Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Omverdenskontoret

Virksomheder fra Japan, Storbritannien, Sverige og Danmark banker på døren hos Tech Trans Enheden for at købe opfindelser

Det var nogen der ville høre om vi ikke kunne finde noget at bruge en million på,« siger Michael Madsen med den lidet universitære titel Business Development Executive og lægger røret på. Vi er på Københavns Universitet, nærmere bestemt på Tech Trans Enheden der har til huse i Panum-bygningen. Her skal fem medarbejdere fremme kontakten mellem universitet og erhvervsliv. Teknologioverførsel, som det hedder.
Det betyder blandt andet at alle opfindelser gjort af ansatte på Københavns Universitet i realiteten skal anmeldes her.

Tech Trans Enheden skal så vurdere om opfindelsen kan omsættes til et ‘produkt’ og kontakte relevante virksomheder, fortæller chef på TT-enheden Karen Laigaard.
»Siden den såkaldte opfinderlov trådte i kraft i 2000, har det været forskernes pligt at anmelde deres opfindelser til universitetet,« forklarer Karen Laigaard.
Før opfinderlovens tid kunne forskerne selv gå ud og sælge deres opfindelser, men i dag må de ikke selv forpligte KU gennem aftaler med erhvervslivet. Det skal gå igennem TT-enheden der er til for at varetage både universitetets og forskernes interesser, forklarer Karen Laigaard.

TT-enheden skal skabe kontakt med erhvervslivet og sørge for mere ordnede forhold i samarbejdet mellem forskere og erhvervsliv så universitetet også får glæde af forskningen hvis den kan omsættes til et nyt apparat eller pille. Og det er netop derfor beskyttelse af forskningsresultater gennem patentering er en så vigtig del af TT-enhedens arbejde.

Virksomhederne vil nemlig ikke inve-stere millioner af kroner i at omdanne fx ny medicinsk forskning til en pille hvis de risikerer at konkurrende virksomheder der ikke har haft udviklings-omkostningerne, bare kopierer produktet efterfølgende.
»Vi går ind sammen med forskeren og eksterne patentbureauer og vurderer om opdagelsen har ‘opfindelseshøjde’, det vil sige om det virkelig er en opfindelse eller om der er nogle der har fundet på det før? Samtidig ser vi på om der er et potentielt marked for opfindelsen,« siger Karen Laigaard.

Umuligt at bestille forskning
Internationale virksomheder er selv begyndt at banke på hos TT-enheden for at købe opfindelser. Fra Japan, Stor-britannien, Sverige og selvfølgelig Danmark har interesserede virksom-heder henvendt sig. Hvilke virksomheder og hvad de vil købe er dog stadig en statshemmelighed.
»Men virksomhederne kan ikke gå herind og bestille forskning med et bestemt formål. Universitetet og forskerne skal være optaget af det pågældende forskningsområde i forvejen; ellers kan det nemt se ud som statsstøtte til bestemte virksomheder, og det kan man blive man slæbt i retten for,« siger Karen Laigaard.

Ingen sportsvogne
Alle mulige former for samarbejdsaftaler mellem universitet og omverden havner også på TT-enhedens skriveborde. Cirka 20 samarbejdsaftaler er blevet indgået mellem KU og eksterne parter siden november 2003.
»Mange af KU’s forskere er utroligt interesserede i at samarbejde med erhvervslivet, og nogle af dem oplever faktisk at virksomhederne er berøringsangste. Vi er til for at den slags samarbejde skal foregå på ordentlige vilkår så forskeren ikke ender med bare at få to flasker rødvin for at videregive dyrebar viden,« fortæller Karen Laigaard og tilføjer at det nok er de færreste forskere der vil blive forgyldte af patenter eller aftaler med erhvervslivet på kort sigt.
»Vi kommer nok ikke til at se pro-fessorerne køre i sportsvogne lige med det samme, men et par racercykler kan det da godt være der bliver råd til,« siger Karen Laigaard.

Hun kender dog til et par forskere der blev millionærer på deres opfindelser på Glasgow University hvor hun var ansat i seks år.

For forskningens skyld
Selvom de færreste forskere vil blive rige på deres patenter, er der dog mange der er interesserede i at kunne skrive en patenteret opfindelse eller en patentansøgning på deres cv. Men man kan ikke bare komme og aflevere sin opfindelse hos Tech Trans-folkene og så regne med at resten sker af sig selv.
»Vi kan hjælpe forskeren med at udforme en patentansøgning og få det juridiske på plads, men det kræver et stort engagement fra forskernes side. For det er forskeren selv der skal forsvare sin opdagelse hvis patent-agenten siger at det er der allerede nogen der har fundet på, og vi har i høj grad brug for forskerens faglige ekspertise gennem hele forløbet,« fortæller Karen Laigaard.

Lige nu har TT-enheden 45 patentsager liggende, men uden en interesseret virksomhed er et patent ingenting værd.
»Vi er nødt til at se på om vi har råd til at ligge med så mange sager, for det er dyrt at gå ind i et patenteringsforløb, og desuden kræver kommercialisering en meget aktiv indsats,« siger Karen Laigaard.
Typisk koster en patentansøgning fra et par hundrede tusinde kroner til godt en million kroner.

Indtil 31. december 2003 stillede Videnskabsministeriet en bevilling til rådighed der dækkede en del af TT-enhedens arbejde, men nu skal universitetet selv til at poste penge i innovation og samarbejde. Og spørgsmålet er om det er så god en forretning som det ind imellem gøres til.
»Det er meget optimistisk at tro at vores aktiviteter kan give et substantielt overskud til universitetet. Der findes nogle få eksempler i USA. Men teknologioverførsel handler også om at formidle den viden KU’s forskere har og føre nogle af de private midler tilbage til forskningen til videreudvikling af nye spændende projekter,« siger Michael Madsen.

Seneste