Overset stjerne serverer ørehængere

Searching for Sugar Man handler om den amerikanske sanger og sangskriver Rodriguez, der dannede kult i Sydafrika under apartheid-tiden, men som aldrig slog an i hjemlandet.

Og mere vil vi ikke røbe, for I skal selv opleve den i biografen.

Censur

Searching for Sugar Man udkom i USA tidligere i år og fik megen ros. Det fik Martyn Bone til at se filmen i New York i forbindelse med et forskningsophold. Derfor ser Bone filmen for anden gang, når Uniavisen hiver ham med i biografen.

Da filmen har flere overraskelsesmomenter undervejs, er Deres udsendte spændt på at høre, om det gør oplevelsen mindre, at man i forvejen kender hændelsesforløbet. Selv anede jeg intet og blev både revet med af den usædvanlige historie og bevæget af den stemningsfulde musik.

»Jeg kedede mig absolut ikke. Man lægger mærke til nye nuancer, når man ser en film for anden gang. Jeg havde for eksempel ikke tænkt over, hvor meget filmen faktisk fortæller om hans familiære baggrund og at … biip.«

Her bliver vi nødt til at censurere. For der er et afgørende spændingselement i filmen, vi nødig vil afsløre. Derfor bliver denne filmsamtale en prøvelse i den svære balancekunst at sige noget væsentligt uden at nævne det dramatiske vendepunkt i filmen.

Utilgængelig musik

Tilfredsstillende bliver det ikke for frugtbarheden af denne omtale, men det bliver det forhåbentlig for jer, når I skal se filmen. Vi drejer derfor samtalen hen mod, hvordan Bone første gang stødte på Rodriguez’ musik:

»Jeg hørte ham første gang i halvfemserne, da den kendte irske dj David Holmes – som for øvrigt har arbejdet meget med filmmusik – lavede et mixalbum, hvor Rodriguez’ Sugar Man var track nummer to,« fortæller Bone.

Lektoren beretter om, at det store problem den gang var, at man simpelthen ikke kunne opdrive hans musik.

»Rodriguez’ plader var umulige at finde. Både i Danmark og i Storbritannien, hvor jeg er opvokset. Dette var før iTunes og fildeling gjorde at musikken blev mere tilgængelig. Men selv om jeg havde hørt nogle af hans sange, så kendte jeg ikke til hans baggrund som søn af indvandrere fra Mexico og hans popularitet i Sydafrika,« siger lektoren.

Apartheid

Bone forklarer, at musikere fra 60-70-erne ofte bliver genopdaget på et senere tidspunkt, fordi internettet gør det muligt at finde frem til og høre gamle plader af næsten glemte kunstnere. Et eksempel på det er britiske Bill Fay, som netop har udgivet sin første rigtige plade i 40 år.

Det er altså ikke ualmindeligt, at artister fra 60-70’erne som den gang ikke blev store stjerner, får en genoprejsning senere. Således bliver det en del af deres kult-status, at de var overset tidligere, fortæller Bone, der alligevel synes, at historien om Rodriguez er speciel:

»Det handler både om, at Rodriguez ikke genopdages, men først nu får et slags gennembrud og om hans rolle i Sydafrika under Apartheid, hvor han var en inspiration for artister, der brugte musikken i kampen mod regimet.«

Det er i Bones optik den politiske historie, som bliver mest fremtrædende i filmen, og den afspejler således en slags præcedens:

»Rodriguez går fra at være ingenting i sit hjemland, til at opdage hvilken kæmpestor betydning han har haft i Sydafrika for oprørsbevægelsen mod apartheid-regimet.«

Den forbigåede

Det ville dog være interessant at høre mere om, hvorfor Rodriguez’ sange ikke fik den samme indflydelse og gennemslagskraft i USA, synes lektoren:

»Måske handlede det om, at han hedder Sixto Rodriguez, og at billederne på hans to LP’er fra 1970 og 1971 gør os opmærksomme på, at han ikke er en hvid, middelklassetype som Bob Dylan, James Taylor eller Paul Simon – selv om mange af Rodriguez’ sange faktisk lyder meget som Dylans,« siger lektoren.

Alligevel siger Bone, at spørgsmålet om, hvorfor Rodriguez blev forbigået i hjemlandet, pirrer hans nysgerrighed:

»Manglende eller dårlig promovering kan være den simple årsag, men det er stadig svært at blive klog på, når der er tale om så god musik,« ræsonnerer lektoren.

Rockumentary

Noget af det fine, men også besynderlige ved filmen – og artisten – er, at han forbliver mystisk. Selv når hele historien er fortalt, forekommer han stadig som en uhåndgribelig og gådefuld størrelse:

»Det er en kvalitet ved filmen. Rodriguez – både som musiker og menneske – fremstilles næsten mytologisk. Denne store kunstner, som samtidig har en så stærk jordforbindelse, repræsenterer på en måde noget helt andet, end vi er vante med i musikbranchen,« siger lektoren.

Han funderer videre over hvordan den fremtrædende rockumentary-genre har medført, at vi bliver eksponeret for vældig mange film om forskellige artister og bands. Men han synes at Searchinig for Sugar Man skiller sig ud på flere planer:

»Filmen er særlig interessant, fordi den indeholder så meget mere end selve musiker-historien. De mange lag supplerer alle hinanden. Der er det politiske aspekt med apartheid i Sydafrika – hvordan og hvorfor musik blev en vigtig inspiration i oprøret mod regimet. Dernæst er der Rodriguez’ baggrund som søn af en bilfabriksarbejder der flyttede fra Mexico til Detroit. Selv arbejdede Rodriguez som bygningsarbejder, men hans døtre fortæller i filmen, hvordan han introducerede dem for kulturinstitutioner som museer og biblioteker. Han har samtidig en gådefuld karakter, der fører historien interessante steder hen, og som vi skal lade være med at omtale direkte for ikke at ødelægge den ‘narrative art’ – som for øvrig også fungerer meget effektivt i denne film,« siger lektoren.

Revival

Måske vil filmen være med til at give Rodriguez en velfortjent plads i musikhistorien, funderer Deres udsendte, og Bone responderer:

»Det er klart at opmærksomheden omkring ham som musiker vil generere en form for anerkendelse. Den slags har man set flere gange i rockhistorien, hvor fx seriøse musikblade finder frem til forbigåede kunstnere og bringer dem på banen igen.«

Desuden, påpeger lektoren, er alle de faktorer der spiller en væsentlig rolle i fortællingen om Rodriguez, ikke blot med til at skabe en spændende film – men også til, i en vis grad, at forme historieskrivningen.

Musikbåren film

Searching for Sugar Man beretter en fængende historie på stemningsfuld vis. Det undersøgende detektivarbejde, der driver fortællingen fremad, byder på pirrende myter og overraskende drejninger.

Men det er i sidste ende musikken med dens autenticitet og iørefaldende melodier, der lister sig under huden. Og de vokser i én lang tid efter, at man har set filmen.

line.hjorth@adm.ku.dk