Ordet er frit i KU’s nye senat

Da Uniavisens udsendte ankommer noget tidligt til det første møde i Københavns Universitets nye ’senat’, er det midt under de sidste forberedelser.

Bjerge af frugt og sandkage placeres rundt på bordene mellem uprætentiøse termokander. Det forholdsvis beskedne traktement står i kontrast til det ellers fornemt udsmykkede rum, hvor buster af århundreders store akademikere stirrer strengt ned på os, og vældige glaslysekroner bryder eftermiddagssolens stråler i gyldne prismer.

Senatet er et nyt påhit fra rektor, en rådgivende forsamling, der drøfter vigtige KU-emner nogle gange om året.

Møderne er åbne

Dette er helt uformelt, skal opstillingen tydeligvis udtrykke. Godt nok består senatet af fast udpegede medlemmer, men til gengæld er det sammensat af studerende samt videnskabeligt og administrativt personale fra samtlige fakulteter.

Møderne er åbne. Enhver studerende vil have ret til at lægge vejen forbi senatet og høre med: »Vi vil gerne lytte, og det her er jo et mødested, top-down,« siger prorektor Thomas Bjørnholm.

Vi får se, tænker jeg, og sætter mig til rette i den høje vindueskarm.

Den første halve time går med konstituerende formaliteter. Jeg skæver til min nye sidemand, busten af J.G. Forchhammer (der var rektor for KU 1857-59). Siden jeg nu deler synsfelt med ham, kan jeg jo håbe på, at det bliver nemmere for mig at se mødet i et lidt større perspektiv.

Langsomt kommer senatet til sagen

Endelig når man til det overordnede emne: ’internationalisering’. Så bliver perspektivet næppe større, for verden ligger som bekendt mere åben end nogensinde.

Rektor Hemmingsen og prorektor Thomas Bjørnholm kommer indledningsvis omkring alt fra finansiering fra internationale fonde til betydningen af KU’s placering på internationale rankings (KU dryssede 20 pladser ned onsdag på den toneangivende THE-liste, men kan trøste sig med at være i toppen i den konkurrerende QS-ranking).

Men fra ledelsen kommer også mere højtflyvende forhåbninger.

Rektor Hemmingsen nævner for eksempel de nye internationale talentprogrammer.

»Med den store stigning i antallet af studerende har vi også mulighed for at tilgodese de forskellige typer af talenters udfoldelse,« siger han.

Linjer trækkes op

Ordet er frit, og diskussionen drejer sig mod de problemer, som også følger med et mere internationalt universitet:

»Det skal være tydeligt, hvad vi kan tilbyde: Hvad er det, vi kan? Hvad er det for en sikkerhed, hvad er det for tilbud, man får?« spørger Sund-professor Annemarie Thuri Kristensen.

Det handler om den velkendte problematik: Hvordan tiltrækker vi de dygtigste forskere og holder på vore egne?

Det teknisk-administrative personale får lejlighed til at byde ind, da samtalen falder på de fremtidige fundamentale strukturændringer: Skal hovedsproget om nogle år måske være engelsk?

Tilrejsende studerende er ensomme

En studerende kommer med dagens alvorligste pointe:

»Der er rigtig mange internationale studerende, der går rundt og er ensomme. Når man er ensom, har man selvfølgelig ikke lyst til at blive, når man er uddannet,« siger filosofistuderende Phillip Winkel, og senatet lytter.

Om internationalisering tages der ingen faste beslutninger på dette første møde.

Men det nye senat har levet op til sit navn: Forskellige linjer trukket op af ledelse, personale og studerende har mødtes i det nye forum.

Det kan jeg konstatere fra min plads i vinduet, hvorfra en mild sensommervind finder vej fra den travle gade og ind i den gamle universitetsbygning.

uni-avis@adm.ku.dk