En opfinders triumf og frustration

Professor i biokemi og dr.scient. Steen Dissing har i 15 år arbejdet med en ny metode til at helbrede mennesker med kroniske depressioner. Det er mennesker, der oplever, at de ikke har tilstrækkelig effekt af antidepressiv medicin eller anden form for antidepressiv behandling.

»Danmark er ikke nødvendigvis det innovative land, som vi gerne vil opfatte os som.«

Steen Dissing, opfinder, professor på Institut for Cellulær og Molekylær Medicin ved KU

På lægesprog hedder de ‘refraktære patienter’.

Steen Dissings metode anvender pulserende elektromagnetiske felter, der stimulerer hjernens blodkar og nerveceller, og det forstærker hjernens naturlige aktivitet. Metodens positive effekter er allerede dokumenteret gennem undersøgelser, der er beskrevet i flere videnskabelige artikler, og som blandt andet er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Biological Psychiatry i 2010.

I en af de seneste artikler om metoden står der, at et forskningsstudie dokumenterer, at over 70 procent af de refraktære patienter kan erklæres raske efter kun otte uger, når de modtager 30 minutters daglig behandling, selv om de har haft en depression i mere end to år.

Steen Dissing har fået udtaget flere patenter i Europa og i USA på sit behandlingskoncept, Re5-NTS. Han fik europæisk godkendelse til behandling med det ved indikation på refraktær depression for halvandet år siden (i 2015), og en norsk virksomhed, Navamedic ASA, er begyndt introduktionen i Danmark af det apparat (T-PEMF), der indgår i behandlingen.

Alligevel føler Steen Dissing, der arbejder på Institut for Cellulær og Molekylær Medicin ved Københavns Universitet, at han har ramt en mur, når det gælder om at få udbredt sin behandling til dem, der har mest brug for den. Endnu er intet afgjort, og uden permanent økonomisk støtte til behandlingen kan det være slut med den i Danmark allerede om et halvt år, frygter han.

På seks psykiatriske afdelinger, der er tilknyttet danske hospitaler, er man stadig kun ved at undersøge effekten af Steen Dissings behandlingsmetode. Efter at have satset 15 år af sit forskerliv på det, fylder det meget hos Steen Dissing. Han, der også har arbejdet mange år i USA, kan ikke se fornuften i, at det skal gå så langsomt herhjemme.

»Danmark er alt for konservativt et land, når det gælder om at finde penge til nye behandlingsformer inden for psykiatrien. Regeringen laver fine rapporter, der taler om at ville udvikle medicinal- og mediko-industrien til nye højder, men når det gælder behandlingen af de psykiatriske lidelser, sker der ingenting,« siger Steen Dissing, der oplever det som meget frustrerende.

»Jeg kan ikke skaffe en krone til forskningen fra de store fonde i Danmark, og jeg kan godt sige dig, at det er hårdt,« siger han.

Udlejning vil virke som hæmsko

Poul Videbech, professor i psykiatri og overlæge på psykiatrisk Center Glostrup, er en af dem, der arbejder med at undersøge effekten af Steen Dissings behandlingskoncept hos de refraktære patienter, og set fra hans stol er tingene nødt til at tage tid.

»Jeg kan godt forstå Steen Dissings frustrationer over, at tingene går for langsomt, men på den anden side synes jeg, det er fornuftigt at afvente resultaterne af den undersøgelse, vi er ved at lave, og som vil munde ud i nogle anbefalinger til sommer,« siger Poul Videbech.

Han mener på sin side, at det største problem med T-PEMF ligger et helt andet sted.

»Jeg kan ikke forstå, at Navamedic ASA kun vil leje apparaterne ud. For psykiaternes økonomi er der meget stor forskel på, om der er tale om en engangsinvestering for dem, som er en overskuelig udgift, eller om de skal betale for hver en behandling, de skal give med apparatet. Det sidste vil virke som en hæmsko,« siger Poul Videbech.

Steen Dissing forsvarer dog Navamedic ASA’s princip med at leje apparatet ud:

»T-PEMF er et såkaldt klasse IIa-apparat, som myndigheder kræver en løbende kontrol af. Der kan være tale om udskiftning af batterier, og der er dele i det, som også har en udløbstid. Det er styret af regulativer fra EU, og hvis et hospital eller en klinik købte det, ville de i den forbindelse blive pålagt en administrativ byrde og udgift, som er langt større end udgifterne ved at leje det. Derfor er det meget bedre med en leasingaftale.«

Poul Videbech nævner et eksempel på, hvordan det allerede fungerer på nogle klinikker med et lignende apparat (TMS), som bruges til en anden form for magnetbehandling, og som koster et par hundrede tusinde kroner.

»TMS er et langt dyrere og langt mere kompliceret apparat end T-PEMF, men når vi har købt TMS, kan vi til gengæld bruge det lige så længe og lige så meget, vi vil, og jeg kan ikke forstå, hvorfor der skal være særlige betingelser knyttet til T-PEMF,« siger han.

Artiklen fortsætter under billedet

Patienter vil selv købe

Poul Videbech ser ellers store muligheder i Steen Dissings behandlingskoncept.

»Jeg vil sige, at jeg var meget skeptisk over for det i starten, fordi det lød for godt til at være sandt, men vi har prøvet det af på patienter her i Glostrup, og det har en fantastisk effekt, og vi har ikke observeret nogen bivirkninger overhovedet. Det her er meget, meget interessant, og vores patienter med kroniske depressioner er begyndt at spørge, om de kan købe det, så de har det stående derhjemme til næste gang, depressionen vender tilbage. Jeg ville gøre det samme, hvis jeg selv var i deres situation,« siger Poul Videbech.

