Onde mænd

Djævletræf var hvad Sociologisk Udsyn – et debatforum for studerende på Sociologisk Institut – havde inviteret til i sidste uge da en af deres egne og mere karismatiske professorer Henning Bech forelæste om ‘det onde’ i Danmark.

En sortklædt Henning Bech lagde for med at præsentere sin teoretiske ramme om ‘det onde’ som begreb. Efter udgivelsen af sin bog ‘Kvinder og mænd’ sidste forår har sociologen været en tur i mediekarrusellen og er fra flere kanter blevet udskældt som en ond djævel der burde uddrives af akademia.

Men professoren var ikke aftenens eneste djævel. En efter en løftede han andre djævle og onde eksistenser frem som mulige kandidater til at inkarnere ‘det onde’ i det senmoderne Danmark. Homoseksuelle, muslimske indvandrere, pædofile – bemærk de sidste to grupper er mænd – alle fik et ord med på vejen.

Også de over 100 fremmødte sociologer og ditto in spe fik horn i panden da professor Bech med sin legendariske stigende intonation og et glimt i øjet udråbte de kritiske sociologer til djævle når de reproducerer ufrugtbare perspektiver på køn, seksualitet, nationalitet og etnicitet.

Moralsk panik
Menneskers og samfunds opfattelse af ‘det onde’ ligger ikke fast, men forandrer sig over tid under påvirkning af fx sygdomme, trusler om terror og naturkatastrofer og værdi- og moralkomplekser.

Man kan ikke gå ud fra at der altid er onder i et samfund, men når der udbryder en moralsk panik hvor der rettes en kollektiv hetz mod en gruppe mennesker, giver det ifølge Henning Bech god mening at tale om disse mennesker som ‘onder’ fordi de opfattes som onde, truende og samfundsnedbrydende.

En moralsk panik er en udtalt uproportional frygt for noget hvor almindelige regler for handlen og ræsonnering sættes på stand by. Dette noget legemliggøres ligeledes i en persontype med særlige egenskaber.

Folk mobiliseres mod ‘det’ i en grad der ofte fører til protester i gadeniveau og i værste fald selvtægt trods en tit ret beskeden trussel, sagde Henning Bech og tilføjede at et helt apparat af politi, retsvæsen, videnskab og medier med deres forskellige hensigter og interesser også er med til at skabe og forstærke en moralsk panik.

Senmoderne onder
I forrige århundrede var homoseksuelle genstand for dæmonisering i Danmark, og to gange resulterede det, ifølge Henning Bech, i moralsk panik.

Fra 1906 til 1911 ramte panikken for første gang landet. Der blev afholdt masser af borgermøder, vedtaget resolutioner og mange mente at de såkaldte ‘homoseksualister’ skulle nedkæmpes.

Men frygten for det homoseksuelle viste sig at være ubegrundet. At en gruppe samfundsmedlemmer dyrkede homoseksualitet, var langt fra den trussel der endte med at omkalfatre andre menneskers livsomstændigheder.

I virkeligheden skyldtes frygten forandringer i kønsforholdet. I takt med at kvinder indtog en stadig større position i samfundet der kulminerede med kvinders stemmeret i 1915, opstod der hos mænd en frygt for at blive kvindagtiggjort, sagde Henning Bech og pointerede at den moralske panik dækkede over en angst for den ændrede verdensopfattelse der nødvendigvis måtte ledsage det ændrede kønsrollemønster.

Men er den homoseksuelle i dag stadig det danske samfunds ‘djævel’? »Nej, den homoseksuelle er yt,« sagde Henning Bech med vanlig ironisk distance og henviste til at homoseksuelle i dag nærmest er trendy.

Det der engang var en særlig homoseksuel livsform som udfoldede sig i en ‘byverden’, er i dag en almen levevis de fleste mennesker i Danmark fører.

Den muslimske indvandrer blev herefter hentet frem som et nyt muligt senmoderne onde. En kandidat der i den seneste tid er skrevet meget om.

Indvandrerens tilstedeværelse i det danske samfund har skabt bekymringer i befolkningen. Mange muslimske indvandrere besidder ikke det særligt danske senmoderne værdikompleks om fx ligestilling mellem kønnene og accept af homoseksualitet.

De muslimske indvandrere er altså, ifølge Henning Bech, årsag til en rationel bekymring der i dag er blevet kanaliseret over i det politiske regi. Dansk Folkepartis fremgang skyldes blandt andet at de andre partier ikke har taget denne velbegrundede bekymring alvorligt.

At de etniske danskere er meget racistiske, er en overdrivelse. De udtrykker en berettiget bekymring som derfor ikke er en moralsk panik, mente Henning Bech.

Pædofil panik
Den muslimske indvandrer inkarnerer nok ‘det onde’ i nogle danske kredse, men overgår ikke den pædofile der giver anledning til moralsk panik. Bechs konklusion var klar: den pædofile mand er den ondeste i vort samfund i dag.

Alle de vigtigste tegn på en moralsk panik såsom en intens mobilisering mod ‘problemet’ af politi, retsvæsen, politikere, psykologer, en solid dækning i medierne og et stort folkeligt engagement, fx via smædekampagner, indsamlinger af underskrifter og selvtægt, er til stede i Danmark.

Seksuelle overgreb mod børn er en forbrydelse der selvfølgelig skal straffes, pointerede Henning Bech, men det enorme fokus den p.t. får, er helt ude af trit med problemets størrelse.

Fokuseringen på pædofili er blevet så overdreven at man fx accepterer at 133 pædagoger anklages for overgreb mod børn selv om kun to dømmes skyldige.

Og Socialministeriet lancerer en kampagne hvor man siger lige ud at man hellere skal anklage en for meget end en for lidt. Det er desuden blevet et tabu overhovedet at sige at børn kan finde på at lyve i sager om pædofili.

Der findes ikke fantasi og purt opspind når det gælder overgreb mod børn, hævdes det, og det hele sker ud fra dogmet om at varetage barnets tarv.
Men tager man vare på børnenes tarv når man trækker dem gennem lange, ubehagelige afhøringer, og glemmer man ikke at tage hensyn til den anklagede der jo også kan have børn som lider under de uretmæssige anklager? spurgte Henning Bech.

Forklaringen på denne moralske panik skal i Henning Bechs analyse igen findes i kønsforholdet. Kvinders ønske om at træde i karakter på arbejdsmarkedet kolliderer med et samtidigt uerkendt begær efter magt i hjemmet (og over børnene) der skaber en følelseskonflikt.

Syndebukken for denne konflikt må nødvendigvis være en mand, og naturligvis en der vil forbryde sig fysisk mod børn som er centrum i den intimmagt kvinder vil bevare.

Der er ikke noget galt i kvinders begær efter magt i hjemmet, men hvorfor ikke sige det i stedet for at fare ud med bål og brand og forvandle et problem til en hel moralsk panik der har grusomme følger for uskyldige mennesker og sagesløse børn.

Seksuelle overgreb mod børn kan sagtens straffes efter de eksisterende love uden at mobilisere moralsk panik.

Sociologiprofessoren efterlyste en mere reflekteret debatform og et opgør med dæmoniseringen af folkegrupper med ‘sære’ skikke eller tilbøjeligheder.

Det er en opgave som også sociologer må tage ansvar for i stedet for som djævle ukritisk at bidrage til hysteri, moralsk panik og unødig stigmatisering af befolkningsgrupper, lød opfordringen fra Henning Bech.

Læs mere om Sociologisk Udsyn på www.sociologiskudsyn.dk.