Oxford-professor: Akademikere er selvoptagne og har ikke fortjent deres privilegier

»De mest succesrige og talentfulde mennesker, som for det meste også er de højst uddannede, har haft en tilbøjelighed til at glemme deres samhørighed med samfundets mindre succesfulde borgere. De har skabt en selvcentreret kultur for de højtuddannede i storbyerne, en slags meritokrati, der sjældent føler nogen forpligtelser over for deres medmennesker andre steder i samfundet.«

Ordene er Paul Colliers. Han er professor i samfundsøkonomi ved Oxford Universitets Blavatnik School of Government, der har til formål at rådgive verdens magthavere om, hvordan de kan lede, regere og tjene verden på den bedst mulige måde.

Collier holder sig ikke tilbage, når han fortæller om, hvad han mener om den situation, de højtuddannede har været med til at skabe, og hvad det nødvendige er at gøre fremover. Hans afsæt er forhold i England, men diagnosen kan også mane til eftertanke i andre vestlige samfund.

»I dag står det klart for mig, at vores samfund har brug for en ligestilling af menneskers værdighed, for der har – over mange år – udviklet sig en tendens til at erstatte gensidig agtelse og respekt for de mindre uddannede i provinsen med en vis foragt. Det er en tendens, jeg finder forkastelig,« siger Paul Collier.

Hans bog The Future of Capitalism – Facing the New Anxieties er et argument for, hvorfor de højtuddannede, som den økonomiske og historiske udvikling har gjort meget privilegerede, kan og skal forpligte sig over for de af deres medmennesker, der ikke har så meget uddannelse.

Meritokrati nedgør mennesker

Paul Collier siger, at han håber, at bogen kan fungere som en hjælp for de lavere uddannede og for dem, der taler deres sag, så de kan råbe de højtuddannede op i et forsøg på at afbøde de negative effekter af en udvikling, som han mener har stået på siden cirka 1980, og som er forbundet med populismens (eller populismernes) frembrud.

Den meritokratiske kultur blandt de højtuddannede er både usund og uetisk, og en ændring til noget bedre kommer ikke til at ske af sig selv.

Paul Collier

Men hvilken samfundsudvikling er det, der er sket siden 1980, og hvad er der i vejen med den? Hvorfor er meritokratiet ikke vejen frem, og er akademikere dårligere mennesker end andre?

»Meritokrati blev introduceret som begreb i 1958. Dengang forstod menneskene, at meritokratiet ville føre til en dystopisk fremtid, fordi de mest succesfulde ville se deres privilegier som noget, de selv havde gjort sig fortjent til, og derfor ville de komme til at føle sig overlegne i forhold til andre. Den udvikling ville så igen fremme hierarkiske strukturer i samfundet. I dag kan vi se, at det er, hvad der er sket,« siger Paul Collier.

For at illustrere den negative påvirkning, som de hierarkiske strukturer har på det engelske samfund, henviser han til en stor, landsdækkende undersøgelse i Storbritannien, hvor folk hvert år igennem 25 år er blevet stillet det samme spørgsmål: Oplever du, at du har tilstrækkelig indflydelse på din arbejdssituation?

»For 25 år siden svarede de fleste ja, men i dag svarer de fleste nej. Der er et fald i folks jobtilfredshed på 40 procent,« siger Paul Collier og tilføjer, at »i modsætning til for 25 år siden føler arbejdere sig i dag kostet rundt med og udsat for overvågning.«

Afledt økonomisk effekt ved at leve tæt sammen

Paul Collier har gransket undersøgelser, der viser, at selv om de højtuddannede har været meget succesrige i løbet af de seneste 40 år, så er de fordele, de i dag har opnået, ikke et resultat af det, de hver især yder gennem deres arbejde. Deres fordele er derimod især opstået ved, at de bor tæt sammen med andre højtuddannede i hovedstæder eller i verdens andre metropoler.

Det er en historisk og økonomisk udvikling, som Paul Collier analyserer og beskriver ved hjælp af begrebet agglomeration. Virksomheder har i de sidste 40 år foretrukket at lægge sig tæt på hinanden, fordi det giver dem fordele som for eksempel adgang til en bedre infrastruktur. Den udvikling har skabt job til de højtuddannede i storbyerne, fordi infrastrukturen der – både når det gælder fysisk transport og kommunikation – er meget bedre end uden for byerne.

I samme periode er de lavtuddannede blevet tvunget ned i løn, og derefter er de blevet presset ud af byerne, fordi der er blevet for dyrt for dem at leve, siger Paul Collier.

Det er agglomerationen, der ifølge Paul Collier kan være med til at forklare populismens frembrud efter 1980, fordi udviklingen adskiller de højtuddannede og de lavtuddannede i henholdsvis by- og landområder, og de negative konsekvenser for de lavtuddannede i provinsen driver populismen frem.

Højtuddannede skal betale mere

De højtuddannede skal ikke tro, ifølge Paul Collier, at de har fået deres privilegier, fordi de har fortjent dem selv. Det er den økonomiske udvikling, der har gjort deres privilegier mulige, og udviklingen er alt andet end sund:

»Den meritokratiske kultur blandt de højtuddannede er både usund og uetisk, og en ændring til noget bedre kommer ikke til at ske af sig selv. De højtuddannede skal bidrage mere til fællesskabet. Vi kommer til at tage penge fra de højtuddannede i byerne, der har tjent dem, og de skal desuden påtage sig et moralsk ansvar for at være med til at ændre på tingenes tilstand, hvis vi skal undgå, at demokratierne i Vesten skal falde for både højre- og venstrefløjspopulismen,« siger han.

