Øresundsakvariet skærer tre hajer op i påskeferien

Børn og voksne kan kigge helt ind i to rødhajer og en gråhaj på over en meter  i påskeferien på Øresundsakvariet.

Der vil være masser af slim, blod, væv og indvolde, som giver anledning til en snak om sundets rige dyreliv.

»Nogle af børnene plejer at sige ’adr’, men endnu har ingen protesteret over, at vi skærer i dyr,« siger Jens Peder Jeppesen, akvariechef og marinbiolog på Øresundsakvariet i Helsingør, der hører under Københavns Universitet.

Andre museer har haft det problem, at dissektion af dyr har medført store kontroverser. Det var fx tilfældet, da Københavns Zoo i 2014 aflivede en giraf for at dissekere den senere samme dag. Men Øresundsakvariet er ikke bange for at havne i en klagestorm, for de har taget deres forholdsregler.

»Når ingen protesterer hos os, skyldes det nok, at alle dyr, som Øresundsakvariet dissekerer, er døde i forvejen – enten af sig selv eller i fiskeres net. Derfor skal vi ikke slå dem ihjel først for at kunne skære i dem bagefter, og derfor virker dissektionen naturlig for vores gæster,« siger han.

Dissektion er effektiv formidling

Lige nu ligger de tre hajer på køl. De to rødhajer på cirka 75 cm skal under kniven mandag den 3. og fredag den 7. april, mens den lidt større gråhaj på lidt over en meter får samme behandling onsdag den 5. april. Alle dage sker dissektionen kl. 12.15.

Gråhajen kommer fra Nordsømuseet, hvor den fik en naturlig død i deres store Oceanarium.

Mens den ene rødhaj fik struma i Øresundsakvariet og måtte aflives, døde den anden i Øresund, da den blev fanget af en fisker fra Humlebæk, der indleverede den til Øresundsakvariet, så den kunne gøre nytte ved en dissektion.

Ifølge akvariechefen er seancen et godt formidlingsredskab, når museets gæster skal oplyses om Øresunds vilde dyreliv:

»At skære fisk op og vise dem frem er en sindssyg effektiv formidlingsform for et museum. Så kan jeg og de andre medarbejdere fortælle havdyrenes historie: hvordan lever de, og hvordan bliver de fanget, for mennesker husker langt bedre, når de samtidig kan røre ved tingene,« siger Jens Peder Jeppesen.

Hajernes vilde hudtænder

Der er rig mulighed for at røre ved de dyr, der skal skæres op, og ifølge Jens Peder Jeppesen er det fx helt normalt, at børn, der kommer til dissektion af hajer sammen med voksne eller som hele skoleklasser, reagerer stærkest på, at de aldrig har set hajer i virkeligheden.

Børnene undrer sig blandt andet over, hvorfor hajer er ekstremt ru på overfladen, fordi deres hud er lavet af hudtænder, som faktisk er små, trekantede hajtænder, de er blevet beklædt med i løbet af evolutionen.

Hudtænderne har den fordel, at hajerne glider lettere gennem vandet, men de gør også, at mennesker skal passe på i nærkontakten med dyrene, selv når de ikke bider.

»Hudtænderne kan give slemme afskrabninger på huden, hvis man kommer for tæt på, for de sliber meget kraftigt,« siger Jens Peder Jeppesen som et eksempel på noget af alt det forunderlige og fantastiske, der er at fortælle om Danmarks hajer.

Om dette og meget mere kan man lære på Øresundsakvariet, der igennem årene også har dissekeret sæler, marsvin og hvidhvaler – og aldrig har haft kontroverser over det.