Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Nyt kodeks skal sætte stopper for uetisk salami-metode

FORSKNINGSPUBLICERING – Det skal være slut med at dele forskningsresultater op i mindre dele og udgive dem i mange forskellige tidsskrifter. Det fremgår af et nyt dansk kodeks for integritet i forskningen, der er sendt i høring.

Hvor meget en forsker publicerer, og i hvilke tidsskrifter, er afgørende for, om vedkommende kan skaffe flere midler til sin forskning.

Denne ‘publicer eller dø-kultur’, får nogle forskere til at dele deres resultater op i mindre bidder for at virke så produktive som muligt og dermed stå stærkere i den benhårde konkurrence om pengene.

Men det skal være slut med den praksis, ifølge et forslag til et nyt fælles dansk kodeks for integritet i forskningen, der er i høring indtil den 11. juni.

Det engelsksprogede udkast fra Uddannelsesministeriets arbejdsgruppe slår fast at:

»Research results should not be broken down (fragmentized) into ”least publishable units” to maximize the quantity of publications.«

Booster CV´et

Formålet med denne opdelingsstrategi, der i forskerkredse går under navne som ’least publishable unit’, ’salami-metoden’ eller ’slicing’, er at booste ens publikationsliste, så man kommer til at virke mere produktiv, end man reelt er.

Og forskningsartiklerne bliver flere og flere. Antallet af årlige publikationer er ifølge databasen Web of Science fordoblet fra 1991 til 2011.

Videnskabsfolks produktivitet, såvel kvantitativt som kvalitativt, måles normalt ved hjælp af det såkaldte H-index. Jo højere H-værdi, desto bedre.

Sådan udregner du dit H-index

Men der er udbredt kritik af det enøjede fokus på forskernes produktivitet, når der skal uddeles forskningsmidler.

Blandt andet skrev Torben Mogensen, lektor i Datalogi på Københavns Universitet (KU) i et debatindlæg med titlen »New Public Management er gift for universiteterne« den 6. november sidste år, at:

»Målinger af antal publikationer og citater er ikke et kvalitetsmål men blot endnu et kvantitetsmål, som endda har den negative effekt, at der publiceres tusindvis af artikler om ganske små fremskridt og delresultater, hvor det fagligt giver mere mening at samle dem i større artikler eller afhandlinger. Men det tynger jo ikke så meget på den vægtskål, som forskerne bedømmes med.«

Også tidsskriftet Nature har kritiseret salami-metoden i en leder.

Vil belaste universiteterne

Hans Müller Pedersen, formand for arbejdsgruppen og direktør for Styrelsen for Forskning og Innovation, sagde i sin præsentation af det nye kodeks på en konference den 9. maj, at han forventede at netop forbuddet mod ’slicing’ vil give debat i høringsfasen.

Ralf Hemmingsen, rektor på KU, udtrykte ganske rigtigt også bekymring for konsekvenserne af at stemple ’slicing’ som forskningsetisk forkert i sit indlæg.

Det vil i praksis være vanskeligt ud fra et kodeks at afgøre, om der er tale om upassende ’slicing’, eller om der er gode faglige argumenter for at dele forskningsresultater op i mindre dele, mener han.

Dermed risikerer universiteterne at skulle afgøre en masse småsager på ledelsesniveau.

»Jeg tror mere på en kulturændring i de lokale miljøer end på, at vi skal til at anklage hinanden for at skære salami i for tynde skiver,« sagde Ralf Hemmingsen og tilføjede, at peer review, altså fagfællebedømmelse af videnskabelige publikationer, også er egnet til at håndtere problemet.

Ralf Hemmingsen nuancerede dog billedet om kvalitet:

»En tynd skive kan være skarpt skåret.«

Birgitte Nauntofte, direktør for Novo Nordisk Fonden, der i 2013 gav 688 millioner kroner til dansk forskning, tilføjede, at problemet med ’slicing’ ikke er, at det er udtryk for videnskabeligt uredelighed, men et spørgsmål om kvaliteten af forskningen.

»Hvis du bedriver forskning af høj kvalitet, så ’slicer’ du ikke resultaterne,« sagde hun til konferencen.

Dobbeltmoralsk ministerium

Peter Munk Christiansen, formand for bestyrelsen for Det Frie Forskningsråd, gjorde opmærksom på, at det selvsamme ministerium, som nu vil stoppe ’slicing’, selv tilskynder forskerne og institutioner til at benytte metoden.

Siden 2010 har antallet af fagfællebedømte forskningspublikationer, som universiteterne får publiceret, nemlig vægtet 25 procent, når ministeriet fordeler frie basismidler til forskning.

LÆS OGSÅ: aftalen om basismidler efter resultat

LÆS MERE OM: Den bibliometriske forskningsindikator

clba@adm.ku.dk

Annonce

Seneste