Øl og alvor: samfundsdebatten tager på festival

Festival rimer på fadøl, og musik rimer på morgenfest. Når de danske festivalgæster førhen har pakket rygsækken, har det for mange været rocken og rusen, der har trukket. Men i de senere år er den politiske og filosofiske samtale rykket med, og samfundsdebatten er trådt ind på sommerens scener.

Det er forskerne, der har det bedste grundlag for at vurdere fremtidens retning

Heartland Festival

Et oplæg med whistleblower Edward Snowden på Roskilde Festival i 2016 fik omtale verden over. Vægtningen mellem debat og musik er næsten vippet til fordel for debatten på sydfynske Heartland Festival, og stadig flere vidensfestivaler, der blander dét at nyde god musik og god øl med samfundssamtale, ser dagens lys.

Og forskere fra KU forlader universitetets trygge rammer og begiver sig ud blandt festivalgængerne. Særligt på Heartland kan man opleve KU’s videnskabelige personale, når de – sammen med andre eksperter – fortæller, debatterer og taler om fremtiden inden for deres fagområder. Mange af forskerne skal tale som en del af Heartlands initiativ Future Talks, der er skabt specifikt for at give videnskabsfolk en central plads i den offentlige samtale. På hjemmesiden skriver Heartland, at:

»Det er forskerne, der har det bedste grundlag for at vurdere fremtidens retning, og derfor skal de have en hovedrolle i vores samtaler om den.«

Forskningen får en hovedrolle

Hvis man skal på Heartland Festival i år, kan man blandt andet opleve Anne Mette Thorhauge, lektor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, i samtale med tech-rebellen Peter Sunde og teknologikritiker Anders Kjærulff. I denne talk dykker de tre ned i, hvordan vi i fremtiden vil reagere på de politiske og kulturelle implikationer, som dataindsamling, gamification og censur har på vores samfund. Du kan altså, samtidig med at du instagrammer fra eventet og skriver med dine venner via Facebook, få svar på, om vi styrer mod et oprør mod internettet.

.. tre forskere (vil) forklare hver deres naturvidenskabelige dommedagsscenarie

Heartland-festivalen tager også den omdiskuterede blockchain-teknologi op til debat. I denne samtale, modereret af Nikolaj Sonne, indgår Fritz Henglein, der er professor ved Department of Computer Science ved KU, og den new zealandske entreprenør Deborah Crowe. De vil både fortælle, hvad blockchain-teknologi egentlig er, hvad den kan, og hvordan vi kommer til at bruge den i fremtiden. Derudover kommer de også til at diskutere, hvilke implikationer teknologien kan have for vores tillid til hinanden og samfundet.

‘DOMMEDAG SNART?’ hedder en tredje talk, hvor du kan finde velkendte KU-folk. I denne samtale vil tre forskere forklare hver deres naturvidenskabelige dommedagsscenarie. Publikum har mulighed for at stille spørgsmål til de forskellige fremtidsscenarier, og så skal der aflives eventuelle forkerte forestillinger om, hvordan vores verden kan udvikle sig i fremtiden. Johan Olsen, ansat ved Sektion for Biomolekylære Videnskaber på Biologisk Institut, er debattens KU-repræsentant. Han er desuden kendt som forsanger i bandet Magtens Korridorer.

Til samtalen ‘What are the consequences of mass extinction in biodiversity?’ sidder KU’s Carsten Rahbek sammen med biodiversitetsforsker Kathy Willis fra University of Oxford og debatterer hvordan den menneskelige ændring af klodens økosystem skaber nye udfordringer. De to stjerneforskere kommer blandt andet til at snakke om hvilke naturressourcer vi tager for givet, men som måske snart kommer til at mangle; hvad vi kan gøre ved det; og hvad der sker, hvis vi ikke gør noget. Carsten Rahbek er leder af Grundforskningscentret for Makroøkologi, Evolution og Klima og en af verdens mest citerede forskere.

Og så vil forsker og overlæge Jens-Christian Holm og Mette Deding, udviklingsdirektør i VIVE, diskutere, hvordan fremtidens ulighed former sig på tværs af både sundhedsfaglige og sociale skel. De tager udgangspunkt i, at vi kommer til at opleve nye typer af ulighed, der udfordrer grundlæggende menneskelige begreber som selvforståelse, sundhed og velfærd. Jens-Christian Holm er forsker, overlæge og klinisk forskningslektor ved Institut for Klinisk Medicin ved KU. Så tag glad din flæskestegssandwich og håndbajer med, når du finder ud af, hvad det egentlig vil sige at leve et langt, sundt og funktionelt liv i fremtiden.

Flere festivaler søger tilbage til rødderne

Heartland Festival er langtfra ene om at trække debat med ind i festen. I 2014 etablerede Roskilde Festival ‘Rising City’- et område ved en af festivalens scener, som byder på workshops, talks, oplæsninger og kunstneriske optrædener. Her debatteres emner som lighed, seksualitet, diskrimination og tolerance.

Også Northside Festival i Aarhus bruger festivalen som platform for politiske budskaber. I år bliver tredje gang, hvor festivalen tager området Kolonihaven i brug. Det har før budt på både yoga, fællesspisning med lokale råvarer og videnskabelige talks. Festivalen har også et eksplicit fokus på økologi og involverer de lokale universitetsstuderende i deres forsøg på at gøre rock’n’roll både økologisk og bæredygtig.

Christina Bilde, talsperson for Roskilde Festival, udtalte sidste år, at der er sket en udvikling i festivalernes mulighed for at inkorporere de tungere emner i det festlige rum:

»Tidligere fokuserede vi især vores holdningsarbejde om at være sjovt, simpelt og legende. Vi var tilbageholdende med at fylde for meget alvor på festen, men vi ser nu, at folk godt kan rumme seriøsitet, samfund og alvor sammen med deres festival,« sagde hun til Politiken.

Selv om både Heartland Festival og dens fokus på talks er ganske ny, er forholdet mellem samfundsdebat og festival gammelt. Faktisk lige så gammelt som festivalerne selv. Roskilde Festival blev for eksempel etableret efter inspiration fra Woodstockfestivalen og Thylejren, med hjælp fra Roskildefonden, der siden 1965 har støttet humanitært arbejde.

Mange af datidens festivaler udsprang af samfundskritiske og fællesskabssøgende strømninger, og på den måde søger festivalerne – og deres publikum – tilbage mod grundtankerne.