Derfor er det også vigtigt at forstå, hvordan systemet fungerer i dag, hvis det skal lykkes, mener han.

»Lige nu er det sådan inden for psykiatrien, at hvis man skal bruge penge på en ny behandling, skal man finde dem et andet sted. Derfor vil dem, der bestemmer, og det kan være psykiatridirektør-kredsen, selvfølgelig være sikre på, at de får ’value for money’, og det princip ser jeg ikke noget galt i,« siger Poul Videbech.

Politisk beslutning er nødvendig

Steen Dissing vil hellere sikre, at nye, innovative behandlingskoncepter kommer hurtigt ud på danske hospitaler ved at håndtere det på en måde, han finder mere fleksibel.

»Vi har ingen problemer haft med at lave en afprøvning først. Vi har selv ønsket det. Vores problem er, at vi har hørt, at hospitalerne ikke vil være med til at lægge udgifter til patientbehandlingen ned i klinikkerne på for eksempel 8.000 kroner per måned per apparat,« siger Steen Dissing.

Hvad mener du så er den rigtige måde at gøre det på?

»Vi skal have hospitalsejerne i tale og give dem en forståelse for, at de skal se mere samfundsmæssigt på udfordringen og ikke kun lokalt på deres egen økonomi,« siger Steen Dissing.

»Hospitalerne har hver deres økonomi, og hospitalsdirektører tænker sådan, at da de allerede er forpligtede til at bruge penge på både cancermedicin, fødeafdelinger og undersøgelser af mave, tarme og mange andre ting, så de har ikke flere penge. Derfor skal der komme nogen ‘oppefra’ i systemet og sige til dem, at de er nødt til at gøre det her, fordi der er så mange penge at spare for samfundet. Ellers sker der ingenting,« siger Steen Dissing.

Du mener, det kræver en politisk beslutning?

»Præcis, og den kan blive truffet i et samarbejde mellem sundhedspolitikere, regionerne og de respektive hospitalsledelser,« siger Steen Dissing.

Danmark er ikke så innovativt

Kassetænkningen kan tage livet af Steen Dissings behandlingskoncept, og det ville i den grad ærgre ham, hvis Danmark ikke kom med på det nye behandlingsområde, der hedder elektrostimulation, og som hans behandlingskoncept er en del af.

»Elektrostimulation er allerede meget stort i USA, Tyskland og i Israel. Om 10-20 år kan lægerne behandle bestemte områder af hjernen ved for eksempel Alzheimers, Parkinson og depressioner ved hjælp af fokuserede, elektriske strømme. Jeg tør godt forudsige, at elektrostimulation i stor udstrækning vil erstatte medicin, men spørgsmålet er desværre, om Danmark kommer med fra starten,« siger Steen Dissing.

Han har også nærlæst en rapport, ’Life science i verdensklasse’, som er skrevet af regeringens ’vækstteam for life science’, fra marts 2017.

Life science omfatter lægevidenskab og medicinalindustri, og fx hedder anbefaling nummer 12 i rapporten, at ‘Danske life science virksomheders muligheder for at tiltrække kapital skal styrkes’. Videre står der i anbefaling nummer 15, at ‘Der skal fortsat arbejdes for at understøtte et smidigt, stabilt, rationelt og innovationsfremmende hjemmemarked, der kan fungere som et internationalt udstillingsvindue’.

Steen Dissing har svært ved at se fornuften i, at der tilsyneladende intet sker, når hans behandlingsmetode ifølge rapporten burde være lige præcis det, som politikerne og myndighederne ønsker sig.

»Danmark er ikke nødvendigvis det innovative land, som vi gerne vil opfatte os som,« siger Steen Dissing:

»En refraktær patient kan hurtigt koste det offentlige 350.000-650.000 kroner hvert år, som patienten forbliver syg i. Udgiften ved en behandling med T-PEMF er 8.000-10.000 kroner om måneden, men alligevel afhænger alting nu af, om regionerne vil være med til at drøfte en permanent tilskudsordning.«

Artiklen fortsætter under billedet.

Kan give massive besparelser

Per Bech er en af forfatterne til artiklen i Biological Psychiatry fra 2010. Han er også ansat som klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin ved Region Hovedstadens Psykiatri i Hillerød, og han deler Steen Dissings opfattelse af, at der kan være et problem:

»Besparelsen med Re5-NTS er massiv, men det argument kan tabes i forhold til kassetænkning inden for det offentlige sygehusvæsen. Det enkelte hospitals økonomiske situation kan være ødelæggende for ny teknologis udbredelse. Det kan ske, hvis man fravælger at bruge for eksempel 10.000 kroner per patient på grund af snæver økonomisk tænkning og i stedet skubber en langt større udgift over til andre dele af sundhedsvæsenet.«

Det kan være sociale udgifter til førtidspensionering og sygedagpenge. Der kan også opstå udgifter i forbindelse med sociale tilbud hos socialrådgivere, jobcenter eller psykologer, eller der kan være udgifter til genvisit hos praktiserende læger og psykiatere og endnu andre tiltag, siger Per Bech.

Scenen er sat til den endelige dom over Re5-NTS, når undersøgelsen på de seks danske hospitaler af den ny behandlingsforms effekt af behandlingskonceptet ligger klar efter sommerferien.