Overblik: Her er hovedpunkterne i det nye kandidatudspil

Rettelse: I en tidligere udgave stod der, at regeringen ville forkorte op imod halvdelen af de nuværende toårige kandidatuddannelser. Det korrekte er, at regeringen vil forkorte op imod halvdelen af pladserne på de nuværende toårige kandidatuddannelser. 

Torsdag den 2. marts 2023 præsenterede regeringen sit længe ventede reformudspil om fremtidens kandidatuddannelser Forberedt på fremtiden l.

Blandt hovedpointerne var som forventet et forslag om at forkorte op imod halvdelen af pladserne på de nuværende toårige kandidatuddannelser, forlænge udvalgte kandidatuddannelser med særlig kompliceret teknologi til op mod tre studieår, udvide erhvervskandidatordningen og øge antallet af internationale studerende.

Reformen vil frigive 950 millioner kroner, som regeringen har lovet, vil blive på universiteterne.

Fremtidens kandidatuddannelser

Regeringen vil i fremtiden have fire forskellige typer af kandidatuddannelser:

• En ny kandidat, der tager ét år og tre måneder og som sigter tydeligt mod arbejdsmarkedet. Konkret skal denne kandidatuddannelse have to almindelige semestre efterfulgt af en afsluttende opgave hen over sommerferien, og det er regeringens ambition, at kandidatuddannelsen skal indeholde minimum 15 timers undervisning og vejledning om ugen.
• En toårig kandidatuddannelse, som dem vi kender i dag, målrettet specialiserede job eller forskning.
• En kandidatuddannelse på op til tre studieår med høj grad af specialisering, særligt inden for fag med kompliceret teknologi.
• En erhvervskandidatuddannelse, som allerede findes i dag, men som skal være mere udbredt og fleksibel. Den kan tages samtidig med, at den studerende arbejder. Det er regeringens målsætning, at 5.000 studerende hvert år skal begynde på en erhvervskandidatuddannelse.

Regeringen har ikke sat navn på, hvilke uddannelser der skal forkortes, men af reformudspillet fremgår, at størstedelen af pladserne skal findes på uddannelser på humaniora og samfundsvidenskab og i mindre grad på de sundhedsvidenskabelige, naturvidenskabelige og tekniske områder. De specifikke uddannelser skal udpeges i samspil med universitetsverdenen og erhvervslivets forskellige aktører.

Flere internationale uddannelser

Regeringens ønsker at øge antallet af internationale studerende på områder, der efterspørger højtuddannet arbejdskraft.

• Fra 2024 til 2028 vil regeringen lade universiteterne oprette 1.100 engelsksprogede studiepladser, og fra 2029 skal der oprettes 2.500 engelsksprogede studiepladser årligt.
• Regeringen lægger desuden op til, at der oprettes erhvervskandidater på engelsk inden for områder med, potentiale til at rekruttere kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.

Kandidatudspillet er det første blandt flere kommende reformer på uddannelsesområdet.