Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Nyt oprør på vej?

40 år efter studenteroprøret startede på Københavns Universitet, er der måske et nyt på vej. Utilfredsheden ulmer blandt både studerende og ansatte. Denne gang er det ikke professorvældet der står for skud, men derimod universitetsloven fra 2003

Levende citronmåner der uddeler de spiselige af slagsen på Frue Plads. Hvad skal det nu betyde? Dem der den 28. marts stoppede op og tog imod en smagsprøve på den kendte gule kage, vil vide at aktionen var startskuddet til Studenterrådets nyeste kampagne – den såkaldte Citronmånekampagne.

Den billige discountkage skal illustrere hvor Studenterrådet mener universitetet er ved at bevæge sig hen.

»Citronmånen udgiver sig for at være mere end den er. Den er billigt produceret og af dårlig kvalitet. Og samtidig er den symbol på den tendens vi oplever med at uddannelse mere og mere bliver betragtet som en vare der skal hurtigt igennem et maskineri og tilpasses efterspørgslen,« forklarer Mikkel Zeuthen der er næstformand i Studenterrådet.

I et debatindlæg her i avisen uddyber han hvad den såkaldte citronmåneficering betyder for universitetet. Studenterrådets kampagne har to overordnede formål:

»Vi vil råbe op om at der er en voldsom bevægelse i gang på universiteterne lige nu, og uanset om man synes den er god eller ej, er det en god ide at forholde sig til den. Og så har vi nogle mere konkrete mål der handler om reelt at få revideret universitetsloven når den skal evalueres i 2009,« fortæller Mikkel Zeuthen.

Debat skal bredes ud

At få ændret universitetsloven og få indflydelse på ændringerne er også målet for en gruppe undervisere på KU. På debatsiderne i dette nummer af Universitetsavisen præsenterer de syv temaer som de mener bør indgå i evalueringen af loven.

Det er professor i biomedicin Bjørn Quistorff der har taget initiativ til den samlede manifestation.

»Alle og enhver kan kritisere loven og sige at det hele var meget bedre før 2003. Men hvis man vil tages alvorligt, og hvis man insisterer på at komme med i processen omkring analysen af loven, så er man nødt til at byde ind med hvad man gerne vil i stedet. Og det er det vi har forsøgt at formulere i debatindlægget. Det er ikke udtømmende, men det slår de centrale temaer an, og vi håber det kan komme til at danne udgangspunkt for den kommende debat,« forklarer han.

Debatindlægget er underskrevet af ni undervisere der alle har fungeret som opponenter på debatsiderne her i avisen. Siden sidste efterår har de holdt en række møder hvor de har diskuteret konsekvenserne af den nuværende universitetslov. Men nu er tiden kommet til at brede debatten ud. Det skal ske ved at der arrangeres en række stormøder for de ansatte på universitetet – det først sidst i maj efter planen.

»Ved at afholde debatmøder finder vi ud af om der er opbakning til de holdninger vi repræsenterer. Jeg forventer der er en betydelig opbakning, og jeg forventer at vi kan få en konstruktiv debat om hvordan vi gerne ser fremtidens universitet, snarere end et åbent oprør,« siger Bjørn Quistorff.

To af underskriverne, Sune Auken og Johnny Kondrup, benytter samtidig lejligheden til at takke af som opponenter i dette nummer. »Der er ingen grund til at spille morsom længere. Underholdningen leverer systemet selv,« skriver de og opfordrer til at der sættes fokus på hvad der skal sættes i stedet for det nuværende system.

Fælles fodslag

Studenterrådet lægger også op til en konstruktiv debat med konkrete løsningsforslag. I slutningen af april holder rådet en politikkonference for alle studerende.

»Vi skal bruge konferencen til at indsnævre hvad det egentlig er for et alternativ til den nuværende lov vi gerne vil have. Og vi skal finde ud af hvad vi som Studenterråd kan gøre for at blive en central aktør når loven skal evalueres,« fortæller Mikkel Zeuthen.

Et skridt i den retning er allerede taget. Repræsentanter fra Studenterrådet har i den seneste tid holdt møder med både Dansk Magisterforenings fællestillidsrepræsentanter på KU og med opponentgruppen.

»Vi har til vores glæde set at der er potentiale til fælles fodslag på mange områder. Det er klart at de ansatte vægter nogle ting højere end os, men vi kan jo sagtens se hvorfor det er skandaløst at man indskrænker forskningsfriheden, og de kan formentlig også se at det er vigtigt at sikre studenterindflydelsen,« siger Mikkel Zeuthen og fortsætter:

»Samarbejdet bliver en balance mellem ikke at udvande vores egen kritik af universitetsloven og samtidig formulere alternativet så flest muligt kan bakke op. Og det er jeg sikker på vi nok skal finde ud af. Nu handler det i første omgang om at vise at der er bred modstand mod den nuværende lov. Helge Sander har det med at affeje kritikken af loven ved at sige det kun er enkelte forskere eller studerende der står bag, så vi vil prøve at organisere os på en måde der viser at det ikke passer.«

Den brede opbakning er også vigtig hvis det skal lykkes at få politikerne i tale og få gennemført ændringer i universitetsloven der er andet end bare kosmetiske, som Bjørn Quistorff udtrykker det.

»Politikere kommer man jo først i kontakt med når de har på fornemmelsen at der er så mange der interesserer sig for en sag at de også hellere må interessere sig for den. Derfor handler det om at få hele universitetsbefolkningen til at diskutere de her ting. Og jeg er ret sikker på vi starter en debat nu, men jeg skal da være ærlig og sige at jeg ikke ved hvor den debat lander,« siger han.

Et er sikkert: hvis det står til forskergruppen og Studenterrådet kommer resten af 2008 til at stå i Universitetslovens tegn. Det spændende bliver om det som studenteroprøret for 40 år siden vil bringe en ny lov med sig.

tmjo@adm.ku.dk

Seneste