Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Østre Landsret: Klarlund ikke uredelig

FORSKNINGSETIK - UVVU skal betale 400.000 kroner i omkostninger. Østre Landsret konkluderer, at professor Bente Klarlund Pedersen ikke var uredelig, sådan som UVVU ellers afgjorde i august 2014.

Sagen ‘Overlæge, professor, dr.med. Bente Klarlund Pedersen mod Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed inden for Sundhedsvidenskabelig Forskning’ er blevet afgjort til Bente Klarlund Pedersens fordel.

Klarlunds påstand lød, at UVVU (Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed)s afgørelse fra 28. august 2014 skulle ophæves for så vidt den går ud på, at Klarlund har handlet videnskabeligt uredelig i arbejdet med fire artikler.

Den påstand har landsretten taget til følge. UVVU skal betale delvise sagsomkostninger, i alt 400.000 kroner til statskassen. (Klarlund havde fået bevilget fri proces).

Bente Klarlund Pedersen siger til Uniavisen, at hun føler sig renset.

»Jeg kan ikke sige andet, end at jeg er utrolig glad og utrolig lettet,« siger Bente Klarlund Pedersen, som udtrykker taknemmelighed over for de venner og støtter, der har hjulpet hende, mens sagen har verseret.

Klarlund fik ikke medhold i en påstand om, at fire UVVU-medlemmer ikke var berettigede til at deltage i bedømmelsen af hendes sag, men hun siger, at spørgsmålet om uredelighed var det centrale:

»Det væsentlige er uredelighedsdommen, og den er fejet af bordet på alle punkter.«

Bente Klarlund Pedersen ønsker ikke at tage stilling til en eventuel erstatningssag. »Nu vil jeg koncentrere mig om min forskning,« siger hun.

Hun tilføjer, at det er vigtigt for hende, at det internationale videnskabelige miljø bliver gjort bekendt med afgørelsen.

Rektor for Københavns Universitet Ralf Hemmingsen har ringet til Bente Klarlund Pedersen og ønsket hende tillykke med dommen.

Klarlund har siden UVVU-afgørelsen fra 2014 været under særligt opsyn fra sine arbejdsgivere på Københavns Universitet, hvor hun er professor, og Rigshospitalet, hvor hun er ansat som overlæge. Hun har også modtaget en advarsel fra universitetet og Rigshospitalet.

På Rigshospitalet siger lægelig direktør Jannik Hilsted:

»Vi er nødt til at nærlæse dommen, men som jeg forstår meldingerne, er der tale om en frifindelse. Under forudsætning af, at det holder, og at dommen er endelig og ikke bliver anket, vil vi trække de sanktioner, som Bente Klarlund Pedersen har været underlagt, tilbage.«

Jannik Hilsted siger også, at han er glad for afgørelsen i dag. »Det er godt, at en uafhængig juridisk instans har gennemgået sagen og er nået frem til en klar afgørelse.«

LÆS OGSÅ: Vores detaljerede tidslinje over Klarlund-sagen på University Post (engelsk).

Landsretten er hård ved UVVUs bedømmelse

UVVU havde afgjort, at Bente Klarlund Pedersen gjorde sig skyldig i grov uagtsomhed, da hun udelod oplysninger om tidligere publiceret materiale om biopsier i tre artikler. Det mener dommerne i landsretten ikke.

De lægger blandt andet til grund, at de manglende oplysningers relevans for artiklerne »må anses for fagligt omtvistet i hvert fald i nogen grad.«

Heller ikke i sagen om hjerneforsker Milena Penkowas manipulation af billeder accepterer landsretten UVVUs vurdering, at Klarlund havde været groft uagtsom, da hun overså sin daværende samarbejdspartners svindel.

»Landsretten finder, at der er en afgørende forskel på bevidst at udføre billedmanipulation og på i løbet af et tilsyneladende upåfaldende samarbejde at undlade at opdage og reagere på billedmanipulationen,« skriver dommerne i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Østre Landsrets pressemeddelelse om dommen.

Ekspert: UVVU skal fremover kun tage stilling til klare brud på god praksis

Det er helt usædvanligt, at UVVU, der dømmer i sager om god forskningspraksis, selv har været til bedømmelse.

