Ombudsmanden kritiserer KU's håndtering af klager fra studerende

Har du klaget over et afslag på at få dispensation til et ekstra prøveforsøg? Eller måske fik du ikke lov at få merit for et tidligere fag og klagede igen?

I så fald er du ikke blevet behandlet helt efter bogen.

I en årrække har København Universitet nemlig ikke behandlet klager fra studerende korrekt. Sådan lyder en ny afgørelse fra Folketingets Ombudsmand, der kontrollerer offentlige myndigheder i Danmark.

»Københavns Universitet har fulgt en praksis, hvor de studerende skulle klage flere gange for at få en overordnet instans uden for universitetet til at bedømme deres sag. Det var der ikke hjemmel til, og det giver i øvrigt også en risiko for lange sagsbehandlingstider,« siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.

Sagen bunder i, at man som studerende i en række tilfælde har lov til at få sin sag vurderet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Det kan være, man har søgt om merit eller dispensation og har fået afslag, og man derfor ønsker at klage. Så klager man til sit eget universitet, og når universitetet har taget et ekstra kig på sagen, skal de sende den direkte videre til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Men sådan har det ikke fungeret på Københavns Universitet. Her har man behandlet klager internt på universitetet ad to omgange: Først på instituttet eller fakultetet og efterfølgende af en højere instans på KU. Og kun hvis den studerende så klagede igen, gik sagen videre til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Og den praksis er ulovlig.

Risiko for langtrukne sager

På Københavns Universitet fortæller Rie Snekkerup, der er vicedirektør for uddannelse, at man tager kritikken til efterretning og nu vil ændre systemet. Men hun studser samtidig over ombudsmandens kritik af, at det nuværende system kan skabe lange sagsbehandlingstider. For når styrelsen nu overtager opgaven, forudser hun, at behandlingstiden kun vil blive længere.

»Styrelsen er væsentligt længere væk fra fagmiljøerne end os, der let og hurtigt kan indhente informationer om sagen. Vi har faste møder med fakulteterne og ved, hvem vi skal ringe til.«

Derfor  forventer Rie Snekkerup travlhed i styrelsens lokaler i den kommende tid. Alene KU vil videregive et sted mellem 70 og 80 nuværende klagesager, ligesom de andre uddannelsesinstitutioner formentlig også vil overlade klagehåndteringen til styrelsen.

At nærheden til KU’s fagmiljøer skulle gøre klagebehandlingen mindre uafhængig, køber Rie Snekkerup ikke.

»Vi har jo løftet klagerne ud af fagmiljøerne og behandlet dem centralt. Så der har været en anden instans, der på den måde er uafhængig. Ombudsmanden ser så hele universitet som en samlet instans, og det tager vi selvfølgelig til efterretning.«

Forkert vejledning

Ombudsmanden opdagede den ulovlige behandling ved et kig på tre konkrete klagesager, som studerende fra KU havde taget videre til ombudsmanden. Sagerne drejede sig om afslag på ansøgninger om forlænget tid til eksamen, ekstra tegn i et speciale og omlægning fra skriftlig til mundtlig eksamen grundet ordblindhed.

KU har bygget sin eksisterende praksis på en vejledning fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, men praksis er altså i strid med uddannelsesbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, vurderer ombudsmanden. Samme praksis går igen på flere af landets andre universiteter.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen oplyser, at de nu vil tilbagekalde og ændre deres vejledning om håndtering af klager og gå i dialog med universiteterne om, hvordan de behandler de studerendes klagesager fremadrettet. Og særligt, hvordan man undgår, at studerendes klagesager trækker i langdrag. Fra Københavns Universitet understreger Rie Snekkerup, at man har handlet i god tro.

»Vi har handlet efter styrelsens vejledning. Nu får vi noget nyt at vide, og så retter vi selvfølgelig også ind efter det.«