Øllet blev deres skæbne

En gut i baren dingler på barstolen og nikker hen mod døren: »Er det ikke dem fra Finland der vandt Melodi Grand Prix?«
Stemningen i Cafe Hobitten på Lyngby Hovedgade er allerede godt pløret her tirsdag omkring fyraften.

Om det skyldes de gratis øl som de ‘finske’ drenge hælder op i små smagsprøver eller brevdueræset lidt tidligere på eftermiddagen, vides ikke. Men det er ikke colaer og kaffe der ryger over disken.

Det er nu ikke Lordi der kan skimtes i tobakstågerne, men Stinus, Morten og Per Olaf der med deres sorte tøj og lange hestehaler åbenbart sender eksotiske signaler til de indfødte.

Stinus Lindgreen er ellers også indfødt, stamkunde på Hobbitten og forskningsassistent på Bioinformatik på Københavns Universitet. Sammen med broren Rune der er uddannet biolog, har han de sidste tre år brygget øl hjemme i mors køkken.

»Vi begyndte at brygge efter i flere år at have været meget interesserede i specialøl som medlemmer af Danske Ølentusiaster. Det var blevet relativt nemt at få fat i ingredienser og udstyr, så at brygge vores eget øl var egentlig bare en naturlig konsekvens af vores interesse for godt øl,« siger Stinus Lindgreen.

Skridtet fra hjemmebryg i et køkken i Lyngby til eget bryggeri er ikke taget endnu, men ideen tog form under en whiskyrejse til Skotland med vennerne sidste sommert.

Midt i det skotske højland begyndte ideen om at lave et mikrobryggeri sammen at tage form.

Siden har de fire venner fået lavet hjemmesider, forfinet tre slags øltyper, lavet budgetter over hvad det vil koste at sætte deres øl i produktion, og sidst men ikke mindst skrabet penge ind til at starte bryggeriet op for.

I bedste vindmøllestil sælger de anparter til Bryggeriet Djævlebryg Aps. a 1.050 kroner stykket. Og de er godt på vej til den halve million der skal til før Djævlebryg for alvor kan sætte gang i produktionen.

Mystikale udsolgt
Gæsterne på Cafe Hobbitten spørger nysgerrigt til det mørke og stærke øl som Stinus, Morten og Per Olaf har på hanerne. Den sorte, røgede stout Nekron, den humlede ale Son of Schopenhauer og den helt tunge barley wine Old Mephisto bliver hældt på små plastickrus, så gæsterne kan nyde smagsprøverne.

Alen Mystikale er udsolgt efter Djævlebrygdrengene har skænket øl op under Lyngbynatten.

»Vi kan godt lide øl der er kraftige i smagen, og så er procenterne det ofte også,« forklarer Stinus og peger på de tre små ølhaner med alkoholprocenter på henholdsvis 6,5, 8,5 og 10,5.

Gæsterne på Hobbitten spørger ivrigt til djævlebrygget og kommer med kommentarer til både øl, logo og navn.

»Jeg synes den er lidt for sød til mig, den her,« siger en mand om Old Mephisto. Stinus forklarer at den øl kun er med fordi deres mest populære øl Mystikale er udsolgt. Egentlig skulle gamle Mefisto ligge et år på fad og modne.

»Ja, der er nogle smagstoner der ikke er helt færdigudviklede endnu, men stouten er fremragende,« kommenterer gæsten.

En enkelt gæst finder navnet Djævlebryg negativt. Per Olaf forklarer: »Vi synes der er så meget klosterøl. Djævlebryg handler ikke om satanisme, men om at vores øl er noget heftigt stads, og det er også det udtrykket historisk set betyder.«

»Hvis vi laver en lysere øl, så må vi kalde den Det Tynde Øl,« griner Stinus.

Alle fire bryggere har en naturvidenskabelig baggrund. Per Olaf er organisk kemiker og har arbejdet hos Novo Nordisk og haft eget rådgivningsfirma, Rune er biolog, Stinus arbejder med bioinformatik, og Morten er datalogistuderende.

Først og fremmest handler det for bryggerne om den gode smagsoplevelse.
»Kvaliteten, hygiejnen og smagen skal være i top. Men samtidig vil vi heller ikke lave øl som alle andre,« siger Per Olaf der er direktør for Djævlebryg.

»Kanon øl,« siger en håndværker i grønne overalls til drengene inden han går hjem. Eller som djævledrengenes slogan lyder: Satans gode øl.

Læs mere om Djævlebryg og hold øje med prøvesmagninger på www.djaevlebryg.dk.