Derfor har udfaldet af retssagen været imødeset med spænding både af jurister med en faglig interesse i forskningsetik og af videnskabsfolk, der dagligt skal forsøge at leve op til de nedskrevne og uskrevne regler for redelig forskning inden for deres fag.

Clement Salung Petersen, der er lektor i jura på Københavns Universitet og ekspert i forskningsetik, har læst dommen med stor interesse:

»Østre Landsret har med dommen i Klarlund-sagen fastslået, at en afgørelse om videnskabelig uredelighed forudsætter, at det kan bevises, at forskeren i forbindelse med publicering har handlet bevidst eller groft uagtsomt i forbindelse med at forfalske eller forvride det videnskabelige budskab, og at der henset til de alvorlige skadevirkninger, som en afgørelse om videnskabelig uredelighed kan have for en forsker, må stilles relativt strenge krav til dette bevis,« siger Clement Salung Petersen.

»Landsretten har herved ikke fundet det bevist, at professor Bente Klarlund Pedersen har udvist videnskabelig uredelighed i nogle af de forhold, som var omfattet af UVVU-sagen. Dommen viser, at UVVU’s nuværende kompetence til at tage stilling til videnskabelig uredelighed er forbeholdt klare og grove tilfælde af brud på god videnskabelig praksis, hvilket efter min vurdering er velbegrundet.«

UVVU til eftersyn

Parallelt med UVVUs behandling af Bente Klarlunds sag har der været debat om god forskningspraksis og UVVUs vilje og evne til at fungere som forskningsdomstol og rettesnor. I UVVUs optik er svindel og fusk fx sidestillet med grovere tilfælde af sjusk, fordi begge dele af UVVU betragtes som uredelig forskning, mens man i andre lande skelner skarpere mellem snyderi og klodset adfærd.

Så heftig har diskussionen været, at regeringen har besluttet at give UVVU et eftersyn.

21. januar 2015 – mindre end en måned inden afgørelsen i Østre Landsret i Bente Klarlund Pedersens sag – har Uddannelses- og Forskningsministeriet nedsat et ekspertudvalg til undersøgelse af mulige tilpasninger af rammerne for Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU).

Gruppen skal blandt andet trække på en aktuel rapport om, hvordan 16 andre lande håndterer sager om videnskabelig uredelighed.

Rapporten konkluderer, at der ikke findes én ideel model, men at UVVU er i tråd med international praksis, og (apropos Klarlund-sagen ved landsretten), at det er usædvanligt, at der ikke findes nogen formel instans, man kan appellere en UVVU-afgørelse til. Redegørelsens forfattere konkluderer også, at det giver mening at have en instans som UVVU.

I november 2014 blev en arbejdsgruppe under Uddannelses- og Forskningsministeriet og universiteternes interesseorganisation Danske Universiteter også færdige med en nyt dansk Code of Conduct for Research Integrity. Dette regelsæt skabte dog ikke endelig klarhed over, hvor grænsen mellem fusk og sjusk skal drages.

UVVU-formand: Dommere lagde vægt på Klarlunds vidner

Landsdommer Henrik Gunst Andersen, formand for UVVU under behandlingen af Klarlund-sagen, har ikke haft lejlighed til at nærlæse dommen, men han konstaterer, at den »navnlig er baseret på en konkret vurdering af, hvornår der er udvist den grove uagtsomhed, som regelsættet kræver.«

»Dommen tillægger så vidt jeg umiddelbart kan læse betydelig vægt på de vidner, som Bente Klarlund Pedersen førte og de tilkendegivelser, der fremkom fra forskerkredse under udvalgets behandling af sagen. Udvalget vurderede med andre ord anderledes på dette punkt,« skriver Henrik Gunst Andersen i en mail til Uniavisen.

Han tilføjer, at han er bekendt med, at ministeren har taget initiativ til, at regelsættet for udvalgets arbejde skal have et ‘serviceeftersyn’.

»Jeg går ud fra, at dommen vil indgå i det arbejde,« skriver Henrik Gunst Andersen.

UVVU har ikke taget stilling til, om dommen skal ankes til Højesteret.

»Det kan vi ikke svare på nu. Vi vil nærlæse dommen og tage stilling derudfra,« siger Charlotte Elverdam, kontorchef i Styrelsen for Forskning og Innovation.

chz@adm.ku.dk

Seneste