Leder af Studievalg København Torben Theilgaard forstår godt, at mange studerende har svært ved at finde ud af, hvilke adgangskrav de skal leve op til. »Det er ikke noget nemt optagelsessystem. Der er mange detailkrav helt ned på enkeltfagsniveau, og for den unge, som vil ind på to eller tre forskellige uddannelser, så hænger det ikke sammen, og det er svært at overskue, hvis der er mange forskellige fagkrav,« siger Torben Theilgaard til Information.