Øl og universitetsgrader går hånd i hånd

Det er fredag, og den sidste spørgetime før læseferien er netop overstået for de studerende på 2. semester på Filosofi. Nu sidder en håndfuld af dem under frugttræerne i en af gårdhaverne på gamle KUA, lytter til musik og får sig en øl.

Sandsynligvis får de mere end én. I hvert fald hvis de følger statistikken, der siger, at mere end 60 procent af de 16-24-årige under uddannelse jævnligt drikker mere end fem genstande ved samme lejlighed.

Det tal undrer ikke 22-årige Ida Pii Nielsen – en af de studerende ved bordet. Hun vurderer, at hun cirka en gang om ugen drikker otte-ni genstande på en aften, og det mønster genkender hun hos sine medstuderende:

»Vi har en ret velfungerende fredagsbar. Det er normalt festligt, og jeg tror de fleste får drukket rimelig meget. Men jeg tror også, det handler om, hvordan man går ind til sit studie. Jeg er for eksempel med i både festudvalg og fredagsbar, og så ved man godt, at man er sammen med nogle, der kan lide at feste, og hvor det forventes, at man drikker,« fortæller hun.

Tallet undrer heller ikke Rasmus Ruhnau og Kristian Meyer, der begge læser økonomi på andet semester på Københavns Universitet. De ligger denne eftermiddag under et skyggefuldt træ i Kongens Have og skyller eksamenspensummet ned med en sixpack pilsnere.

»Ja, det er et generelt mønster, at vi drikker mere end fem genstande til studiets sociale arrangementer. I fredagsbaren bliver det ofte til fem-seks øl. Man får noget ekstra ud af uddannelsen, fordi man får talt sammen med andre om noget fagligt, og så er øl bare godt til hyggeligt samvær. I fredagsbaren bliver det aldrig fuldstændig vildt. Kun når vi går videre i byen, kommer den let over ti genstande,« fortæller de to økonomistuderende.

I følge Jakob Demant, der forsker i Unge og Alkohol ved Center for Rusmidddelforskning på Aarhus Universitet, er det høje alkoholindtag ikke begrænset til særlige grupper.

»Det er et massefænomen. Man kan ikke tale om, at det er unge med en særlig social baggrund eller en særlig profil. Det er de mange unge, og der er ikke en social slagside. Faktisk er unge mellem 17 og 19, der er gået i gang med en lang videregående uddannelse, nogen af dem, der drikker mest,« fortæller han.

Kontroltab med høj status

Gennem mange år har de helt unge i grundskolen og på ungdomsuddannelser fyldt mest i både medier og forskningens fokus på unge og alkohol. Men i 2010 foretog Sundhedsstyrelsen en kortlægning af danskernes sundhedsprofil generelt, og den viser, at det høje alkoholindtag fortsætter, når de unge starter på videregående uddannelse.

»Vi har en beruselseskultur I Danmark. Det betyder, at vi er langt mere villige til at eksperimentere med den oplevelse af tab af kontrol, som alkohol giver. Man er ikke bange for at prøve det at på sin krop, og man drikker for at blive fuld,« forklarer Jakob Demant om det generelt høje alkoholindtag blandt unge i Danmark.

Og med en universitetsgrad i bagagen, hører man statistisk set til blandt dem, der drikker mest. Næsten halvdelen af de 16-24-årige kvinder med en lang videregående uddannelse drikker mere end de syv genstande om ugen, Sundhedsstyrelsen anbefaler som maksimal grænse for kvinder. Grænsen for mænd ligger på 14 genstande per uge, og den overskrider 36 procent af mændene i samme aldersgruppe.

»Tallene afspejler, at det i den danske ungdomskultur ikke er afvigende at drikke sig fuld. Det er tværtimod forbundet med en forestilling om normalitet, så selv veluddannede kaster sig ud i det drikkemønster, hvor man drikker meget på en gang, hvilket uden tvivl er det allermest skadelige drikkemønster,« forklarer specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen Kit Broholm, der også gerne vil give et bud på, hvorfor især veluddannede drikker både ofte og meget.

»Igen kan man pege på, at et drikkemønster med vin til hverdag og til maden ikke har været afvigende, men har haft status, i og med at det har været de veluddannede, der har ført an i at integrere alkohol ved alle mulige sociale lejligheder. Oprindeligt hænger det nok sammen med, at det er den gruppe, der har haft råd til det.«

Druk på hjernen

Hos Ida Pii Møller og de øvrige filosofistuderende er der en vis usikkerhed om, hvad sundhedsstyrelsens anbefalinger om alkohol egentlig er.

»Er det ikke noget med 14 for kvinder og 21 for mænd,« lyder hendes noget usikre bud.

Drikker man dette antal genstande, er man ifølge Sundhedsstyrelsen i højrisikogruppen, hvilket vil sige, at risikoen for en række sygdomme øges betragteligt. Men allerede ved henholdsvis syv og 14 genstande om ugen er man i lavrisikogruppen.

»Det er aldrig risikofrit at drikke alkohol. Der er fx ikke en nedre grænse for alkoholforbrug, under hvilken alkohol ikke er kræftfremkaldende, og selvom man drikker sig fuld en gang om året, kan man risikere at komme til skade denne ene gang. Derfor er der også en lav risiko på et forbrugsniveau, der hedder 7/14, men det er særlig risikabelt at drikke meget på en gang,« pointerer Kit Broholm.

Hun nævner ulykker, vold og usikker sex som nogle af de alkoholrelaterede skader, der kan nedsættes, hvis de unge drikker mindre generelt og især mindre ad gangen.

Netop for studerende er det også nok så vigtigt at alkoholindtag påvirker hjernen.

»Forskning har vist, at alkohol er særligt skadeligt for hjernen og for unges hjerneudvikling. Hvis man har et forbrug på 20 genstande om måneden gennem halvandet år, kan man på scanninger se ændringer i hjernens struktur, blandt andet i hippocampus, den del af hjernen, der har at gøre med indlæring og hukommelse,« advarer Kit Broholm.

Øl er nok ikke sundt

Da der for nyligt blev afholdt en konference om Øl og Ernæring på KU (se side 6), var det budskab, der ramte mediernes overskrifter, at øl er sundt. Kit Broholm fra Sundhedsstyrelsen afviser, at alkohol har nogen form for sundhedsfremmende virkninger for unge mennesker, men hun er ikke i tvivl om, hvorfor det er den historie, medierne tager op

»At øl er sundt, er et budskab, vi meget gerne vil høre i Danmark, og det gør det meget sværere at trænge igennem med budskabet om, at det er et giftstof,« siger hun.

Jakob Demant fra Center for Rusmiddelforskning er enig i, at det i Danmark er nemt at komme igennem med et budskab som at øl er sundt, fordi alkohol generelt opfattes som uproblematisk. Han arbejder i øjeblikket på et forskningsprojekt om unge og alkoholreklamer, og han synes, det er vigtigt at understrege, at pilen vender begge veje.

»Man kan ikke bare sige, at hvor der er reklamer, er der også et stort forbrug. Det handler lige så meget om, at hvor der i forvejen er et stort forbrug, er der også et marked for reklamerne.«

Ida Pii Nielsen har ikke hørt om konferencen på KU, men forelagt budskabet om den sunde øl reagerer hun noget skeptisk.

»Der må være en hage ved det. Det kan vist ikke være i de mængder, vi snakker om,« griner hun, inden hun vender tilbage til fredagsfejringen med de andre filosofistuderende.