Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
INTERVIEW - Der er ikke nogen studier, hvor det skal være nødvendigt at købe ekstra undervisning for at klare eksamen, siger den radikale uddannelsesminister. Men han afviser at indføre et mindstemål for det antal timer, de studerende skal forvente på universitetet.
Morten Østergaard, hvad mener du om, at studerende køber ekstra undervisning som en del af deres universitetsuddannelse?
»Jeg har ikke noget problem med det, hvis det er et udtryk for, at man har et ønske om at forberede sig ekstra godt til eksamen, fordi man har en ambition om at få en meget høj karakter. Men hvis det er et udtryk for, at den undervisning man har fået, ikke er tilstrækkelig til, at man føler, at man kan klare eksamen, så er det et problem.
Derfor har jeg også sat kvalitet i undervisningen øverst på dagsordenen. Det er helt afgørende, at vi har en høj kvalitet i undervisningen. Og der er da nogle steder, hvor timetallet er forbavsende lavt. Men det får ikke mig til hverken at gå ud og lave en stram regulering af, hvor mange undervisningstimer der skal være om ugen eller forbyde købet af ekstra undervisning. Ingen af de to løsninger er gode.«
De studerendes organisationer har krævet en garanti for et minimumstimetal, som alle studerende skal have krav på. Ser du det som en løsning?
»Nej, det er ikke den rigtige tilgang. Resultatet risikerer at blive, at man nogle steder holder flere store forelæsninger i stedet for holdundervisning, fordi det så kan give pæne timetal på bundlinjen. Det kunne også risikere at gå ud over den individuelle vejledning, som mange er optaget af. Derfor er det vigtigt, at vi har fokus på kvaliteten i bredere forstand. Det handler ikke bare om, hvor mange timer, man konkret sidder på skolebænken.«
Der er stor variation i de studerendes brug af privatundervisning afhængig af, hvilket studie man kigger på. Hvornår er andelen af privatundervisningskøbere så stor, at uddannelsesstedet skal se det som et problem?
»Generelt vil jeg sige, at jeg er helt overbevist om, at uanset hvor langt vi er i stand til at drive det med kvalitetsdagsordenen, så vil der stadig være studerende, der køber privatundervisning. Jeg ved også, at der er nogle studier, hvor det er en fast tradition at gøre det. Og det har jeg ikke noget problem med.
Jeg er optaget af kvaliteten generelt på alle uddannelser. Og der findes ikke én løsning, der virker for alle. Derfor tror jeg også, at vi i fremtiden vil se stor variation i, hvor meget holdundervisning, forelæsning og individuel vejledning der er. Og ligeså vil vi se en variation i, hvor meget privatundervisning der bliver købt.«
Pernille Skipper fra Enhedslisten frygter, at fænomenet vil medføre en social skævvridning, hvor dem, der ikke har råd til at købe kurserne, falder fra uddannelserne. Deler du den bekymring?
»Jeg kan sige fuldstændig uden omsvøb: Der er ikke nogen studier, hvor det skal være nødvendigt at købe ekstra undervisning for at klare eksamen. Det skal være sådan, at der en sammenhæng mellem den undervisning, man modtager, og de krav der stilles til eksamen. Men derfor kan det stadig sagtens være, at nogen vælger at købe ekstra undervisning. Det kan være, at nogen har været udfordret af sygdom eller har haft erhvervsarbejde der har gjort, at de ikke har været i stand til at følge undervisningen. Og det må så være op til den enkelte studerende.«
Nogle studerende hævder, at de ikke får nok repetition på deres uddannelse, og at de derfor bliver nødt til at købe privatundervisning. Kan det være en del af de kommende udviklingskontrakter, at universiteterne skal sikre, at de studerende føler sig klædt på til eksamen ved at repetere indholdet i fagene?
»Nu er der en proces i gang på universiteterne, hvor også de studerende og ansatte skal komme til orde og hvor universiteterne så vender tilbage med et bud på, hvilke konkrete målepunkter man kan sætte op i relation til kvaliteten. Og der vil jeg ikke afvise, at det kunne være et pejlemærke. Jeg vil opfordre til, at de studerende og andre gør sig gældende ude på universiteterne. Det kan jo være, at man nogle steder er dygtigere til det end andre, og så behøver det ikke være et mål alle steder.«