For det er muligt at ændre tingene til det bedre ved at føre en aktiv politik:

»Adskillelsen mellem byernes højtuddannede og de lavtuddannede i landområderne bunder i økonomiske forhold, men alligevel kan dem, der bor i provinsen, få et bedre liv. Det kræver bare, at politikerne vælger at føre politik, der adresser uligheden,« siger Paul Collier.

Værste lønsituation siden Napoleonskrigene

I artiklen How to save Britain from London i Englands førende, intellektuelle tidsskrift Prospect Magazine, skrev Paul Collier i 2018:

»Økonomerne i deres elfenbenstårn har vredet deres hjerner for at finde en løsning på det problem, som de mener er et rent produktivitetsproblem. Imens er problemet i den virkelige verden, at arbejdere har oplevet det længste pres på deres lønninger siden Napoleonskrigen (1804-1815, red.).«

»Problemerne har været åbenlyse i England i et tiår nu,« siger Paul Collier, »men ingen er endnu kommet med forslag, der kan løse dem, og imens er Storbritanniens økonomiske dysfunktion kommet ind under huden på hele befolkningen.«

En del af problemet er ifølge Collier, at i mange landkommuner er der tydeligvis intet nyttigt at give sig til, og tal fra september 2019 viste, at levealderen er stagneret i Storbritannien, nogle steder er den endog på vej ned.

Menneskets natur er at knytte sig til steder

Artiklen i Prospect Magazine kan give et hurtigt indblik i, hvordan Paul Collier tænker, men måske går det endnu nemmere med at forstå hans synspunkter, hvis man har læst hans bog om kapitalismens fremtid først, for artiklen er koncentreret i sin form, og Paul Colliers bog forklarer hans anvendte begreber bedre.

En vigtig pointe for Paul Collier er det måske alligevel nemmere at forstå ud fra et afsnit i artiklen end ud fra hans bog. Det drejer sig om, hvordan menneskets natur virkelig er. Det er en natur, som nogle økonomer ikke vil eller ikke kan se værdien af:

»Helt fundamentalt finder mennesker mening i deres liv ved at være knyttet til et fysisk sted, som de føler sig forbundet med. De kan ikke, sådan som ortodokse økonomer ellers ofte forestiller sig det, bare ’pakke sammen og flytte et andet sted hen’. Mennesker føler sig forbundet med og bundet af deres familieforpligtelser, deres venner og andre netværk samt deres individuelle forbindelser og gøremål. Nogle økonomer har store problemer med at begribe det her, mens flertallet af mennesker forstår det godt,« skriver han.

Optur indtil 1980

Han går gerne 74 år tilbage, til Anden Verdenskrigs afslutning i England i 1945, for at illustrere og forklare, hvad der var bedre før i tiden, og hvad vi har mistet.

»Indtil for 40 år siden lykkedes det for englænderne at opbygge et demokrati, der bestod af et slags tæt sammenflettet netværk af uddannelser, pensioner, sundhedsordninger og mange andre ting, der alt sammen gjorde englændernes liv bedre, men siden 1980 er noget kørt skævt,« siger Paul Collier og fortsætter:

Derfor har vi fået Brexit og Donald Trump

Paul Collier

»Efter Anden Verdenskrig opfattede folk det som selvfølgeligt, at de delte en fælles identitet, og at man havde forpligtelser over for hinanden. På den baggrund udviklede man demokratiet i England til et socialt demokrati. Dengang var der en følelse og en forståelse af et ’vi’, men det blev gradvist undermineret, da indbyggerne i de store byer besluttede, at de var noget særligt, noget bedre og noget forskelligt fra provinsboerne – og som oftest er de dårligere uddannede.«

De højtuddannede har haft succes, men de har ikke kunnet se, at den gunstige udvikling ikke har gjort sig gældende for alle, og det er deres manglende indsigt, der har medført først vrede og fortvivlelse blandt de lavtuddannede og derefter opstande – der allerede har fået konsekvenser.

»Derfor har vi fået Brexit og Donald Trump, foruden det radikale højres fremmarch og en fremmarch i populismen på den yderste venstrefløj,« siger Paul Collier.

De højtuddannede har måske ansvar for miseren, men de kan  at rette op på det igen:

»Selvfølgelig er akademikere en vigtig brik. De kan være med til at studere, hvad der er gået galt, og hvordan vi kan gøre tingene bedre. Min bog er et forsøg på at hele sårene, og vi er nødt til at lære, hvordan vi gør det, samtidig med at vi ændrer på tingene,« siger Paul Collier.

Kæmpe svigt i den offentlige dagsorden

I dag regner unge mennesker med at få en levestandard, der er lavere end deres forældres, siger Collier.

Han betegner det som ’skrækkeligt’, at selv om den konstante udvikling af ny teknologi betyder, at produktionen af varer og tjenester i samfundet vokser med cirka to procent hvert år, så medfører det ikke en forbedring af levestandarden for flertallet.

»Det er at holde de lavtuddannede i provinsen for nar, og det er et kæmpe svigt i den offentlige dagsorden,« siger Paul Collier.

Han mener, at alle mennesker har et behov for at føle, at de kan bidrage til samfundet, og for at kunne det, har de brug for at kunne være produktive.

»Det vigtigste politiske tiltag, jeg foreslår i min bog, drejer sig ikke om at øge forbruget blandt de lavtuddannede, men om at øge deres produktivitet i forhold til de højtuddannede. De lavtuddannede udfører som regel manuelt arbejde, og deres produktivitet er gledet bagud i de sidste 40 år. Det skal vi have gjort noget ved,« siger Paul Collier.