Nyt LGBT+-barometer lanceret i KU’s festsal

For første gang nogensinde har Institut for Menneskerettigheder foretaget en koordineret indsamling af viden og data om vilkårene for LGBT+-personer i Danmark. Resultatet er et LGBT+-barometer, som måler levevilkår og ligebehandling i samfundet på ti områder.

Barometeret måler fysisk, mental og seksuel sundhed samt behandling i sundhedsvæsnet, diskrimination, samfundsdeltagelse og udsathed samt uddannelse og arbejdsmarked.

For hvert område er det angivet, hvor der er størst mistrivsel, og hvem de mest udsatte grupper er. På den måde skal barometeret fungere som et afsæt for politiske tiltag på LGBT+-området.

Uddannelse er en katalysator for alt godt

Statskundskabsstuderende ved KU Emily Olander Christiansen er LGBT+-aktivist og har medvirket som case i barometeret. Hun peger på de store forskelle i uddannelsesniveau mellem heteroseksuelle og homo- og biseksuelle som noget af det, der bekymrer hende.

LGBT+-barometerets nøgletal for uddannelse viser nemlig, at andelen af homo- og biseksuelle mellem 30 og 40 år, der har en kompetencegivende uddannelse, er væsentligt lavere end blandt heteroseksuelle – 69 mod 85 procent. Det er navnlig de mandlige homo- og biseksuelle, der sakker bagud i uddannelsessystemet.

Vi har jo den her ligestillingsillusion om, at det hele går godt. Men det gør det faktisk ikke

Emily Olander Christiansen

»Uddannelse er den største mulighed for social mobilitet, der findes. At få en uddannelse danner udgangspunkt for så meget. Det er på en måde en katalysator for alt andet godt,« siger Emily Olander Christiansen.

Barometerets konklusioner kan forhåbentlig danne grobund for politisk handling, som kan lukke hullet mellem den seksuelle majoritet og minoriteterne. Det er derfor, mener hun, at barometeret er så vigtigt.

»Vi har jo den her ligestillingsillusion om, at det hele går godt. Men det gør det faktisk ikke på en række parametre. Derfor er barometeret vigtigt – for der jo ikke politisk motivation til at løse problemet, hvis man ikke ved, at det er der.«

Universiteterne har en rolle at spille

Barometeret er skabt som en form for metastudie, der samler forskning fra en række nylige undersøgelser på tværs af landets universiteter og tænketanke. På den måde både bidrager universiteterne til barometeret og kan bruge dets konklusioner i videre studier.

»Viden er vigtig for at kunne gøre verden til et bedre sted,« siger prorektor for uddannelse Kristian Cedervall Lauta i sin åbningstale til lanceringen.

»Copenhagen Pride fylder Københavns gader med fest, farver og debat i denne uge, og overalt på Københavns Universitet kan man gå på opdagelse i den viden, vi stiller til rådighed for den debat.«

Det er nemlig sådan med viden, at den skaber synlighed, fremhæver han. Og synlighed skaber ansvar for at forandre det, som man kan se, er forkert.

Det er også sådan, Emily Olander Christiansen har tænkt sig at bruge barometeret i sit virke som aktivist.

»Det er en løftestang for handling,« siger hun. Og så minder hun prorektoren om, at hans fine åbningstale ikke kun gælder i Pride-ugen:

»Husk, at det er en kamp, der foregår hele året.«