Nyt samråd: Oppositionen presser Egelund på tidslinjen i Bangladesh-sagen

Hvem vidste hvad, hvornår?

Det spørgsmål var i centrum, da uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) onsdag 24. september for tredje gang var hevet i samråd om de mange studerende fra Bangladesh, der i de senere år er strømmet til danske universiteter.

Her skulle ministeren endnu engang redegøre for sagen og svare på spørgsmål fra oppositionspolitikere især fra blå blok.

Sagen er vokset uge for uge, og på samrådet kredsede flere af spørgsmålene om, hvornår henholdsvis Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, Uddannelses- og Forskningsministeriet og ministeren blev bekendt med det store antal ansøgere fra Bangladesh.

LÆS OGSÅ: Nyt samråd: Bangladesh-sagen vokser for Egelund

Christina Egelund har flere gange slået fast, at hun blev bekendt med problematikken 3. marts i år, og en måned senere iværksatte hun en undersøgelse på landets universiteter, som skulle klargøre omfanget.

Det har dog vakt undren blandt flere folketingspolitikere, hvorfor ministeren først i foråret blev orienteret om de mange studerende fra Bangladesh, da styrelsen allerede i 2022 rådgav det første universitet, som rettede henvendelse med spørgsmål om de mange ansøgere fra det sydøstasiatiske land.

Ministeren sagde på samrådet, at styrelsen burde have informeret hende om sagen langt tidligere. Hendes manglende viden betød, at der skulle gå flere år, før hun tog sagen op.

»For at kunne handle på et problem, er det selvfølgelig en forudsætning, at man kender til det problem,« som hun formulerede det på samrådet.

Departementet vidste besked i 2024

Dagen inden samrådet kom ministeren dog med et svar på et skriftligt spørgsmål fra Danmarksdemokraternes Peter Skaarup, som kaster nyt lys over sagen.

For 26. juni 2024 afholdtes et møde i ministeriets departement (note: det øverste sekretariat i et ministerium), hvor antallet af internationale ansøgere fra tredjelande blev drøftet.

»Forud for mødet er sagsbehandlere i departementet og styrelsen blevet opmærksomme på en stor stigning i tilgangen af studerende fra tredjelande på universiteterne i 2023, herunder fra Bangladesh,« lyder det blandt andet i svaret.

Det fik Mikkel Bjørn (DF) til at sætte spørgsmålstegn ved arbejdsgangene i Egelunds ministerium.

LÆS OGSÅ: Minister i samråd om studerende fra Bangladesh: Massivt ansøgerpres og svag faglighed

Ministerens svar lød også her, at hun burde have fået den information på daværende tidspunkt, hvilket hun også har forklaret til departementet.

Samtidig understregede hun, at der nu iværksættes en mere systematisk monitorering af studerende fra tredjelande, så udviklingen fremover vil være nemmere at følge.

»Både jeg og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kommer således til at følge udviklingen tæt, så vi ikke ender i den samme situation igen.«

To muligheder for bangladeshere i Danmark

Mikkel Bjørn ville også have svar på, hvad regeringen vil gøre med de studerende fra Bangladesh, der allerede er i Danmark, men som ifølge ministeriets egen undersøgelse mangler de nødvendige faglige forudsætninger for at følge undervisningen.

Her henviste Christina Egelund til to muligheder:

De studerende, som har fået studietilladelse på baggrund af falske eksamenspapirer, risikerer at miste deres opholdstilladelse.

Men ministerens understregede samtidig, at studerende fra Bangladesh, som ikke har snydt med deres dokumenter, fortsat kan blive i Danmark.

»Hvis man er kommet ind med ordentlige papirer, og hvor adgangskravene har været for lempelige i forhold til hvad adgangskravene bør være – det kan man jo ikke lægge det enkelte menneske til last. Det synes jeg ikke ville være rimeligt. Det kan man selvfølgelig politisk se anderledes på,« sagde hun og understregede samtidig, at et af regeringens tiltag er at stramme adgangskravene.