Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Nyt center skal udforske grænserne for det private

Grundforskning — Plan om nyt grundforskningscenter på Teologi, der kigger tilbage på de porøse grænser for privatlivets fred.

’Det private’ har altid været en flydende størrelse. Oprindeligt var det et romersk begreb: Når en mand ikke beskæftigede sig med sit embede, var han privat. Siden er det blevet mere kompliceret.

Nu er der planer på Det Teologiske Fakultet (TEO) ved Københavns Universitet om et nyt grundforskningscenter, der skal undersøge afgrænsningen af det private inden for områderne arkitektur, religiøs kultur, lovgivning og politisk tænkning i en periode på 300 år fra 1500 til 1800.

Danmarks Grundforskningsfond vil gøre centret muligt med en bevilling på 50 millioner kroner.

Centret vil komme til at hedde “Centre for Privacy Studies” (PRIVACY), og det bliver professor Mette Birkedal Bruun fra Afdeling for Kirkehistorie, der skal lede det.

Paradoksalt begreb

Som et eksempel på noget, centret vil kunne gribe fat i, nævner Mette Birkedal Bruun den danske kong Christian 6.’s ’konventikelplakat’ fra 1741.

Det lyder næsten i dag for utroligt til at være sandt, men den slog fast, at ingen måtte udføre religiøse sammenkomster i hjemmet uden en præsts deltagelse, for så havde staten ikke kontrol med, hvad der foregik, fortæller Mette Birkedal Bruun.

Hun er selv meget fokuseret på for eksempel zonerne for det private, forbrydelserne imod dem, og hvordan de er blevet sanktioneret. Det kan være imellem forskellige zoner som kroppen, en grund eller en ejendom.

Sindelagskontrol

For Mette Birkedal Bruun kan man især forfølge opfattelsen af privatlivets zoner ved at se på lovgivningen. Har der i perioder været tale om decideret statslig sindelagskontol?

»Måtte man godt tro på noget i sit stille sind, men ikke udføre det, man troede på?« spørger Mette Birkedal Bruun.

Meningen er at se systematisk på eksemplerne fra 1500 frem til 1800. Den historiske distance til perioden kan få nogle samfundsmæssige strukturer til at træde tydeligere frem, mener hun.

Det kan for eksempel dreje sig om forholdet mellem religion og huse, og sammen med udforskningen af andre områder kan det blive til et spejl for, hvad et samfund opfatter som centrale værdier, og hvad det opfatter som frygtede trusler.

Forventes åbent 1. januar 2018

Mette Birkedal Bruun skal til at begynde på forhandlingerne med Dansk Grundforskningsfond om bevillingen i uge 17.

Forhandlingerne er formentlig slut den 1. september 2017, og hvis fonden bevilger pengene, kan Centre for Privacy Studies begynde at søge efter og ansætte nye medarbejdere fra efteråret, så det kan slå dørene op måske fra 1. januar 2018.

Centret skal – efter planerne – oprettes i samarbejde med blandt andet Det Juridiske Fakultet.

Tilføjelse fredag 21. april kl. 7.31: Centrets navn – Centre for Privacy Studies (PRIVACY) – er tilføjet artiklen i stedet for, at der stod, at det ikke havde fået noget navn endnu. 

Seneste